SVEB13020U Veterinær anatomi og fysiologi del 2

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Veterinary Anatomy and Physiology part 2

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i veterinærmedicin - obligatorisk

Kursusindhold

Kurset er opdelt i 7 moduler:

Modul 1: Kar-, respirations- og immunsystemet

Modulet indeholder - Anatomi: Hjertets funktionelle anatomi og topografi samt den overordnede karforsyning (større arterier og vener) fra hjertet og til hovedet og kroppens regioner inklusive lemmerne og kroppens organer hos hest, drøvtygger, gris, hund og kat. Derudover respirationsystemets forskellige dele (næsehule, bihuler, svælg, strube, luftrør og lunger) og overordnede funktioner, deres makroskopiske og histologiske opbygning samt væsentlige artsvariationer mellem hest, drøvtyggere, gris, hund og kat. De overordnede anatomiske forhold omkring immunsystemets primære og sekundære lymfatiske organer og lymfekarsystemet.

Fysiologi: Beskrivelse af det kardiovaskulære system, herunder hjertets pumpefunktion og elektrufysiologi, EKG samt kredsløbets funktion og regulering. Der lægges vægt på blodtryksregulering og kapillære kredsløb. Desuden beskrives basale dele af begreberne hydrodynamik og karspænding.

 

Modul 2: Nervesystemet og sanseorganer

Modulet indeholder:

Anatomi: Det centrale nervesystem (CNS), herunder de vigtigste anatomiske strukturer i hjernens 5 principielle afsnit samt rygmarven. Derudover det perifere nervesystem (PNS) hvilket blandt andet inkluderer forløbet og funktionen af de større nerver, som innerverer lemmerne, stammen og hovedet, og endelig det autonome nervesystem (ANS), med det sympatiske og parasympatiske nervesystem.

Fysiologi: Beskrivelsen af de centrale og perifere nervesystemers funktion, med særlig vægt på hjernen, rygmarven og den motoriske kontrol. Beskrivelsen af det autonome nervesystem og dets betydning for regulering af organfunktion. Desuden redegøres der for sanseceller og sanseorganernes funktion.

 

Modul 3: Fordøjelsessystemet

Modulet indeholder:

Anatomi: Makroskopisk og histologisk opbygning af og topografisk sammenhæng mellem fordøjelseskanalens forskellige dele (mundhule, svælg, spiserør, mave inklusive drøvtyggermaverne, tarm og endetarmsåbning).

Fysiologi: Beskrivelse af fordøjelse, absorption, sekretion og motilitet i gastro-intestinalkanalen hos enmavede dyr og drøvtyggere. Desuden indeholder modulet væsentlige dele af den metaboliske biokemi, der er relevant for pattedyr, herunder omsætningen af hovednæringsstofferne samt betydningen af vitaminer og mineraler.

 

Modul 4: Urogenitalsystemet

Modulet indeholder:

Anatomi: Makroskopisk og histologisk opbygning og sammenhæng af urinorganerne (nyrer, urinledere, urinblære og urinrør), hunkønsorganernes (ophæng, æggestokke, æggeledere, bør, skede og skamlæber) samt hankønsorganernes forskellige dele (pung, testikler, bi-testikler, sædledere, accessoriske kønskirtler og penis). Derudover de væsentligste artsvariationer mellem hest, drøvtyggere, gris, hund og kat.

Fysiologi: Nyrens funktion beskrives, herunder nyres betydning for regulering af pattedyrs salt-og vandhomeostase og blodtryk. Der redegøres endvidere for nyrens funktion i forbindelse med opretholdelsen af pattedyrs syre-basebalance samt funktionen af de nedre urinveje, herunder blærens funktion.

