SMEB24014U Immunologi, mikrobiologi og patologi

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Immunology, microbiology and pathology

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i medicin, Køge - obligatorisk kursus
Bacheloruddannelsen i medicin, København - obligatorisk kursus

Kursusindhold

Kurset skal give den studerende kundskaber om immunologi, mikrobiologi og patologi.  

Den studerende vil opnå viden om immunologi, dvs. kroppens forsvarsapparat, som beskytter mod sygdom forårsaget af fremmede eller abnorme molekyler, celler og/eller organismer (mikroorganismer, toxiner, kræftceller). Desuden vil den studerende opnå kendskab til, at immunsystemet ved utilsigtet aktivitet eller mangel på samme kan lede til sygdom som f.eks. autoimmunitet, transplantationsreaktioner, ”adverse drug reaktions”, allergier og immundefekter.

Den studerende vil opnå viden om mikrobiologi, dvs. om sygdomsfremkaldende mikroorganismer, herunder mikroorganismers forekomst og klassifikation. Desuden vil den studerende opnå kendskab til patogenetiske forhold, metoder til påvisning af mikroorganismer, principper til forebyggelse af infektioner samt principper for behandling af infektioner med antibiotika og kemoterapeutika. Viden opnået under kurset er en forudsætning for forståelse af infektioner relaterede til alle kliniske sygdomsenheder og for en hygiejnisk ansvarlig adfærd under klinisk ophold.

Den studerende vil opnå viden om patologi, dvs. læren om sygdomme, deres årsager (ætiologi), udvikling (patogenese) og manifestationer i væv og organer. Desuden vil den studerende opnå en basal forståelse af sygdommes biologi, herunder en systematisk gennemgang af basale sygdomsbegreber, samt en fundamental forståelse af generelle sygdomsmekanismer og dermed danne grundlag for undervisningen i de kliniske fag. Kombinationen af basal-biologiske mekanismer og kliniske aspekter udgør et pædagogisk bindeled mellem de teoretiske og kliniske fag.

Målbeskrivelser

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

Viden

Immunologi

  • Forståelse af grundlæggende immunologiske begreber.
  • Redegøre for lymfoide væv og organers histologi og anatomi.
  • Redegøre for forskellige typer af immunceller (f.eks. T-celler, B-celler, makrofager, dendritiske celler, NK celler, mast celler, leukocytter m.fl.).
  • Redegøre for hvad antigener er, og hvordan de interagerer med immunsystemets antistoffer og T-celler, herunder forståelse af de forskellige klasse/typer af disse immunkomponenter og deres funktion.
  • Redegøre for innate og adaptive immunreaktioner (herunder bl.a. specifikke humorale og cellulære reaktioner) og forstå samspillet mellem disse
  • Forstå immunsystemets genkendelsesmekanismer og reaktionsmåder, herunder bl.a. antigen processering og præsentation, generelle receptorer for patogen strukturer, og specifikke lymfocytreceptorer for antigener
  • Forstå, hvordan immunsystemet udvikler et stort antal lymfocytter med unikke receptorer, og hvordan kontrol af disse celler kontrollerer specifik immunologisk reaktivitet (herunder clonal distribution og selektion af disse receptorer).
  • Forstå, hvordan immunologisk hukommelse og autotolerance etableres.
  • Redegøre for udviklingen af immunitet mod infektiøse agens og cancer
  • Redegøre for principperne for vaccination og immunisering, herunder vaccineformer og vacciners rolle for folkesundheden
  • Forklare betydningen af immunologiske reaktioner (defekter såvel som hypersensibilitet og autoimmunitet) for vedligeholdelse af sundhed og udvikling af sygdom
  • Forklare anvendelsen af immunologiske principper og faktorer (som f.eks. antistoffer, cytokiner, vacciner) i diagnose, forebyggelse og behandling af sygdomme.

