SVEB25005U Veterinær anatomi
Veterinary Anatomy
Bacheloruddannelsen i veterinærmedicin - obligatorisk
Kurset er opdelt i ti moduler. I undervisningen vil der indgå friske og fikserede præparater, histologiske præparater samt, hvor det er relevant, eksempler på billeddiagnostike modaliteter såsom røntgen, CT-scanning, ultralyd samt endoskopi.
Modul 1: Myologi, osteologi, funktionel anatomi og biomekanik
- Bevægeapparatets knogler: Grundlæggende opbygning, funktionelle klassifikation, identifikation, topografi samt artsvariationer, funktion og samspil.
- Det mekaniske støtteapparat: Overordnede anatomiske strukturer samt deres funktionelle sammenhænge i det mekaniske støtteapparat på hestens for- og baglem. Overordnede biomekaniske sammenhænge samt funktionel anatomi af truncus, ekstremiteter og samarbejde herimellem ved stand og i bevægelse. Artsvariationer med primært fokus på hest og hund.
- Makroskopisk myologi med relaterede strukturer (fascier, sener, synoviale strukturer (bursaer og seneskeder) og sesamoide knogler): Opbygning, funktionel klassifikation, identifikation, topografi, funktion og samspil af huspattedyrenes muskulatur på lemmer og truncus ved normale forhold.
- Nerve- og karforsyning: Overordnet makroskopi og topografi af kar og perifere nerver hos huspattedyrene. Det autonome nervesystem med den sympatiske og parasympatiske del.
- Syndesmologi: Grundlæggende makro- og mikroskopisk opbygning af uægte og ægte led, artsvariationer samt funktionel anatomi hos huspattedyrene.
Modul 2: Kredsløbsorganer og immunsystem
- Hjerte og karsystem: Normal og funktionel anatomi, topografi samt overordnet karforsyning (større arterier og vener) mellem hjerte, hoved, krop, lemmer og organer.
- Immunsystem: Overordnet anatomi (makro- og mikroskopisk) og topografi af immunsystemets primære og sekundære lymfatiske organer og lymfekarsystem.
Modul 3: Respirationssystemet
- Næsehule, bihuler, svælg, strube, luftrør og lunger. Overordnet anatomi (makro- og mikroskopisk), topografi samt overordnede funktioner og væsentlige artsvariationer.
Modul 4:Nervesystemet og sanseorganerne
- Det centrale nervesystem (CNS), herunder de vigtigste anatomiske strukturer i hjernens fem principielle afsnit samt rygmarven. Det perifere nervesystem (PNS), som inkluderer forløbet og funktionen af de større nerver, der innerverer lemmerne, stammen og hovedet. Derudover sanseorganerne (især øjne og ører) tilhørende topografi og relaterede strukturer.
Modul 5: Fordøjelsessystemet
- Fordøjelsessystemet: Mundhule, tænder, svælg, spiserør, formaver, mave, tynd- og tyktarm samt sekundære fordøjelsesorganer: Lever, galdeblære og pancreas. Makro- og mikroskopisk opbygning, topografi, fysiske og funktionelle sammenhænge mellem organerne og til andre strukturer.
Modul 6: Urinorganer
- Urinorganer: Nyrer, urinledere, urinblære og urinrør. Makro- og mikroskopisk anatomi, topografi, funktion og sammenhænge.
Modul 7: Reproduktionsorganer, placenta og embryologi
- Kønsorganer: Makro- og mikroskopisk anatomi, topografi,
funktion og sammenhænge af hun- og hankønsorganer samt væsentlige
artsvariationer.
- Hunkønsorganer: Ophæng, ovarier, æggeledere, uterus, vagina og vulva.
- Hankønsorganer: Scrotum, testis, bitestikler, sædledere, accessoriske kønskirtler og penis.
- Almen og Speciel embryologi: Her gennemgås de generelle principper i den almende embryologi fra befrugtning til neurulation og derefter organsystemernes og kropshulernes embryologi og dannelse af fosterhinder og -huler.
- Placenta: Makro- og mikroskopi af placenta og identifikation af fosterhinder og -huler samt væsentlige artsvariationer. Derudover placentation, lagdeling og klassifikation samt karforsyning inklusive væsentlige artsvariationer.
Modul 8: Endokrinologi, hud og hudmodifikationer
- Hud og hudmodifikationer: Hud, hår, kløer, hove, klove, talg- og svedkirtler og mammae. Makro- og mikroskopisk opbygning inklusive artsvariationer.
- Endokrine organer: Overordnet anatomisk opbygning og hormonelle funktion af endokrine organer (hypothalamus, hypofyse, koglekirtel, skjoldbrusk- og biskjoldbruskkirtler, binyrer) og væv (hormonproducerende væv og celler i pancreas, placenta, hjerte, nyrer), samt væsentlige artsvariationer.
