SMEB24012U Hjerte, lunge, kredsløb, nyre og energiomsætning

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

Viden

• Redegøre hjertets og hjertesækkens makroskopiske og mikroskopiske anatomi
• Redegøre for lungernes og pleuras makroskopiske og mikroskopiske anatomi.
• Redegøre for næsehulen med tilknyttede hulheder (mikroskopisk), samt trachea og hovedbronchier, mikroskopisk og makroskopisk
• Redegøre for de store kar i mediastinum makroskopisk
• Redegøre for nyrer og urinvejes makroskopiske og mikroskopiske anatomi.
• Redegøre for den embryonale udvikling af ovennævnte organer (undt. nyrer og urinveje).
• Redegøre for den overordnede fysiologiske funktion af de ovenfor nævnte væv
• Forklare fostrets respiration og kredsløb, herunder samspillet med placenta, og forklare omlægningerne ved fødslen samt redegøre for de mest almindelige udviklingsanomalier
• Redegøre for hjertets elektriske aktivitet, dels på det cellulære niveau (celletypernes elektrofysiologi i atrier, knuder og ledningsbaner samt impulsudbredningen), dels på det molekylære niveau (kanaler og ionstrømme) og på helkropsniveau (baggrunden for elektrokardiografien)
• Beskrive de mest almindelige rytmeforstyrrelser, herunder brady- og takykardi, AV-blok og atrie- og ventrikelflimmer
• Redegøre for hæmodynamikkens grundbegreber (viskositet, laminar strømning, turbulens, Poiseuilles lov, tyngdens indflydelse, konverteringer mellem trykenergi, kinetisk energi og potentiel energi)
• Redegøre for arteriesystemets funktion og for arterioletonus, herunder vindkedelfunktionen, betydningen af compliance og perifer modstand for blodtrykkene (systolisk, diastolisk og middelblodtryk), autoregulering og flowmedieret dilatation
• Redegøre for hjertets pumpefunktion og perfusion, pre- og afterload, trykudviklingen og trykgradienter, herunder eksitations-kontraktions-kobling i hjertemuskelceller, Frank-Starling relationen og begrebet kontraktilitet
• Redegøre for hjertets arbejde, herunder fibrenes længde-spændingsrelation, betydningen af pre- og afterload og den neurohumorale kontrol
• Redegøre for pre- og afterload samt beskrive trykudviklingen og trykgradienterne i hjertet
• Redegøre for stoftransporten over kapillærendothelet samt for dettes aktive funktioner
• Redegøre for vene og lymfesystemets funktioner
• Beskriv elektrokardiografi, herunder akser, nomenklatur, intervaller samt for det patologiske EKG i hovedtræk
• Redegøre for akut og kronisk blodtryksregulering, herunder baroreceptorfunktion, betydningen af det sympatiske nervesystem samt renin-angiotensin systemet og nyrens rolle via reguleringen af natrium og ekstracellulærvolumen
• Redegøre for kompensatoriske mekanismer ved blødning
• Redegøre for de enkelte organers perfusion
• Redegøre i hovedtræk for kredsløbsreguleringen ved hjerteinsufficiens og chok
• Redegøre for respirationsgassernes fysiske forhold for at forklare deres bevægelser i respirationssystemet samt i kredsløb og væv
• Redegøre for begreberne ventilation, alveolær ventilation, dødt rum, iltoptagelse, ventilatorisk udvekslingsratio (RER), og kuldioksidudskillelse samt beregne disse størrelser ud fra målinger på eksspirationsluft
• Redegøre for respirationens mekanik under normale forhold og under forceret vejrtrækning
• Redegøre for pulmonale og non-pulmonale årsager til vævshypoksi
• Kunne anvende de klinisk vigtigste respirationsfysiologiske begreber korrekt, herunder hyper- og hypoventilation, taky- og bradypnø, hyper- og hypopnø, samt hyper- og hypokapni
• Beregne, og redegøre for det fysiologisk grundlag og tolkning af den alveolær-arterielle iltdifference (AaDO₂)
• Redegøre for lungernes ventilations-perfusionforhold, herunder hvilke faktorer der betinger den regionale fordeling af hhv. ventilation og perfusion, samt betydningen af uens ventilations-perfusionsfordeling for den pulmonale gasudveksling
• Redegøre for diffusionen af respirationsgasser i lunger og væv
• Redegøre kvalitativt og kvantitativt for transporten af ilt og kuldioxid i blodet
• Redegøre for respirationens regulering, herunder respirationens automati, den kemiske og neurale regulering samt adaptation til akut muskelarbejde, samt ændringer i indåndingsluftens sammensætning og tryk,
• Redegøre for det fysiologiske grundlag for inddelingen i restriktive og obstruktive lungelidelser
• Beskrive udførelses af en udvidet lungefunktionsundersøgelse med dynamisk spirometri, og helkropspletysmografi, og forstå det fysiologiske grundlag fra de væsentligste udledte parametre, herunder statiske og dynamiske lungevolumina og -kapaciteter
• Redegøre for lungernes betydning i neutralitetsreguleringen og redegøre kvalitativt og kvantitativt for simple syre-baseforstyrrelser, herunder kompensationsmekanismer.
