SMEB24012U Hjerte, lunge, kredsløb, nyre og energiomsætning

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

Viden

Anatomi og udvikling

• Redegøre for hjertets, hjertesækkens, lungernes, pleura, næsehulens og luftvejenes makro- og mikroskopiske anatomi.
• Redegøre for de store kar i mediastinum.
• Redegøre for nyrernes og urinvejenes makro- og mikroskopiske anatomi.
• Genkende og benævne disse organers makroskopiske og mikroskopiske strukturer.
• Forklare den embryonale udvikling af disse organer (undtagen nyrer/urinveje) samt almindelige udviklingsanomalier.

Hjerte og kredsløb

• Redegøre for hjertets elektriske aktivitet, dels på det cellulære niveau (celletypernes elektrofysiologi i atrier, knuder og ledningsbaner samt impulsudbredningen), dels på det molekylære niveau (kanaler og ionstrømme) og på helkropsniveau (baggrunden for elektrokardiografien).
• Beskrive elektrokardiografi, herunder akser, nomenklatur, intervaller.
• Beskrive de mest almindelige rytmeforstyrrelser (brady-/takykardi, AV-blok, atrie-/​ventrikelflimmer).
• Redegøre for hæmodynamikkens grundbegreber (viskositet, laminar strømning, Poiseuille, trykenergi mv.).
• Forklare arteriesystemets funktion, herunder compliance, modstand, autoregulering og blodtryk.
• Redegøre for hjertets mekaniske funktion — pumpefunktion, perfusion, pre-/afterload, kontraktilitet og neurohumoral regulering.
• Redegøre for kapillærers stoftransport og endothelfunktion samt vene- og lymfesystemets rolle.
• Forklare akut og kronisk blodtryksregulering (baroreceptorer, sympatikus, RAAS, nyrens rolle).
• Forklare kompensatoriske mekanismer ved blødning samt regulering af organperfusion og kredsløbsdynamik ved hjertesvigt og shock.

Respiration

• Forklare de fysiske forhold for gastransport mellem luft, blod og væv samt begreberne ventilation, alveolær ventilation, dødt rum og RER.
• Redegøre for respirationens mekanik og ventilations-perfusionsforhold.
• Forklare gasdiffusion, transport af O₂ og CO₂ i blodet samt reguleringen af respirationen (neural og kemisk).
• Forklare årsager til vævshypoksi og anvende respirationsfysiologiske begreber (hyper-/hypoventilation, AaDO₂).
• Beskrive det fysiologiske grundlag for obstruktive og restriktive lungelidelser og princippet bag lungefunktionsundersøgelser.
• Redegøre for lungernes rolle i syre-base-reguleringen og kompensationsmekanismer.

Energiomsætning og temperaturregulering

• Redegøre kvalitativt og kvantitativt (direkte og indirekte kalorimetri) for energiomsætningen, dens måling og dens regulering under hvile og arbejde samt bestemmelse af den basale energiomsætningshastighed
• Redegøre for energiomsætningen under fysisk arbejde (inklusiv maksimal iltoptagelse og nyttevirkning).
• Redegøre for begreberne iltdeficit og iltgæld.
• Redegøre for energiomsætningens vigtigste stofskifteveje (oxidation af næringsstoffer) og i denne sammenhæng begreberne respiratorisk kvotient (RQ) og respiratorisk udvekslingsratio (RER)
• Forklare temperaturreguleringen, varmeproduktion, varmetab og organismens reaktioner ved feber, hypo- og hypertermi.

Exercise

• Redegøre for metoder til kvantificering af fysisk aktivitet og fysisk kapacitet samt epidemiologiske sammenhænge mellem fysisk aktivitetsniveau og sundhed.
• Forklare fysiologiske og metaboliske tilpasninger til udholdenheds- og styrketræning samt forskelle i kardiovaskulær, respiratorisk og muskulær tilpasning.
• Redegøre for samspillet mellem fysisk aktivitet og inaktivitet, kostindtag og livsstil i forhold til energiomsætning og metabolisme.
• Forklare grundlæggende fysiologiske mekanismer, hvorigennem regelmæssig fysisk aktivitet kan forebygge livsstilsrelaterede sygdomme.
• Beskrive samspillet mellem fysisk aktivitet og farmakologisk behandling samt kliniske aspekter af fysisk aktivitet i udvalgte patientgrupper (fx børn med overvægt).

Nyrer og væskebalance

• Redegøre for nyrens gennemblødning, iltforbrug, ultrafiltratets dannelse og sammensætning, glomerulær filtrationshastighed (GFR) og clearancebegrebet.
• Redegøre for reguleringen af nyrens gennemblødning og GFR samt faktorer, der påvirker størrelsen af GFR.
• Redegøre for metoder til bestemmelse af: nyrens gennemblødning, GFR, tubulær sekretion og reabsorption.
• Redegøre for mekanismerne bag reabsorption af salte, vand og organiske molekyler samt sekretion af salte og organiske molekyler
• Redegøre for reguleringen af tubulære processer herunder effekten af hormoner som angiotensin II, ADH, aldosteron og PTH.
• Redegøre for begreberne filtrationsfraktion, ekstraktionsfraktion, reabsorptionsfraktion, ekskretionsfraktion og passagefraktion.
• Redegøre for renin-angiotensin-aldosteron-systemet
• Forklare dannelsen af koncentreret og fortyndet urin herunder virkningen af ADH og betydningen af urea (karbamid).
• Redegøre for kalium homeostasen samt nyrens behandling af kalium
• Redegøre for nyrens behandling af calcium og fosfat herunder effekter af calciotrope hormoner.
• Redegøre for væskefasernes volumen og sammensætning, vandudveksling, væskeforstyrrelser og metoder til måling af volumen og sammensætning.
• Redegøre for nyrens rolle i reguleringen af blodtryk og ekstracellulærvolumenets størrelse og osmolaritet
• Redegøre for nyrens rolle i neutralitetsreguleringen.
• Redegøre for virkningsmekanismerne for hovedgrupperne af diuretika incl. osmotisk diurese og kulsyreanhydrasehæmmere.
• Beskrive de fraførende urinvejes struktur og funktion, herunder miktionsrefleksen og voluntær kontrol af vandladning.