 

Mikrobiologi

  • Kende til metoder, der anvendes til direkte og indirekte påvisning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og virus og deres følsomhed over for antibiotika og kemoterapeutika
  • Kende til sygdomsfremkaldende mikroorganismers (bakterier, svampe, virus og parasitter) forekomst, smitteveje, patogenetiske egenskaber, de sygdomme, de forårsager, samt mulighederne for diagnostik, forebyggelse og behandling
  • Kende til mikrobiomets betydning for fremkaldelse af sygdomme 
  • Forstå resistensudvikling over for antibiotika (mekanismer, årsagen og spredningen samt mulighed for begrænsning) samt kendskab til principper for empirisk, præemptiv og definitiv behandling af infektioner med antimikrobiel kemoterapi, herunder antibakteriel, anti-fungal, antiparasitær og antiviral behandling
  • Have indsigt i begrebet antibiotikapolitik
  • Kende til principper og metoder til forebyggelse af infektioner (herunder sygehusinfektioner) ved hjælp af sterilisation, desinfektion, aseptisk teknik og isolationsteknik.
  •  

Patologi

  • Redegøre for de cellulære adaptationsformer og identificere disse mikroskopisk, samt beskrive bagvedliggende årsager (ætiologi) og mekanismer (patogenese)
  • Redegøre for de forskellige typer af reversible celleskader og akkumulationer samt identificere disse mikroskopisk
  • Redegøre for de forskellige typer af nekrose og infarkter, identificere disse mikroskopisk, samt kende bagvedliggende årsager og mekanismer
  • Redegøre for baggrunden bag patologiske kalcifikationer
  • Redegøre for de forskellige typer af programmeret celledød og autofagi, samt bagvedliggende årsager og mekanismer
  • Redegøre for de mekanismer der har betydning for cellulær aldring såsom senescens, protein homeostase, inflammation etc
  • Kende sammenhængen mellem cellulær adaptation, cellestress og celledød
  • Identificere vaskulære forandringer i forbindelse med inflammation, og redegøre for deres betydning samt bagvedliggende årsager og mekanismer
  • Beskrive forløbet af et akut inflammatorisk respons og identificere dette mikroskopisk, samt kende bagvedliggende årsager og mekanismer
  • Beskrive forløbet af et kronisk inflammatorisk respons og identificere dette mikroskopisk, samt kende bagvedliggende årsager og mekanismer
  • Redegøre for de systemiske effekter, inklusiv chok, der ses som konsekvens af inflammation
  • Redegøre for helingsprocessen, fra regeneration til fibrose, og de årsager og mekanismer, der er afgørende for udfaldet
  • Beskrive den hæmostatiske proces, inklusiv primær og sekundær hæmostase, og dens rolle ved trombedannelse
  • Identificere og beskrive en trombes opbygning
  • Beskrive den trombotiske proces og de faktorer der har betydning for initiering, propagering, organisering samt nedbrydning, med fokus på Virchows triade.
  • Identificere og beskrive aterosklerose samt bagvedliggende årsager og mekanismer
  • Redegøre for mekanismer bag stase og ødem og identificere de relaterede forandringer mikroskopisk, samt kende bagvedliggende årsager og mekanismer
  • Kende den generelle tumor-nomenklatur og de mest almindelige tumortyper
  • Kende de morfologiske malignitetskriterier og identificere disse mikroskopisk
  • Redegøre for de funktionelle forandringer og karakteristika for maligne celler
  • Beskrive den gældende teori om årsager og mekanismer bag tumorudvikling og metastasering
  • Redegøre for de mest basale kliniske aspekter af cancer, herunder gradering, stadieinddeling og diagnostik
  •  

Færdigheder

Immunologi

  • Anvende immunologisk funderede betragninger til løsning af enkle problemstillinger med grænseflader mod mikrobiologi og patologi
  • Begrunde anvendelsen af vacciner.
  •  

