SVEB25010U Infektion, patologi og immunologi 1

Årgang 2025/2026
Engelsk titel

Infection, Pathology and Immunology 1

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i veterinærmedicin - obligatorisk

Kursusindhold

Infektion, patologi og immunologi 1 omhandler alle de primære infektiøse agens, med særligt fokus på bakterier og svampe, der har betydning for veterinære infektioner og de generelle immunologiske, patologiske og patofysiologiske processer, der er involveret.

Kurset omhandler alle mikrobiologiske agens, men fokuserer hovedsageligt på struktur, funktion og betydning af bakterier og mikrosvampe i veterinærmedicin. For hver gruppe gennemgås deres opbygning, replikationsstrategier, overlevelsesstrategier, smitteveje, mekanismer for ændring af genetisk materiale, mekanismer for overførsel af genetisk materiale mellem organismer og deres betydning i veterinærmedicin. Undervisningen omhandler primært: Mekanismer for interaktion mellem smitstoffer (bakterier og svampe) og værten, herunder hvordan smitstoffet giver sygdom (patogenese) og hvilke faktorer hos smitstoffet, der betragtes som vigtigt herfor (virulensfaktorer). Sammenhæng mellem smitstoffet og forekomst af sygdom hos forskellige dyr og mennesker (zoonoser). Principper for forebyggelse, eftersporing og kontrol af infektioner, herunder korrekt brug af antimikrobielle stoffer og brug af vacciner. Mekanismer bag udvikling og spredning af antibiotikaresistens. Basale og anvendte diagnostiske principper til påvisning af smitstoffer og til påvisning af antibiotikaresistens. 

Der lægges vægt på forståelse af, hvordan immunologiske og patologiske processer udvikles og manifesterer sig morfologisk, samt betydningen af de patologiske processer for det enkelte væv eller organ og for den samlede organisme. 

Der vil blive undervist i følgende emner: Immunologiske principper vedrørende antigener, antistoffer, T- og B-celler og deres samspil. Specielt fokus vil blive lagt på immunitet ved infektion, overfølsomhed samt immunprofylakse.
Inden for almen patologi vil der blive undervist i: celledød og nekrose, subletal celleskade, inflammation, cirkulationsforstyrrelser, immunopatologi og neoplasi. Inden for patofysiologi undervises i kredsløbspatofysiologi (herunder cirkulationsforstyrrelser og hæmostase).
Endvidere afholdes patofysiologiske oversigtsforelæsninger samt problembaseret læring (PBL) i form af ”mini-cases” og e-læring.

Den opnåede viden vil danne basis for den videre undervisning i Infektion, patologi og immunologi 2, Speciel patologi, Veterinær farmakologi og toksikologi og Veterinary Paraclinics, samt Smittebegrænsning.

Den studerende vil blive introduceret til fagenes terminologier, som danner grundlag for fremtidig kommunikation om immunologiske, patologiske og patofysiologiske tilstande, samt de infektiøse agens (og deres biologi), der ofte er involveret i disse processer.  

Målbeskrivelser

Når kurset er afsluttet, forventes den studerende at kunne: 

Viden:

  • Beskrive og udtrykke viden - såvel skriftligt som mundtligt - inden for den teoretiske del af immunologi, veterinær patologi, patofysiologi, samt infektionsmikrobiologi, hvilket vil gøre dem i stand til at tilegne sig viden inden for speciel patologi, smittebegrænsning og veterinær medicinsk klinik senere i studiet
  • Demonstrere viden om generelle immunologiske, patologiske og patofysiologiske processer, herunder hvordan processerne udvikles og manifesterer sig morfologisk, samt betydning af processerne for det enkelte væv eller organ og for den samlede organisme
  • Udvise overblik og indsigt i fagenes terminologier, som danner grundlag for fremtidig kommunikation  om teori for sygdommes opståen og udvikling
  • Forklare principper for forebyggelse og kontrol af infektioner.
  • Forklare sammenhæng mellem forekomst af veterinært relevante smitstoffer og forekomst af sygdom hos dyr og mennesker
  • Forklare betydningen af opbygning, struktur og funktion hos smitstoffer for forekomst af sygdom hos dyr og mennesker, samt hvordan smitstoffer transmitteres mellem værter, herunder via overlevelse i miljøet
  • Forklare betydningen af specifkke mikrobiologiske faktorer, herunder virulensfaktorer og antimikrobielle resistensmekanismer


