SVEB25002U Cellen

Kemi:

Modulets hovedmålsætning er at give den studerende en grundlæggende teoretisk viden om kemi af veterinærmedicinsk relevans. Målet forfølges ved at behandle emnerne struktur, nomenklatur og reaktioner af de vigtigste funktionelle grupper samt makromolekyler fra en cellulær og fysiologisk synsvinkel.

Når modulet er afsluttet, forventes den studerende at kunne:

Viden:

• Navngive simple alkaner, alkener, alkoholer, aldehyder, ketoner, syreklorider, anhydrider, estere, carboxylsyrer, amider, thioler samt beskrive deres vigtigste kemiske egenskaber.
• Beskrive den kemiske opbygning og de vigtigste kemiske egenskaber for aminosyrer, peptider, proteiner, kulhydrater, lipider samt nukleinsyrer.
• Identificere simple, organiske forbindelser
• Beskrive simple stereokemiske begreber.
• Udvise overblik over simple syre-base ligevægte, herunder buffer-systemer.
• Beskrive væsentlige kemiske teknikker til karakterisering af organiske forbindelser.
• Redegøre for grundlæggende kemiske begreber, forskellige typer af bindinger og interaktioner mellem atomer og molekyler, syre-base-ligevægte samt buffersystemer.
• Redegøre for udvalgte molekylegruppers funktion i cellen, herunder energibærende molekyler og forskellige kulbrinter, alkohol, aldehyder og ketoner, carboxylsyrer og kulhydrater, proteiner og lipider.

Færdigheder:

• Anvende kemisk viden til løsning af simple kemiske problemstillinger med grænseflade til relaterede fagområder.
• Formidle viden om problemstillinger inden for delområder af organisk kemi.

Kompetencer:

• Samarbejde med andre studerende om teoretiske kemi- og biokemiproblemstillinger som forberedelse til fysiologi, cellebiologi, genetik og farmakologi.
• Udføre simple kemiske beregninger inden for andre fagområder.

Genetik: 

Hovedfokus i dette modul er de generelle genetiske principper for nedarvning af monogene egenskaber og sygdomme. Der vil blive arbejdet med genetiske problemstillinger på individ- og populationsniveau. Kurset danner basis for den efterfølgende undervisning i husdyravl, hvor der er fokus på komplekse/kvantitative egenskaber, de kliniske fag samt biomedicindifferentieringen.

Når kurset er afsluttet, forventes den studerende at kunne:

Viden

• Beskrive principperne for mendelsk nedarvning

• Beskrive de klassiske nedarvningsformer samt grundlaget herfor
• Beskrive de cellulære mekanismer (meiose, mutation), som er ansvarlige for, at der genereres genetisk variation
• Forklare implikationerne af mutationer fra DNA- til proteinniveau
• Beskrive principper og arbejdsgange i anvendelsen af DNA teknikker
• Beskrive opbygningen af et pattedyrgenom
• Forklare principper og anvendelsesområder for markører
• Forklare principper for relevante typer af genomscan
• Forklare hovedprincipperne inden for populationsgenetik, herunder betydningen af genetisk drift og selektion
• Beskrive grundlaget for problematikken omkring indavl samt konsekvenser for sundhed og produktion
• Kende til de vigtigste fejlkilder i genealogiske undersøgelser
• Beskrive principperne for DNA-tests, herunder markørtests og mutationstests
• Forklare populationsmæssige konsekvenser af indførelsen af avlsrestriktioner på basis af DNA-tests

Færdigheder

• Anvende simple metoder til at udregne forventede udspaltningsratioer og risiko for monogene sygdomme
• Opstille og analysere genealogiske diagrammer
• Hente og anvende relevant genetisk information i udvalgte databaser
• Udføre simple analyser af sekvensdata i relevante programmer
• Udvælge relevante DNA-teknikker til løsning af specifikke genetiske problemstillinger
• Fortolke resultater af DNA-teknologiske metoder
• Beregne slægtskabet mellem dyr og indavlsgraden for dyr i et genealogisk diagram
• Beregne simple populationsparametre såsom fænotypefrekvens, genotypefrekvens og allelfrekvens samt test af Hardy-Weinberg-ligevægt
• Beregne fænotypefrekvens, genotypefrekvens og allelfrekvens efter selektion
• Kunne lave en segregationsanalyse med de to metoder: Singles og X2-test

Kompetencer

• Vurdere evidensen for, at en sygdom har en genetisk ætiologi
• Vurdere om en given DNA-test er valid ud fra et akademisk kendskab til, hvordan testen er etableret
• Rådgive om hvorvidt en DNA-test er relevant at anvende og i givet fald, hvordan den skal anvendes
• Anvende genetiske principper og teorier i håndteringen af genetiske problemstillinger i relation til monogene sygdomme

Cellebiologi

Med dette modul opnås en integreret forståelse af den normale dyrecelles struktur og funktion i samspil med den omkringliggende ekstracellulære matrix, herunder cellemembranens funktion. De studerende bibringes et indblik i, hvordan cellens genom er organiseret, og hvordan generne fungerer i proteinsyntesen, ligesom der undervises i hvordan cellens organeller, membransystemer, transportmekanismer og energisystemer er opbygget og fungerer. Endvidere bibringes de studerende et overblik over cytoskelettets struktur og funktion samt mekanismer og reguleringssystemer for mitose og programmeret celledød.

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:

Viden

• Redegøre for intracellulære kompartments, membraner og cytoskelet samt deres betydning for cellens biologi.
• Redegøre for at DNA replikeres under mitosen og programmeret celledød.
• Forklare proteinsyntesen detaljeret, herunder transkription, translation og hvordan processerne reguleres.
• Redegøre for intracellulær signalering, celle-til-celle kontakt og extracellulær matrix.
• Forstå den cellulære energiomsætning.

Færdigheder

• Anvende energetiske betragtninger på biokemiske reaktioner
• Skelne mellem grundlæggende cellulære strukturer i eukaryotiske celler og beskrive deres funktion.
• Identificere de forskellige stadier under mitotisk celledeling og forklare hvordan overgangen mellem stadierne kontrolleres.

Kompetencer

• Beskrive, bedømme og diskutere cellebiologiske forhold ved hjælp af faglig korrekt nomenklatur i samarbejde med medstuderende
• Arbejde selvstændigt med cellebiologiske problemstillinger som grundlag for efterfølgende kurser i fysiologi, anatomi, mikrobiologi, farmakologi, immunologi samt de kliniske fag.