TTEA2KHBAU BA-4. semester: Kirke- og Teologihistorie 2

Hold B: 

I bred forstand kan kirkens historie opfattes som sakramenternes historie: en historie om formidlende handlinger mellem Gud og menneske. I den forstand vedrører de konkrete sakramenter (til at begynde med: dåb og nadver) kirkens kerne eller dens inderste væsen. For hvis der ikke var behov for formidling mellem Gud og menneske, hvorfor var der så overhovedet brug for kirken?

Kurset begynder med de tidligste former for kristne mysteria eller sakramenter i Oldkirken, deres teologi og praksis, som kendetegnede den unge religion i Romerriget allerede i det 2. århundrede. Efter en grundig læsning af Augustins sakramentsteologi vil vi forfølge sakramenternes historie op til højmiddelalderen, hvor sakramenterne (især nadveren) for alvor blev til hvad man kan kalde for et teologisk superproblem: et emne hvor både teologiens rationalitet og kirkens legitimitet blev sat på prøve.

Fordi sakramenterne står i krydsfeltet mellem teologi-, fromheds- og kirkehistorien, er deres historie en særligt velegnet tilgang til fagets mangfoldighed, hvor de kristnes konkrete praksis spiller en lige så eminent rolle som teologien i dens højere abstraktioner. Derudover fremstår denne historie i flere kildegenrer, som vi vil analysere hen ad vejen.

Hold A: Kristi Passion: teologiske diskurser, kunstneriske repræsentationer og religiøse praksisformer indtil 1300.

Kurset giver en indføring i fortolkninger af Kristi lidelse som frelseshistoriens centrale begivenhed. Fokus er lagt på læsninger af teologiske tekster fra oldkirken til højmiddelderen, der har ydet væsentlige bidrag til forståelsen af dette  tema. I kurset indgår teologisk-systematiske tekster (Irenæus’ værk Mod kætterne, Augustin, Anselm af Canterbury’s Cur Deus homo (Hvorfor Gud blev menneske, og uddrag af Thomas Aquinas,Summa theologica), samt teologiske brugstekster, som har indgået i forskellige former for religiøs praksis: meditationer, (fx Anselm og og Bonaventura), prædikener (Bernhard af Clairvaux), poetiske tekster som fx

digtcyklussen Salve caput cruentatum (O Hoved højt forhånet, DS 193), og tekster, der indgår i langfredagsliturgien.

Herudover vil kurset også foretage nogle udblik til visuelle kunstneriske fremstillinger, fx tolkningen af korsfæstelsen (Åby-krucifixet, Gero-korseti Kölner Domen, Giotto, (Scrovegni kapellet, Padua)). Det er kursets mål på baggrund af de udvalgte kilder at formidle en indsigt i teologiske tankeformer, fortolkningsstrategier, receptionshistorie og skærpe forståelsen for nuancerne i det konkrete historiske materiale.

Kilder og sekundær litteratur på dansk, engelsk, tysk indgår i pensum, foruden latinske kildetekster med paralleloversættelse. 

Udvalgt sekundær litteratur:

Gustaf Aulén, Christus Victor: A Historical Study of the Three Main Types of the Idea of Atonement (London: SPCK, 1931; New York: Macmillan, 1969, reprint: 2010), 1-100. [engelsk oversættelse af Gustaf Aulén, Den kristna Försoningstanken (Stockholm: 1930)]

J.N.D. Kelly, , Early Christian Doctrines (London 1960 og senere). 163-188, 375-400.

Jaroslav Pelikan, The Christian Tradition. A History of the Development of Doctrine. 1. The Emergence of the Catholic Tradition (100-600). (Chicago/London: University of Chicago Press, 1978), 141-155.

Jaroslav Pelikan, The Christian Tradition. A History of the Development of Doctrine. 3: The Growth of medieval Theology (600-1300)(Chicago/London: University of Chicago Press, 1978), 106-157.

Richard Viladesau, The Beauty of the Cross. The Passion of Christ in Theology and the Arts, from the Catacombs to the Eve of the Renaissance (Oxford, 2006),1-69, 105-144.