Færdigheder:

  • Anvende den rette terminologi til at beskrive og redegøre for patologiske manifestationer på såvel det mikroskopiske som det makroskopiske niveau samt kunne beskrive de molekylære og cellulære mekanismer, som ligger til grund for patologiske manifestationer
  • Bedømme og beskrive en given histologisk forandring og forbinde denne med de tilgrundliggende cellulære patologiske forandringer
  • Formidle relevante patologiske og immunologiske problemstillinger og løsninger i forhold til medstuderende
  • Anvende teoretisk funderede redskaber til løsning af enkle immunologiske problemstillinger med grænseflade til relaterede fagområder
  • Vælge eksperimentelle teknikker og metoder til anvendelse ved immunologiske undersøgelser
  • Skriftligt formidle viden om problemstillinger inden for immunologiske delområder
  • Identificere, indhente relevant information og kommunikere med fagfæller og lægmand vedrørende veterinære problemstillinger relateret til forekomst af smitstoffer hos dyr
  • Udføre basale diagnostiske undersøgelser på et prøvemateriale fra et dyr for at identificere forekomst af smitstoffer, og relatere dette til risiko for sygdom hos dyr og mennesker
  • Diskutere metoder til forebyggelse og kontrol af infektiøse sygdomme
  • Evaluere invertebrat morfologi og foreslå metoder for nærmere identifikation
     

Kompetencer:

  • Selvstændigt uddrage og løse komplekse teoretiske problemstillinger indenfor den veterinære patologi
  • Erhverve sig et fagsprog med henblik på at kunne diskutere almen patologi med såvel fagkolleger som lægmand
  • Udvikle en faglig viden og et fagsprog med henblik på at kunne diskutere immunologi, samt gennem analyse af immunologiske parametre at kunne forstå et dyrs immunologiske reaktioner på infektioner
  • Drage konklusioner af almen patologisk relevans efter at have analyseret en given sygdomshistorie
  • Diskutere prøvemateriale og udføre relevante infektionsmikrobiologiske diagnostiske metoder for klinisk praksis, og foreslå relevante udvidede undersøgelser
  • Udvikle evne til at forstå komplekse problemer relateret til dyrehold såsom produktionsomgivelser og disses indflydelse på optræden af infektioner og sygdom

Anbefalet litteratur:

Bakteriologi, Mykologi og Virologi:

Quinn, Markey, Carter, Donelly, Leonard "Veterinary Microbiology and Microbial Disease " Blackwell Publishing, 2nd edition, 2013.

Ålbæk og Pedersen, Mikrobiologisk Teknik, 3. udgave. Samfundstryk.

Immunologi:
"The Immune System", by Peter Parham. Garland Science, nyeste udgave.
Forelæsningsrækken og slides følger Peter Parham "The Immune System".

Almen patologi: De seks indledende kapitler af ”Pathologic Basis of Veterinary Disease”, Zachary, J. F., 7th ed., Mosby/Elsevier, 2022. Samt udleverede bilag.

Hertil kommer beskrivelser af de histologiske præparater som er tilgængelige for de studerende via absalon.

Patofysiologi: Udleveret materiale anvendt i case-baseret undervisning samt udvalgte kapitler i ”Pathologic Basis of Veterinary Disease” (se ovenfor). Desuden anvendes udvalgte afsnit med patofysiologisk relevans fra Cunningham’s Textbook of Veterinary Physiology, B.G. Klein (Elsevier) samt Human Physiology, An Integrated Approach, D.U. Silverthorne (Pearson) (begge ”latest editions”).