 

Modul 5:Embryologi og placenta

Modulet indeholder:

Anatomi: Almen embryologi, herunder de generelle principper for befrugtning, kløvning og genom-aktivering samt blastulation, gastrulation og neurulation, samt overordnede aspekter af den specielle embryologi af kroppens organsystemer. Identifikation af fosterhinder og -huler og væsentlige artsvariationer mellem hest, drøvtyggere, gris, hund og kat. Derudover moderkagedannelsen, dens strukturer, lagdeling og klassifikation samt karforsyningerne inklusive væsentlige artsvariationer.

Fysiologi: Der fokuseres på kønshormonernes funktion i forbindelse med reproduktion og basale dele af reproduktionsfysiologien for han- og hundyr

 

Modul 6:Hud, hudmodifikationer (inkl. mammae) og endokrine organer

Modulet indeholder:

Anatomi: Hudens makroskopiske og histologiske opbygning inklusive de regionale forskelle på kroppen af hest, drøvtyggere, gris, hund og kat. De væsentlige hudmodifikationer (hår, kløer, hove, klove, talg- og svedkirtler, mælkekirtler) inklusive deres histologiske opbygning og funktion. Derudover den overordnede anatomiske opbygning og hormonelle funktion af endokrine organer (hypothalamus, hypofyse, koglekirtel, skjoldbrusk- og biskjoldbruskkirtler, binyrer) og væv (hormonproducerende væv og celler i bugspytkirtel, testikler, æggestokke, moderkage, hjerte, nyrer), samt væsentlige artsvariationer mellem hest, drøvtyggere, gris, hund og kat.

Fysiologi: Alle væsentlige hormoners struktur, funktion, dannelse og udskillelse beskrives. Desuden redegøres der for mammas funktion.

 

Modul 7: Topografisk anatomi og heldyrsfysiologi.

Modulet indeholder:

Anatomi: Dette modul er et øvelsesmodul med fokus på den heldyrs topografi, inkluderet væsentlige artsvariationer mellem hest, drøvtyggere, gris, hund og kat.

Fysiologi: Dette modul består af teoretiske øvelser og cases, hvor der fokuseres på heldyrsfysiologi og de enkelte organer og organsystemers samspil.


Undervisningen i anatomi vil fokusere på huspattedyrenes normale struktur og opbygning fra det makroskopiske til det mikroskopiske niveau (speciel histologi) inkluderende embryologi. De studerende vil opnå viden om og forståelse af følgende af kroppens organsystemer: Bevægeapparatet, fordøjelsessystemet, respirationssystemet, urogenitalsystemet inkluderende placenta, sanseorganer samt endokrine organer samt tilhørende aspekter af karsystemet, nervesystemet og immunsystemet.

Undervisningen i fysiologi vil hovedsageligt være rettet mod visse specifikke organers og organsystemers funktion, specielt muskler, blodet, hjerte og karsystemet, centrale og perifere nervesystem, fordøjelsessystemet, respirationssystemet, urogenitalsystemet inkluderende placenta, immunsystemet, sanseorganer samt endokrine organer. Der vil desuden blive lagt vægt på samspillet mellem organer i forbindelse med f.eks. smerte, regulering af blodtryk, vand- og salt-homeostase, syre- og base-homeostase, regulering af blodsukker, interaktion mellem hormon-systemer og reproduktionsfysiologi. Undervisningen omfatter tillige samspillet mellem de forskellige organer i omsætningen af hovednæringsstofferne. Dertil undervises i drøvtyggernes specielle stofomsætning. De studerendes evne til at anvende deres fysiologiske viden vil blive trænet gennem mini-cases, der tager udgangspunkt i kliniske problemstillinger. Undervisningen i metabolisk biokemi vil omfatte omsætning af hovednæringsstoffer (protein, kulhydrat og lipid) samt vitaminer og mineraler.


Kursets fællestema er organrelateret undervisning, der sammenfattes i et modul med topografisk anatomi og heldyrsfysiologi for at give de studerende rumlig og funktionel forståelse af kroppen som helhed.

Der vil endvidere blive undervist i kvantitativ fysiologi samt komparativ anatomi og fysiologi. Disse emner integreres i den øvrige undervisning.

