TTEA3KHBAU BA-5. semester: Kirke- og Teologihistorie 3 (Inkl. Metode)

Hold A:

Reformationer: Teologi og kulturarv

V. Rasmus H.C. Dreyer

Hvad var den teologiske nerve i det, vi kalder 'Reformationen' – hvad ledte op til den, hvad skete der, og hvordan blev 1500-tallets begivenheder fortolket og videreført i de efterfølgende århundreder?

På dette kursus fokuserer vi særligt på den teologihistoriske udvikling fra senmiddelalder til reformation og sporer her forbindelser mellem 1500-tallets omvæltninger og tiden før. På baggrund af sekundære fremstillinger af perioden læser vi en række centrale tekster fra de tyske, schweiziske og nordiske reformationer vil vi især studere byreformationen, som blev afgørende for den tidlige udvikling, men også de statreformatoriske udviklinger i særligt Sverige, Slesvig, Danmark og Norge. Vi læser en række centrale tekster fra Luther, Zwingli og nordiske reformatorer som Olaus Petri og Hans Tausen. Linjen trækkes videre frem gennem århundredet og den teologihistoriske udvikling følges frem via Calvin, Niels Hemmingsen m.fl. til det 17. og 18. århundrede frem til pietismen. Kurset undersøger også reformationens reception og de konsekvenser, som den reformatoriske proces fik for, hvad der bredt kan defineres som kultur, det gælder videnskab, skole, kirkebygninger inkl. kunst og inventar i perioden.

Kurset er tilrettelagt med læsning af centrale kilder inkl. materielle kilder samt sekundære fremstillinger, hvorved deltagerne erhverver et reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøver færdigheder i at afgrænse og fortolke tekster med perspektivering til både den historiske kontekst og relevante metodiske problemstillinger. Kursuslitteraturen vil være på dansk, gammeldansk, nordiske sprog samt engelsk og i visse tilfælde tysk, sidstnævnte ledsaget af en oversættelse.

Hold B:

Stat og kirke – et umage par

Kurset begynder med bevægelsen fra senmiddelalderens diskussioner om forholdet mellem pave- og statsmagt over reformationens omdannelse af forholdet mellem stat og kirke til etableringen enevældens statskirke. På kursets anden halvdel skal vi beskæftige os med pietismen og oplysningen samt de folkelige bevægelsers betydning for indførelsen af religionsfrihed og demokrati i det 19. århundrede med henblik på at forstå de aktuelt gældende kirke- og religionsordninger i Danmark og til dels også i udlandet.  

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen: Gennem fælles læsning og diskussioner af oversigtslitteratur og centrale kilder skal deltagerne erhverve reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøve færdigheder i at afgrænse og fortolke tekster med perspektivering til den historiske kontekst.

Metode:

På denne del af KH3 beskæftiger vi os med kirkehistorisk metode. Vi behandler tre sammenhængende problemstillinger: (1) kirkehistorieskrivningens historie, (2) kildekritikkens fremkomst og den moderne historieskrivning og (3) de fortolkningsproblemstillinger, som kirkehistorien implicerer.

Kursets historiografiske del strækker sig fra evangeliernes historiekonstruktion til det 17. århundredes kirkehistorier.

Kursets behandler også forholdet mellem studiet af kirkehistorien og fremkomsten af de moderne videnskaber fra og med oplysningstiden. Vi undersøger, hvordan historieskrivningen generelt og kirkehistorien specifikt påvirkes af den nyorientering, der her finder sted.

På kurset diskuteres løbende de teologiske og hermeneutiske udfordring som kirkehistorieskrivningen rejser som disciplin inden for den videnskabelige teologi. Vi fokuserer særligt på opfattelser hos danske kirkehistorikere i det 20. århundrede, men inddrager også nyere perspektiver som kirkehistorie og globalhistorie, kirkehistorie og kønsteori, samt kirkehistorie og samtidshistorie.

Udgangspunktet for kurset er Sebastian Olden-Jørgensens Til kilderne! Introduktion til historisk kildekritik, som med fordel kan anskaffes inden semesterstart. Kurset er planlagt omkring en række øvelser.

Alle Kildetekster uploades til Absalon, hvor der også vil være links til forskningsartikler i REX. Kilderne læses på originalsproget: Oversættelser, hvor de findes, vil også være tilgængelige.