• Redegøre kvalitativt og kvantitativt (direkte og indirekte kalorimetri) for energiomsætningen, dens måling og dens regulering under forskellige forhold samt bestemmelse af den basale energiomsætningshastighed
• Redegøre kvalitativt og kvantitativt for tilpasningen af ventilation og kredsløb til muskelarbejde (inklusiv iltdeficit og iltgæld)
• Redegøre for energiomsætningen under fysisk arbejde (inklusiv maksimal iltoptagelse og nyttevirkning)
• Redegøre for mobilisering og omsætning af substrater under fysisk arbejde
• Redegøre for energiomsætningens vigtigste stofskifteveje inklusive omsætning af alkohol og i denne sammenhæng begreberne respiratorisk kvotient (RQ) og respiratorisk udvekslingsratio (RER)
• Redegøre for faktorer, der er afgørende for de energigivende processer (anaerob/aerob forbrænding, kulhydrat/​fedt-forbrænding) ved forskellig slags arbejde (intensitet og varighed).
• Redegøre for den anaerobe glykogenomsætning under arbejde og dennes regulering, samt betydningen af fosfokreatin.
• Kunne opstille reaktionsligninger for fuldstændig oxidation af forskellige næringsstoffer og heraf udlede kvalitative forskelle. Eksempelvis ATP/O₂-ratio og ATP/g.
• Kende til de termodynamiske funktioner H (entalpi) og G (Gibbs fri energi) og deres betydning for reaktioners varmeudvikling og arbejdskapacitet.
• Redegøre for temperaturreguleringen
• Redegøre for organismens varmeproduktion og varmetab
• Redegøre for reguleringen af varmebalancen
• Redegøre for feber samt organismens reaktioner på hypo- og hypertermi
• Redegøre for makronæringsstof- og energiindtag i inaktive og fysisk aktive voksne mennesker.
• Beskrive nyrens roller i opretholdelsen af kroppens homeostase.
• Redegøre for nyrens gennemblødning og reguleringen af denne, og for faktorer af betydning for nyrens iltforbrug
• Redegøre for metoder til at bestemme nyrens gennemblødning. 
• Redegøre for dannelsen af ultrafiltratet og dettes sammensætning, herunder filtrationsbarrierens opbygning og selektivitet
• Redegøre for de forhold der bestemmer den glomerulære ultrafiltrations størrelse
• Redegøre for metoder til at bestemme den glomerulære filtrationshastighed
• Redegøre for clearance begrebet, og de forhold der bestemmer størrelsen af den renale clearance for et givet stof
• Redegøre for reguleringen af den glomerulære filtration
• Redegøre for den isomotiske reabsorption i den proximale tubulus
• Redegøre for mekanismer bag tubulær reabsorption af salte, vand og organiske molekyler
• Redegøre for mekanismer bag tubulær sekretion af salte og organiske molekyler
• Redegøre for den tubulære reabsorption af glukose og den tubulære sekretion af PAH Redegøre for reguleringen af tubulusfunktionen, herunder de tubulære effekter af angiotensin II, aldosteron, ADH og parathyroideahormon
• Redegøre for metoder til bestemmelse af den tubulære sekretion og reabsorption
• Redegøre for begreberne filtrationsfraktion, ekstraktionsfraktion, reabsorptionsfraktion, ekskretionsfraktion og passagefraktion
• Redegøre for renin-angiotensin-aldosteron-systemet
• Redegøre for dannelse af koncentreret og fortyndet urin, herunder virkningen af ADH, og betydningen af urea (karbamid)
• Redegøre for kalium homeostasen, herunder den renale behandling af kalium
• Redegøre for den renale behandling af calcium og fosfat, herunder effekter af calciotrope hormoner
• Redegøre for væskefasernes volumen og sammensætning
• Redegøre for udvekslingen af vand mellem kroppens væskefaser
• Beskrive de almindeligste væskeforstyrrelser og deres årsager
• Beskrive metoder til kvantificering af væskefasernes volumen og sammensætning.