Vidensniveauet vil være differentieret efter den kliniske, hygiejniske og forskningsmæssige tyngde, hvormed de forskellige organsystemer vurderes at være relevante for efterfølgende kurser på veterinæruddannelsen samt for det endelige veterinære virkefelt.

Målbeskrivelser

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

Viden

  • Beherske huspattedyrenes makroskopiske anatomi, fysiologi, specielle histologi og embryologi og kunne relatere denne viden til det levendes dyrs normale funktion.

  • Forstå og anvende veterinæranatomisk (latin, græsk og dansk) nomenklatur og fysiologiske veterinærmedicinske betegnelser. 

Færdigheder

  • Beskrive de overordnede forhold vedrørende huspattedyrenes embryologi og relatere dette til det udvoksede dyrs anatomi og fysiologi

  • Identificere detaljerede anatomiske (makroskopiske og histologiske) og fysiologiske forhold vedrørende hud og hudmodifikationer,  bevægeapparatet, cirkulationssystemet, nervesystemet, fordøjelsessystemet, respirationssystemet, urogenitalsystemet inkluderende placenta, og endokrine organer og sætte disse i relation til det levende dyrs normalfunktion

  • Genkende huspattedyrenes organer samt relevante dele deraf og orientere dem topografisk

  • Redegøre for huspattedyrenes basale topografiske anatomi

  • Definere samspillet mellem organer og organsystemer 

  • Definere homeostaser og kompensatoriske mekanismer i forbindelse med de vigtigste organsystemer

  • Beskrive organismens reaktion på en række udefrakommende påvirkninger samt organismens adaptation til ændrede vilkår

  • Kunne vurdere om organers og organsystemers funktion i en given tilstand afviger fra det normale

  • Identificere de basale fysiologiske muligheder for f.eks. ad farmakologisk vej at påvirke organers og organsystemers regulering og funktion

  • Læse og forstå anatomiske beskrivelser i international litteratur samt kommunikere om faglige emner med inden- og udenlandske kolleger i korrekte anatomiske nomenklaturer

Kompetencer

  • Anvende sin praktiske og teoretiske viden om makroskopisk anatomi, specielle histologi og embryologi, herunder sin erfaring med dissektion og mikroskopi, som baggrund for at søge yderligere nødvendig viden til indlæring af og stillingtagen til kirurgiske indgreb samt medicinske og patologiske problemstillinger 

  • Anvende anatomisk og fysiologisk viden til forståelse af patologiske tilstande og terapeutiske strategier

  • Foretage en videnskabelige beskrivelse og analyse af fysiologiske og anatomiske problemstillinger

  • Anvende fysiologisk forståelse som baggrund for tilegnelse af viden om farmakologiske og medicinske problemstillinger, herunder stillingtagen til diagnostiske procedurer og terapeutiske strategier

  • Tilegne sig ny viden til løsning af problemstillinger indenfor kursets fagområder

  • Formidle faglige problemstillinger til kolleger og lægfolk

 

Anbefalet litteratur

Makroskopisk anatomi:

- Dyce, Sack and Wensing (2018): Textbook of veterinary anatomy. 5th edition.

Desuden anbefales: König, H.E. and Liebich, H.-G. (2020): Veterinary anatomy of domestic animals - Textbook and colour atlas. 7th edition.

- Elbrønd, VS (2011): Funktionel osteologi. Kompendium uploadet på Absalon.

Veterinær nomenklatur:
-Schaller, O. (2007): Illustrated veterinary anatomical nomenclature. 2nd edition.

- Nørgaard, J.R. og Holmboe, K. (2008): Anatomiens navne – oprindelse og betydning. 8. udgave. Andre udgaver kan også bruges.

Speciel histologi:
- Liebich, H-G (2019): Veterinary histology of domestic mammals and birds. 5th edition.