I øvrigt anvendes en række eks. relevante undervisningsbilag, der gøres tilgængelige for de studerende via absalon.

Til faget hører e-learningsmoduler, der gøres tilgængligt for de studerende via Absalon. Endvidere anvendes et frit tilgængeligt inernet-atlas i undervisningen.

 

SVEB25002U Cellen
SVEB25003U Dyret og dyrets væv
SVEB25005U Veterinær anatomi
SVEB25007U Veterinær fysiologi
Forelæsninger anvendes til at give overblik over de vigtigste elementer i faget mens de praktiske øvelser støtter op om denne undervisning og indøver de pratiske færdigheder der forudsættes bekendt ved eksamen. Det obligatoriske e-kursus i laboratoriesikkerhed for praktiske uddannelser ved KU er integreret i undervisningen (e-learning). Temaundervisning anvendes afsluttende til at diskutere emner på tværs af kursuselementer.

Undervisningen inkluderer elementer af infektionsmikrobiologi, almen patologi, immunologi og patofysiologi. Den sideløbende undervisning er planlagt således at de enkelte fag i videst muligt omfang integreres så begreber, der er vigtige for at øge udbyttet på tværs, feks de centrale elementer af værtsrespons ved infektioner, de cellulære og histologiske forandringer som følge af infektioner, samt de basale egenskaber ved de agens, der forårsager infektioner. Herudover undervises der i elementer hvor de inkluderede fag kan anskues uafhængigt.

I forhold til kurset Infektion, Patologi og Immunologi 2 introducerer kurset en række basale infektionsmikrobiologiske principper. I forhold til faget Smittebegrænsning har kurset som mål at give et overblik over zoonotiske smitstoffer og hvordan disse giver sygdom hos dyr og mennesker. Undervisningen i almen patologi er en direkte forudsætning for faget speciel patologi.

Evalueringsmodel: Spørgeskema.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 70
  • Forberedelse (anslået)
  • 294
  • Teoretiske øvelser
  • 11
  • Praktiske øvelser
  • 61
  • E-læring
  • 35
  • Seminar
  • 7
  • Eksamen
  • 3
  • I alt
  • 481
Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
10 ECTS
Prøveform
Hjemmeopgave
Prøveformsdetaljer
Formative spotprøver og opgaver i forbindelse med øvelseskurserne, hvor de studerendes viden, færdigheder og kompetencer evalueres
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere.
Reeksamen

Som ordinær.

Kriterier for bedømmelse

For at opnå bedømmelsen bestået skal den studerende kunne:

 Viden:

  • Beskrive og udtrykke viden - såvel skriftligt som mundtligt - inden for den teoretiske del af immunologi, almen patologi, patofysiologi, samt infektionsmikrobiologi, som vil gøre dem i stand til at tilegne sig speciel patologi og veterinær medicinsk klinisk og paraklinisk viden senere i studiet
  • Demonstrere viden om generelle immunologiske, patologiske, patofysiologiske processer, herunder hvordan processerne udvikles og manifesterer sig morfologisk, samt betydning af processerne for det enkelte væv eller organ og for den samlede organisme
  • Udvise overblik og indsigt i fagenes terminologier, som danner grundlag for fremtidig kommunikation. Det drejer sig om basal viden om teori for sygdommes opståen og udvikling
  • Forklare principper for forebyggelse og kontrol af infektioner
  • Forklare sammenhæng mellem forekomst af veterinært relevante smitstoffer og forekomst af sygdom hos dyr og mennesker
  • Forklare betydningen af struktur og funktion hos smitstoffer for forekomst af sygdom hos dyr og mennesker, samt hvordan smitstoffer transmitteres mellem værter, herunder via overlevelse i miljøet
  • Beskrive opbygningen af veterinært relevante smitstoffer (bakterier og svampe)
  • Forstå funktionen af de vigtigste bestanddele af disse for organismens livsytringer og samspil med et omgivende miljø og værter
  • Beskrive levevis, livscyklus, betydning og forekomst for de i Danmark vigtigste arter, herunder hvilke værter de især er tilknyttet og hvilke sygdomme de kan forårsage. Der skal kunne redegøres for hvilke smitstoffer der er zoonotiske og hvordan de giver sygdom hos mennesker
  • Forstå hvilke egenskaber hos disse organismer der styrer samspillet med værten og har betydning for udviklingen og graden af sygdom (virulensfaktorer) og for infektionens modtagelighed for behandling
  • Forstå hvilke principper man kan anvende for at begrænse disse organismers mulighed for at give sygdom
  • Beskrive principper i udførelse af de relevante diagnostiske metoder