Mikrobiologi

  • Udføre mikroskopi, dyrkning, identfikation og resistensbestemmelse af hyppigt forekommende sygdomsfremkaldende mikroorganismer
  • Gøre rede for sygdomsfremkaldende mikroorganismers forekomst, smitteveje, patogenetiske egenskaber, de sygdomme, de forårsager, samt mulighederne for diagnostik, forebyggelse og behandling
  • Anvende empirisk og præemptiv behandling af infektioner og fortolke svar fra klinisk mikrobiologiske undersøgelser inklusive resistensbestemmelse og på den baggrund vælge adækvat definitiv behandling.
  • Anvende antimikrobiel kemoterapi rationelt så der sikres optimal behandlingseffekt samtidig med at resistensudvikling forebygges.
  • Applicere kendskab til infektionshygiejne i kliniske rutiner.

 

Patologi

  • Genkende, beskrive og forstå de mest basale patologiske forandringer på celle- og vævsniveau indenfor cytopatologi, inflammation, kredsløbssygdomme og neoplasi
  • Redegøre teoretisk for opståen og udvikling af generelle sygdomsforandringer indenfor cytopatologi, inflammation, kredsløbssygdomme og neoplasi
  • Anvende teorier om sygdomsmekanismer til forståelse af de mikroskopisk erkendelige forandringer i patologisk væv
  • Anvende den for patologi gældende terminologi
  • Forstå og forklare basale sammenhænge mellem sygdomsmanifestationer og funktionelle forandringer

  •  

Kompetencer

Immunologi

  • Overføre immunologiske teorier og principper til nye teoretiske og kliniske situationer
  • Inddrage immunologiske betragtninger i teoretiske og kliniske samarbejder
  • Opsøge og tage kritisk stilling til/tilegne sig ny immunologisk viden og reflektere over denne.
  •  

Mikrobiologi

  • Varetage antimikrobiel behandling som forvagt på en klinisk afdeling
  • Samarbejde med kliniske læger om optimal patientbehandling
  • Påbegynde oplæring i forvagtsfunktion på en klinisk mikrobiologisk afdeling.

 

Patologi

  • Koble basale sygdomsteorier til funktionelle forstyrrelser og kliniske manifestationer.
  • Anvende den opnåede viden som fundament i forskningsprojekter og udvikling af diagnostiske metoder.
  • Kunne inddrage et patologi-svar ved diagnostik og prognose.

Immunologi: lærebøger i immunologi, mikrobiologi og patologi. Relevante websider, uddelt materiale, kursusmateriale på absalon.

SMEB24001E Lægeliv og Sundhedsvæsenet
SMEB24002E Kursus i hoved, hals, bevægeapparatet og embryologi
SMEB24003E Eksamen i Hoved, hals, bevægeapparatet og embryologi
SMEB24004E Tidlig patientkontakt, basal etik og førstehjælp
SMEB24005E Medicinsk dataforståelse
SMEB24006E Medicinsk genetik, Medicin
SMEB24007E Medicinsk celle- og vævsbiologi
SMEB24008E Centralnervesystemet
SMEB24009E Fordøjelselsessystemet og metabolisme
SMEB24010E Tidligt klinisk ophold og kommunikation
SMEB24011E Endokrinologi og reproduktion
SMEB24012E Hjerte, lunge, kredsløb, nyre og energiomsætning
SMEB24013E Basal forskningsmetodologi
forelæsninger, SAU, øvelser, cafe, digital undervisning
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 63
  • Holdundervisning
  • 50
  • Forberedelse (anslået)
  • 241
  • Teoretiske øvelser
  • 16
  • Praktiske øvelser
  • 37
  • Eksamen
  • 5
  • I alt
  • 412
Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig stedprøve, 5 timer med opsyn.
Prøveformsdetaljer
Består af essay og multiple choice komponenter
Krav til indstilling til eksamen

Eksamensforudsætning består af:

Godkendt undervisningsdeltagelse ved øvelseskursus i mikrobiologi herunder godkendt øvelsesrapport.