- Löf, A.C. (2010): Præparatnoter til kursus i speciel histologi. Kompendium uploadet på Absalon.

Embryologi:
- Hyttel, P., Sinowatz, F. and Vejlsted, M. (2009): Essentials of domestic animal embryology.

Fysiologi:

  • Cunningham, J.G. (seneste udgave): Textbook of veterinary physiology. 

  • Silverthorn, D.U. (seneste udgave): Human physiology.

SVEB13019U Veterinær Anatomi og Fysiologi del 1
SVEB13001U Veterinær etik og videnskabsteori
SVEB13000U Cytologi og almen histologi
SVEB11001U Veterinær genetik
Undervisningen er en blanding af forelæsninger, E-læring herunder selvtests, teoretiske øvelser herunder skriftlige essayopgaver, blended-learning, diskussionsforelæsninger og praktiske øvelser. Kurset er desuden baseret på, at den studerende løbende gennemfører og besvarer kursets IT-baserede tests og opgaver på Absalon i forbindelse med hvert modul, samt indgår i gruppearbejder i forbindelse med opgaver, øvelser og dissektioner.

Evalueringsmodel: Dialogbaseret evaluering
Kurset forbereder studerende til den afsluttende eksamen i Veterinær anatomi og fysiologi – integreret eksamen SVEB13028E/SVEB13029E
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 128
  • Forberedelse (anslået)
  • 129
  • Praktiske øvelser
  • 148,5
  • E-læring
  • 7
  • I alt
  • 412,5
Individuel
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
15 ECTS
Prøveform
Løbende bedømmelse
Prøveformsdetaljer
For at opnå kursusattest skal den studerende have gennemført og besvaret de obligatoriske øvelser og formative tests og opgaver i anatomi og fysiologi, som stilles i forbindelse med hvert af de 7 moduler
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Ingen censur. En bedømmer.
Kriterier for bedømmelse

For at opnå bedømmelsen bestået skal den studerende på tilstrækkeligt niveau kunne:

Viden

  • Beherske huspattedyrenes makroskopiske anatomi, fysiologi, specielle histologi og specielle embryologi inden for målbeskrivelsen og relatere denne viden til det levendes dyrs normalfunktion
  • Redegøre for huspattedyrenes basale topografiske anatomi

 

Færdigheder

  • Anvende sin praktiske og teoretiske viden om makroskopisk anatomi, specielle histologi og specielle embryologi, herunder sin erfaring med dissektion og mikroskopi, som baggrund for at kunne genkende huspattedyrenes organer samt relevante dele deraf og orientere dem topografisk
  • Forstå og anvende veterinæranatomisk (latin, græsk og dansk) nomenklatur og fysiologiske veterinærmedicinske betegnelser
  • Kunne genkende huspattedyrenes organer samt relevante dele deraf og orientere dem topografisk
  • Læse og forstå anatomiske beskrivelser 
  • Beskrive de overordnede forhold vedrørende huspattedyrenes specielle embryologi og relatere disse til det udvoksede dyrs anatomi og fysiologi
  • Identificere detaljerede anatomiske (makroskopiske og histologiske) og fysiologiske forhold vedrørende fordøjelsessystemet, respirationssystemet, urogenitalsystemet inkluderende placenta, og endokrine organer samt tilhørende aspekter af karsystemet, nervesystemet og immunsystemet og sætte disse i relation til det levende dyrs normale funktion
  • Beskrive samspillet mellem organer og organsystemer 
  • Beskrive homeostaser og kompensatoriske mekanismer i forbindelse med de vigtigste organsystemer
  • Kunne vurdere om organers og organsystemers funktion i en given tilstand afviger fra det normale
  • Beskrive organismens reaktion på en række udefrakommende påvirkninger samt organismens adaptation til ændrede vilkår

  • Beskrive de basale fysiologiske muligheder for f.eks. ad farmakologisk vej at påvirke organers og organsystemers regulering og funktion