 

Færdigheder:

  • Identificere de mest relevante metoder til diagnostik og smitteeftersporing i forskellige situationer, herunder metoder til fastlæggelse af bakteriers følsomhed for behandling
  • Være i stand til at diskutere fagets elementer under anvendelse af korrekte fagtermer
  • Anvende den rette terminologi til at beskrive og redegøre for patologiske manifestationer på såvel det mikroskopiske som det makroskopiske niveau samt kunne beskrive de molekylære og cellulære mekanismer, som ligger til grund for patologiske manifestationer
  • Bedømme og beskrive en given histologisk forandring og forbinde denne med de tilgrundliggende cellulære patologiske forandringer
  • Formidle relevante patologiske og immunologiske problemstillinger og løsninger i forhold til de medstuderende
  • Drage konklusioner af almen patologisk relevans efter at have analyseret en given sygdomshistorie
  • Anvende teoretisk funderede redskaber til løsning af enkle immunologiske problemstillinger med grænseflade til relaterede fagområder
  • Vælge eksperimentelle teknikker og metoder til anvendelse ved immunologiske undersøgelser
  • Skriftligt formidle viden om problemstillinger inden for immunologiske delområder
  • Udføre basale diagnostiske undersøgelser på et prøvemateriale fra et dyr for at identificere forekomst af smitstoffer, og relatere dette til risiko for sygdom hos dyr og mennesker
  • Diskutere metoder til forebyggelse og kontrol af infektiøse sygdomme
 
Kompetencer:
  • Uddrage og løse komplekse teoretiske problemstillinger inden for den veterinære patologi
  • Beherske et fagsprog med henblik på at kunne diskutere almen patologi med såvel fagkolleger som lægmand
  • Anvende faglig viden og et fagsprog med henblik på at kunne diskutere immunologi, samt gennem analyse af immunologiske parametre at kunne forstå et dyrs immunologiske reaktioner på infektioner
  • Anvende relevant sprogbrug for præcis og klar kommunikation om infektiøse agens og deres interaktion med dyr og mennesker med lægmand og professionelle
  • Diskutere prøvemateriale og foreslå relevante infektionsmikrobiologiske diagnostiske metoder til klinisk praksis, og eventuelle udvidede undersøgelser
  • Forstå komplekse problemer relateret til dyrehold så som produktionsomgivelser og disses indflydelse på optræden af infektioner og sygdom
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig stedprøve, 3 timer med opsyn.
Prøveformsdetaljer
Skriftlig stedprøve 3 timer i KU eksamenshus
Hjælpemidler
Ingen hjælpemidler tilladt

Læs mere om de skriftlige stedprøver (herunder om standardopsætning ved PC-eksamener) i KUs eksamenshuse på KUnet:  Bachelor i veterinærmedicin - KUnet

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere.
Reeksamen

Som ordinær.