 

Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

Samme prøveform som ved ordinær eksamen

Kriterier for bedømmelse

For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:

Immunologi

Viden

  • Forståelse af grundlæggende immunologiske begreber.
  • Redegøre for lymfoide væv og organers histologi og anatomi
  • Redegøre for forskellige typer af immunceller (f.eks. T-celler, B-celler, makrofager, dendritiske celler, NK celler, mast celler, leukocytter m.fl.)
  • Redegøre for hvad antigener er, og hvordan de interagerer med immunsystemets antistoffer og T celler herunder forståelse af de forskellige klasse/typer af disse immunkomponenter og deres funktion.
  • Redegøre for innate og adaptive immunreaktioner (herunder bl.a. specifikke humorale og cellulære reaktioner) og forstå samspillet mellem disse
  • Forstå immunsystemets genkendelsesmekanismer og reaktionsmåder, herunder bl.a. antigen processering og præsentation, generelle receptorer for patogen strukturer, og specifikke lymfocytreceptorer for antigener
  • Forstå, hvordan immunsystemet udvikler et stort antal lymfocytter med unikke receptorer, og hvordan kontrol af disse celler kontrollerer specifik immunologisk reaktivitet (herunder clonal distribution og selektion af disse receptorer).
  • Forstå, hvordan immunologisk hukommelse og autotolerance etableres.
  • Redegøre for udviklingen af immunitet mod infektiøse agens og cancer
  • Redegøre for principperne for vaccination og immunisering, herunder vaccineformer og vacciners rolle for folkesundheden
  • Forklare betydningen af immunologiske reaktioner (defekter såvel som hypersensibilitet og autoimmunitet) for vedligeholdelse af sundhed og udvikling af sygdom
  • Forklare anvendelsen af immunologiske principper og faktorer (som f.eks. antistoffer, cytokiner, vacciner) i diagnose, forebyggelse og behandling af sygdomme.

 

Færdighed

  • Anvende immunologisk funderede betragninger til løsning af enkle problemstillinger med grænseflader mod mikrobiologi og patologi
  • Begrunde anvendelsen af vacciner

 

Kompetencer

  • Overføre immunologiske teorier og principper til nye teoretiske og kliniske situationer
  • Inddrage immunologiske betragtninger i teoretiske og kliniske samarbejder
  • Opsøge og tage kritisk stilling til/tilegne sig ny immunologisk viden og reflektere over denne.

 

Mikrobiologi

Viden

  • Kende til metoder, der anvendes til direkte og indirekte påvisning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og virus og deres følsomhed over for antibiotika og kemoterapeutika
  • Kende til sygdomsfremkaldende mikroorganismers (bakterier, svampe, virus og parasitter) forekomst, smitteveje, patogenetiske egenskaber, de sygdomme, de forårsager, samt mulighederne for diagnostik, forebyggelse og behandling
  • Kende til mikrobiomets betydning for fremkaldelse af sygdomme 
  • Forstå resistensudvikling over for antibiotika (mekanismer, årsagen og spredningen samt mulighed for begrænsning) samt kendskab til principper for empirisk, præemptiv og definitiv behandling af infektioner med antimikrobiel kemoterapi, herunder antibakteriel, anti-fungal, antiparasitær og antiviral behandling
  • Have indsigt i begrebet antibiotikapolitik
  • Kende til principper og metoder til forebyggelse af infektioner (herunder sygehusinfektioner) ved hjælp af sterilisation, desinfektion, aseptisk teknik og isolationsteknik.

 

Færdighed

  • Udføre mikroskopi, dyrkning, identfikation og resistensbestemmelse af hyppigt forekommende sygdomsfremkaldende mikroorganismer
  • Gøre rede for sygdomsfremkaldende mikroorganismers forekomst, smitteveje, patogenetiske egenskaber, de sygdomme, de forårsager, samt mulighederne for diagnostik, forebyggelse og behandling
  • Anvende empirisk og præemptiv behandling af infektioner og fortolke svar fra klinisk mikrobiologiske undersøgelser inklusive resistensbestemmelse og på den baggrund vælge adækvat definitiv behandling.
  • Anvende antimikrobiel kemoterapi rationelt så der sikres optimal behandlingseffekt samtidig med at resistensudvikling forebygges.
  • Applicere kendskab til infektionshygiejne i kliniske rutiner.

