TTEA3KHBAU BA-5. semester: Kirke- og Teologihistorie 3 (Inkl. Metode)

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Church History 3

Uddannelse

Teologi

Kursusindhold

Hold B:

 

Stat og kirke – et umage par

 

Kurset begynder med bevægelsen fra senmiddelalderens diskussioner om forholdet mellem pave- og statsmagt over reformationens omdannelse af forholdet mellem stat og kirke til etableringen enevældens statskirke. På kursets anden halvdel skal vi beskæftige os med pietismen og oplysningen samt de folkelige bevægelsers betydning for indførelsen af religionsfrihed og demokrati i det 19. århundrede med henblik på at forstå de aktuelt gældende kirke- og religionsordninger i Danmark og til dels også i udlandet.  

 

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen: Gennem fælles læsning og diskussioner af oversigtslitteratur og centrale kilder skal deltagerne erhverve reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøve færdigheder i at afgrænse og fortolke tekster med perspektivering til den historiske kontekst.

 

Metode:

 

På denne del af KH3 beskæftiger vi os med kirkehistorisk metode. Vi behandler tre sammenhængende problemstillinger: (1) kirkehistorieskrivningens historie, (2) kildekritikkens fremkomst og den moderne historieskrivning og (3) de fortolkningsproblemstillinger, som kirkehistorien implicerer.

 

Kursets historiografiske del strækker sig fra evangeliernes historiekonstruktion til det 17. århundredes kirkehistorier.

 

Kursets behandler også forholdet mellem studiet af kirkehistorien og fremkomsten af de moderne videnskaber fra og med oplysningstiden. Vi undersøger, hvordan historieskrivningen generelt og kirkehistorien specifikt påvirkes af den nyorientering, der her finder sted.

 

På kurset diskuteres løbende de teologiske og hermeneutiske udfordring som kirkehistorieskrivningen rejser som disciplin inden for den videnskabelige teologi. Vi fokuserer særligt på opfattelser hos danske kirkehistorikere i det 20. århundrede, men inddrager også nyere perspektiver som kirkehistorie og globalhistorie, kirkehistorie og kønsteori, samt kirkehistorie og samtidshistorie.

 

Udgangspunktet for kurset er Sebastian Olden-Jørgensens Til kilderne! Introduktion til historisk kildekritik, som med fordel kan anskaffes inden semesterstart. Kurset er planlagt omkring en række øvelser.

 

Alle Kildetekster uploades til Absalon, hvor der også vil være links til forskningsartikler i REX. Kilderne læses på originalsproget: Oversættelser, hvor de findes, vil også være tilgængelige.

Målbeskrivelser

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen: Gennem fælles læsning af oversigtslitteratur og centrale tekster skal deltagerne erhverve reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøve færdigheder i at afgrænse og fortolke tekster med perspektivering til den historiske kontekst og relevante forskningsdiskussioner.

Latin 2 er en forudsætning for at kunne følge dette kursus
Holdundervisning
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 84
  • Forberedelse (anslået)
  • 210
  • Eksamensforberedelse
  • 125
  • Eksamen
  • 1
  • I alt
  • 420
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

 

 

Point
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 30
Prøveformsdetaljer
Prøven er mundtlig af højst 30 minutters varighed inkl. bedømmelse med 30 minutters forberedelse med begrænsede hjælpemidler. Eksamensspørgsmålene består af et hovedspørgsmål samt et bispørgsmål vedrørende den historiografiske og metodiske del af pensum.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Intern censur
Eksamensperiode

Vintereksamen