Kriterier for bedømmelse

For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:

 Viden:

  • Beskrive og udtrykke viden - såvel skriftligt som mundtligt - inden for den teoretiske del af immunologi, almen patologi, patofysiologi, samt infektionsmikrobiologi, som vil gøre dem i stand til at tilegne sig speciel patologi og veterinær medicinsk klinisk og paraklinisk viden senere i studiet
  • Demonstrere viden om generelle immunologiske, patologiske, patofysiologiske processer, herunder hvordan processerne udvikles og manifesterer sig morfologisk, samt betydning af processerne for det enkelte væv eller organ og for den samlede organisme
  • Udvise overblik og indsigt i fagenes terminologier, som danner grundlag for fremtidig kommunikation. Det drejer sig om basal viden om teori for sygdommes opståen og udvikling
  • Forklare principper for forebyggelse og kontrol af infektioner
  • Forklare sammenhæng mellem forekomst af veterinært relevante smitstoffer og forekomst af sygdom hos dyr og mennesker
  • Forklare betydningen af struktur og funktion hos smitstoffer for forekomst af sygdom hos dyr og mennesker, samt hvordan smitstoffer transmitteres mellem værter, herunder via overlevelse i miljøet
  • Beskrive opbygningen af veterinært relevante smitstoffer (bakterier og svampe)
  • Forstå funktionen af de vigtigste bestanddele af disse for organismens livsytringer og samspil med et omgivende miljø og værter
  • Beskrive levevis, livscyklus, betydning og forekomst for de i Danmark vigtigste arter, herunder hvilke værter de især er tilknyttet og hvilke sygdomme de kan forårsage. Der skal kunne redegøres for hvilke smitstoffer der er zoonotiske og hvordan de giver sygdom hos mennesker.
  • Forstå hvilke egenskaber hos disse organismer der styrer samspillet med værten og har betydning for udviklingen og graden af sygdom (virulensfaktorer) og for infektionens modtagelighed for behandling
  • Forstå hvilke principper man kan anvende for at begrænse disse organismers mulighed for at forårsage sygdom
  • Beskrive principper i udførelse af de relevante diagnostiske metoder

 

Færdigheder:

  • Identificere de mest relevante metoder til diagnostik og smitteeftersporing i forskellige situationer, herunder metoder til fastlæggelse af bakteriers følsomhed for behandling
  • Være i stand til at diskutere fagets elementer under anvendelse af korrekte fagtermer
  • Anvende den rette terminologi til at beskrive og redegøre for patologiske manifestationer på såvel det mikroskopiske som det makroskopiske niveau samt kunne beskrive de molekylære og cellulære mekanismer, som ligger til grund for patologiske manifestationer
  • Bedømme og beskrive en given histologisk forandring og forbinde denne med de tilgrundliggende cellulære patologiske forandringer
  • Drage konklusioner af almen patologisk relevans efter at have analyseret en given sygdomshistorie
  • Anvende teoretisk funderede redskaber til løsning af enkle immunologiske problemstillinger med grænseflade til relaterede fagområder.
  • Vælge eksperimentelle teknikker og metoder til anvendelse ved immunologiske undersøgelser
  • Skriftligt formidle viden om problemstillinger inden for immunologiske delområder
  • Diskutere metoder til forebyggelse og kontrol af infektiøse sygdomme
 
Kompetencer:
  • Uddrage og løse komplekse teoretiske problemstillinger inden for den veterinære patologi
  • Beherske et fagsprog med henblik på at kunne diskutere almen patologi med såvel fagkolleger som lægmand
  • Anvende faglig viden og et fagsprog med henblik på at kunne diskutere immunologi, samt gennem analyse af immunologiske parametre at kunne forstå et dyrs immunologiske reaktioner på infektioner
  • Anvende relevant sprogbrug for præcis og klar kommunikation om infektiøse agens og deres interaktion med dyr og mennesker med lægmand og professionelle
  • Diskutere prøvemateriale og foreslå relevante infektionsmikrobiologiske diagnostiske metoder til klinisk praksis, og eventuelle udvidede undersøgelser
  • Forstå komplekse problemer relateret til dyrehold så som produktionsomgivelser og disses indflydelse på optræden af infektioner og sygdom