TTEA2KHBAU BA-4. semester: Kirke- og Teologihistorie 2

Hold A: Kvinder, klosterliv og mystisk teologi

Faget undersøger to centrale temaer i kirkehistorien: klostervæsenet og mystisk teologi – med særligt fokus på kvinders rolle og fremstilling i kilderne. Samtidig ser vi på de filosofiske strømninger samt de bibelske tekster og former for eksegese, der har præget disse traditioner.

Forløbet begynder i senantikken med Antonius, som overlod sin søster til en gruppe kristne jomfruer, før han trak sig tilbage til ørkenen som eneboer. Dette er den idealiserede beskrivelse af den monastiske kristendoms tidligste historie i Antonius’ Liv. Vi vil også beskæftige os med oldkirkelige tekster af den kappadokiske biskop Gregor af Nyssa. Han udviklede både en mystisk teologi og skildrede sin søster Makrina den Yngres asketiske fællesskab og filosofi (bl.a. i Om sjælen og opstandelsen). Augustins Bekendelser (Bog 9) indgår ligeledes, fordi en samtale mellem Augustin og hans mor her munder ud i en fælles mystisk vision. Denne oplevelse går forud for Augustins etablering af et klosterfællesskab. Dernæst følger en undersøgelse af klostervæsenets fremvækst i Vesteuropa og de idealer, der prægede dets forskellige former og videre udvikling.

I vores arbejde med middelalderen forbliver fokus på klostervæsenet, men opmærksomheden rettes især mod kvindelige mystikere som Hildegard af Bingen og Mechthild af Magdeburg. Med udgangspunkt i deres værker diskuterer vi både deres teologi og spørgsmålet om, hvordan og hvorfor mystik, profeti og visioner kunne give kvinder en vis teologisk og åndelig autoritet.

Undervisningen tager udgangspunkt i nærlæsning af kildetekster, suppleret af sekundærlitteratur, eksempelvis Albrecht Diems “The Gender of the Religious: Wo/Men and the Invention of Monasticism” (i The Oxford Companion of Women and Gender in the Middle Ages, 2013, 432–446).

Hold B: Sakramenternes Historie (dåb og nadver)

I bred forstand kan kirkens historie opfattes som sakramenternes historie: en historie om formidlende handlinger mellem Gud og menneske. I den forstand vedrører de konkrete sakramenter (til at begynde med: dåb og nadver) kirkens kerne eller dens inderste væsen. For hvis der ikke var behov for formidling mellem Gud og menneske, hvorfor var der så overhovedet brug for kirken?

Kurset begynder med de tidligste former for kristne mysteria eller sakramenter i Oldkirken, deres teologi og praksis, som kendetegnede den unge religion i Romerriget allerede i det 2. århundrede. Efter en grundig læsning af Augustins sakramentsteologi vil vi forfølge sakramenternes historie op til højmiddelalderen, hvor sakramenterne (især nadveren) for alvor blev til hvad man kan kalde for et teologisk superproblem: et emne hvor både teologiens rationalitet og kirkens legitimitet blev sat på prøve.

Fordi sakramenterne står i krydsfeltet mellem teologi-, fromheds- og kirkehistorien, er deres historie en særligt velegnet tilgang til fagets mangfoldighed, hvor de kristnes konkrete praksis spiller en lige så eminent rolle som teologien i dens højere abstraktioner. Derudover fremstår denne historie i flere kildegenrer, som vi vil analysere hen ad vejen.