Modul 9: Basal ortopædi
- Introduktion til sikker og tryg håndtering af store husdyr og klinisk anvendt anatomi. Løft af ben på hest, pålægning af udstyr (kogrime, grime, trense), sikker mønstring i skridt og trav, longering af hest. Palpation og identifikation af palperbare knoglestrukturer, sener, støttebånd og ligamenter. Vurdering af kropsholdning og benstilling for at kunne erkende aflastningspositioner og afvigende benstillinger og tåakser. Klovbalance forfra og fra siden. Gennemgang af vurdering af hovbalance og betydning for den funktionelle anatomi i hoven. Basal beslaglære inkl. korrekt anvendelse af det mest almindelige smedeværktøj.
Modul 10: Topografisk anatomi (SITUS).
- Dette modul er et øvelsesmodul med fokus på det hele dyrs topografi, inkluderende væsentlige artsvariationer mellem hest, drøvtyggere, gris, hund og kat samt kaniner. Undervisningen fokuserer på huspattedyrenes normale struktur og opbygning fra det makroskopiske til det mikroskopiske niveau (speciel histologi). De studerende vil opnå viden om og forståelse af kroppens organsystemer.
- Modulets overordnede tema er organsystemrelateret undervisning, der sammenfattes med topografisk anatomi for at give de studerende rumlig og funktionel forståelse af kroppen som helhed.
- Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:
Viden
- Dokumentere viden om huspattedyrenes makroskopiske anatomi, specielle histologi og relatere denne viden til det levende dyrs normale funktion
- Kende benævnelser og terminologi inden for huspattedyrenes makroskopiske anatomi, specielle histologi og embryologi og relatere denne viden til det normale levende dyr
- Forstå og anvende veterinæranatomisk (latin, engelsk, græsk og dansk) nomenklatur og veterinærmedicinske betegnelser
Færdigheder
- Omgås store husdyr på en sikker måde
- Anvende observation, inspektion og palpation af overordnede makroskopiske strukturer samt beskrive og identificere ydre kropsstrukturer hos det levende dyr
- Vurdere kropsbygning og bevægelse
- Anvende veterinær-anatomisk (latin/græsk, engelsk) nomenklatur og veterinær-medicinske betegnelser korrekt
- Identificere og forklare basale anatomiske strukturer og anatomiske sammenhænge vedrørende muskelfunktion og neuroners funktion
- Identificere detaljerede strukturer og funktioner vedrørende bevægeapparatet og sætte disse i relation til deres funktioner i det levende dyr
- Identificere organsystemernes enkelte dele, beskrive deres histologiske opbygning og gøre rede for deres indbyrdes sammenhænge og funktioner
- Forstå sammenhængen mellem anatomi og klinik, herunder den kliniske undersøgelse og billeddiagnostiske modaliteter
Kompetencer
- Anvende kendskab til huspattedyrenes anatomi og dissektionsteknik som grundlag for senere kurser på studiet rettet mod såvel produktions- som familiedyr
- Læse og forstå anatomiske beskrivelser i international litteratur samt kommunikere om faglige emner med inden- og udenlandske kolleger i korrekt anatomisk nomenklatur
- Anvende anatomisk viden til at vurdere om en given tilstand afviger fra det normale
- Anvende anatomisk viden til identifikation af patologiske tilstande
- Foretage en videnskabelige beskrivelse og analyse af anatomiske problemstillinger
- Anvende anatomisk viden til at vurdere simple kliniske problemstillinger
- Formidle faglige problemstillinger og sammenhænge til kolleger og lægfolk
Der undervises ud fra følgende lærerbøger
- Dyce, Sack og Wensing (2018): Textbook of veterinary anatomy. 5. udgave.
- Liebich (2019): Veterinary histology of domestic mammals and birds. 5. udgave.
- Hyttel, P., Sinowatz, F. og Vejlsted, M. (2009): Essentials of domestic animal embryology.
Desuden anbefales som supplement:
- König, H.E. og Liebich, H.-G. (2020): Veterinary anatomy of domestic animals - Textbook and colour atlas. 7. udgave (tidligere udgaver kan også bruges).
- Constantinescu G.M. (2018) Illustrated veterinary anatomical nomenclature. 4. udgave (tidligere udgaver kan også bruges).
- Nørgaard og Holmboe (2008): Anatomiens navne – oprindelse og betydning. 8. udgave (tidligere udgaver kan også bruges).
SVEB25002U Cellen
SVEB25003U Dyret og dyrets væv
Evalueringsform: Dialogbaseret,
- Kategori
- Timer
- Forelæsninger
- 70
- Forberedelse (anslået)
- 211
- Praktiske øvelser
- 123
- Eksamen
- 8
- I alt
- 412
Udbydes ikke til eksterne studerende.