 

Kompetencer

  • Varetage antimikrobiel behandling som forvagt på en klinisk afdeling
  • Samarbejde med kliniske læger om optimal patientbehandling
  • Påbegynde oplæring i forvagtsfunktion på en klinisk mikrobiologisk afdeling.

 

 

Patologi

Viden

  • Redegøre for de cellulære adaptationsformer og identificere disse mikroskopisk, samt beskrive bagvedliggende årsager (ætiologi) og mekanismer (patogenese)
  • Redegøre for de forskellige typer af reversible celleskader og akkumulationer samt identificere disse mikroskopisk
  • Redegøre for de forskellige typer af nekrose og infarkter, identificere disse mikroskopisk, samt kende bagvedliggende årsager og mekanismer
  • Redegøre for baggrunden bag patologiske kalcifikationer
  • Redegøre for de forskellige typer af programmeret celledød og autofagi, samt bagvedliggende årsager og mekanismer
  • Redegøre for de mekanismer der har betydning for cellulær aldring såsom senescens, protein homeostase, inflammation etc
  • Kende sammenhængen mellem cellulær adaptation, cellestress og celledød
  • Identificere vaskulære forandringer i forbindelse med inflammation, og redegøre for deres betydning samt bagvedliggende årsager og mekanismer
  • Beskrive forløbet af et akut inflammatorisk respons og identificere dette mikroskopisk, samt kende bagvedliggende årsager og mekanismer
  • Beskrive forløbet af et kronisk inflammatorisk respons og identificere dette mikroskopisk, samt kende bagvedliggende årsager og mekanismer
  • Redegøre for de systemiske effekter, inklusiv chok, der ses som konsekvens af inflammation
  • Redegøre for helingsprocessen, fra regeneration til fibrose, og de årsager og mekanismer, der er afgørende for udfaldet
  • Beskrive den hæmostatiske proces, inklusiv primær og sekundær hæmostase, og dens rolle ved trombedannelse
  • Identificere og beskrive en trombes opbygning
  • Beskrive den trombotiske proces og de faktorer der har betydning for initiering, propagering, organisering samt nedbrydning, med fokus på Virchows triade.
  • Identificere og beskrive aterosklerose samt bagvedliggende årsager og mekanismer
  • Redegøre for mekanismer bag stase og ødem og identificere de relaterede forandringer mikroskopisk, samt kende bagvedliggende årsager og mekanismer
  • Kende den generelle tumor-nomenklatur og de mest almindelige tumortyper
  • Kende de morfologiske malignitetskriterier og identificere disse mikroskopisk
  • Redegøre for de funktionelle forandringer og karakteristika for maligne celler
  • Beskrive den gældende teori om årsager og mekanismer bag tumorudvikling og metastasering
  • Redegøre for de mest basale kliniske aspekter af cancer, herunder gradering, stadieinddeling og diagnostik
  •  

Færdigheder

  • Genkende, beskrive og forstå de mest basale patologiske forandringer på celle- og vævsniveau indenfor cytopatologi, inflammation, kredsløbssygdomme og neoplasi
  • Redegøre teoretisk for opståen og udvikling af generelle sygdomsforandringer indenfor cytopatologi, inflammation, kredsløbssygdomme og neoplasi
  • Anvende teorier om sygdomsmekanismer til forståelse af de mikroskopisk erkendelige forandringer i patologisk væv
  • Anvende den for patologi gældende terminologi
  • Forstå og forklare basale sammenhænge mellem sygdomsmanifestationer og funktionelle forandringer

 

Kompetencer

  • Koble basale sygdomsteorier til funktionelle forstyrrelser og kliniske manifestationer.
  • Anvende den opnåede viden som fundament i forskningsprojekter og udvikling af diagnostiske metoder.
  • Kunne inddrage et patologi-svar ved diagnostik og prognose.