• Redegøre for reguleringen af det arterielle blodtryk, og for ekstracellulær volumenets størrelse og osmolaritet Redegøre for nyrens rolle i neutralitetsreguleringen
• Redegøre for virkningsmekanismerne for hovedgrupperne af diuretika (loop-diuretika, thiazider, kaliumbesparende diuretika, kulsyreanhydrasehæmmere og osmotiske diuretika)
• Redegøre for strukturen og funktionen af de fraførende urinveje, herunder miktionsrefleksen samt den voluntære kontrol af vandladningen
• Beskrive nyrernes makro- og mikroskopiske anatomi.
• Beskrive nyrens rolle i opretholdelsen af kroppens homeostase.
• Redegøre for nyrens gennemblødning og reguleringen af denne, og for faktorer af betydning for nyrens iltforbrug.
• Redegøre for metoder til at bestemme nyrens gennemblødning. 
• Redegøre for dannelsen af ultrafiltratet og dettes sammensætning, herunder filtrationsbarrierens opbygning og selektivitet.
• Redegøre for de forhold der bestemmer den glomerulære ultrafiltrations størrelse.
• Redegøre for metoder til at bestemme den glomerulære filtrationshastighed. 
• Redegøre for clearance begrebet, og de forhold der bestemmer størrelsen af den renale clearance for et givet stof.
• Redegøre for reguleringen af den glomerulære filtration. 
• Redegøre for den isomotiske reabsorption i den proximale tubulus.
• Redegøre for mekanismer bag tubulær reabsorption af salte, vand og organiske molekyler.
• Redegøre for mekanismer bag tubulær sekretion af salte og organiske molekyler.
• Redegøre for den tubulære reabsorption af glukose og den tubulære sekretion af PAH
• Redegøre for reguleringen af tubulusfunktionen, herunder de tubulære effekter af angiotensin II, aldosteron, ADH og parathyroideahormon.
• Redegøre for metoder til bestemmelse af den tubulære sekretion og reabsorption.
• Redegøre for begreberne filtrationsfraktion, ekstraktionsfraktion, reabsorptionsfraktion, ekskretionsfraktion og passagefraktion.
• Redegøre for renin-angiotensin-aldosteron-systemet.
• Redegøre for dannelse af koncentreret og fortyndet urin, herunder virkningen af ADH, og betydningen af urea (karbamid). 
• Redegøre for kalium homeostasen, herunder den renale behandling af kalium.
• Redegøre for den renale behandling af calcium og fosfat, herunder effekter af calciotrope hormoner.
• Redegøre for væskefasernes volumen og sammensætning.
• Redegøre for udvekslingen af vand mellem kroppens væskefaser.
• Beskrive de almindeligste væskeforstyrrelser og deres årsager.
• Beskrive  metoder til kvantitering af væskefasernes volumen og sammensætning.
• Redegøre for reguleringen af det arterielle blodtryk, og for ekstracellulær volumenets størrelse og osmolaritet.
• Redegøre for nyrens rolle i neutralitetsreguleringen.
• Redegøre for virkningsmekanismerne for hovedgrupperne af diuretika (loop-diuretika, thiazider, kaliumbesparende diuretika, kulsyreanhydrasehæmmere og osmotiske diuretika).
• Redegøre for strukturen og funktionen af de fraførende urinveje, herunder miktionsrefleksen samt den voluntære kontrol af vandladningen.