- Point
- 7,5 ECTS
- Prøveform
- HjemmeopgaveUndervisningsdeltagelse
- Prøveformsdetaljer
- For at bestå kurset skal de studerende gennemføre følgende
elementer:
Hjemmeopgave:
Den studerende skal have gennemført og bestået de 6 formative tests (løbende online evalueringer "hjemmeopgave"), som stilles i forbindelse med modulerne.
Undervisningsdeltagelse:
Godkendt tilstedeværelse (minimum 80 %) ved mundtlige dissektionsafleveringer
Godkendt tilstedeværelse (minimum 80 %) ved Modul 9 (Basal klinisk anatomi, bevægeapparat)
Godkendt tilstedeværelse (minimum 80 %) ved Modul 10 (SITUS) - Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
- Bedømmelsesform
- bestået/ikke bestået
- Censurform
- Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
- Reeksamen
Ikke beståede moduler bliver gjort tilgængelige igen i en begrænset periode.
Kriterier for bedømmelse
For at opnå bedømmelsen bestået skal den studerende på tilstrækkeligt niveau kunne:
Viden:
- Dokumentere viden om huspattedyrenes mikroskopiske anatomi, så vel som almen og specielle embryologi og relatere denne viden til det levende dyrs normale funktion.
Færdigheder:
- Anvende veterinær-anatomisk (latin/græsk) nomenklatur og veterinær-medicinske betegnelser korrekt. Engelske termer accepteres.
Redegøre for de underviste organsystemers enkelte afsnit, embryologiske udvikling, deres histologiske opbygning samt beskrive deres indbyrdes sammenhænge og funktioner
- Point
- 7,5 ECTS
- Prøveform
- Praktisk prøve, 2 timer med opsyn.
- Prøveformsdetaljer
- Praktisk prøve:
Stationsbaseret prøve på Instituttet.
Prøven arrangeres i form af fremlagte præparater og øvelsesmateriale med tilhørende spørgsmål (stationer) og mindre essay opgaver. - Hjælpemidler
- Kun visse hjælpemidler tilladt (se beskrivelse nedenfor)
Til en enkelt station omhandlende bevægeapparatet ved den praktiske stedprøve vil visse hjælpemidler være tilladt. Det gælder egne noter ligesom, at der vil være adgang til et begrænset udvalg af opslagsbøger.
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ekstern censur
- Reeksamen
Som ordinær.
Kriterier for bedømmelse
For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:
Viden
• Beherske huspattedyrenes makroskopiske og mikroskopiske anatomi og relatere denne viden til det levende dyrs normale funktion.
• Redegøre for husdyrenes basale topografiske anatomi.
Færdigheder
• Forstå og anvende veterinær anatomisk (latin/engelsk/græsk/dansk) nomenklatur og veterinær-medicinske betegnelser
• Identificere basale anatomiske strukturer og anatomiske sammenhænge vedrørende det perifere nervesystem
• Identificere detaljerede strukturer og funktioner vedrørende bevægeapparatet og sætte disse i relation til deres funktioner i det levende dyr
• Beskrive samspillet mellem organer og organsystemer
• Anvende praktisk og teoretisk viden om makroskopisk anatomi, herunder demonstrere erfaring med dissektion som baggrund for at kunne genkende huspattedyrenes organer samt relevante dele deraf og orientere dem topografisk
• Læse, forstå og udarbejde anatomiske beskrivelser
• Beskrive de overordnede forhold vedrørende huspattedyrenes specielle embryologi og relatere disse til det udvoksede dyrs anatomi (embryologiske reminiscenser)
• Identificere detaljerede anatomiske (makroskopiske) forhold vedrørende hud og hudmodifikationer, fordøjelsessystemet, respirationssystemet, urogenitalsystemet, inkluderende placenta, og endokrine organer samt tilhørende aspekter af karsystemet, nervesystemet og immunsystemet og sætte disse i relation til det levende dyrs normale funktion
• Beskrive samspillet mellem organer og organsystemer
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- SVEB25005U
- Point
- Se eksamensbeskrivelse
- Niveau
- Bachelor
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Forår
2. semester.
- Skemagruppe
- Se Syllabus
- Kursuskapacitet
- 2025 optag: 170
2026 optag: 175
Studienævn
- Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab
Udbydende institut
- Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH)
Udbydende fakultet
- Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlige
- Julie Knippel Melsted Birch (4-6e79666d4477797268326f7932686f)
Ansvarlig for undervisning - Merle Friederike Fenner
(12-79717e78713a72717a7a717e4c7f817a703a77813a7077)
Ansvarlig for eksamen