SMEB24012U Hjerte, lunge, kredsløb, nyre og energiomsætning
Heart, Respiration, Circulation, Kidney and Energy
Bacheloruddannelsen i medicin, Køge - obligatorisk kursus
Bacheloruddannelsen i medicin, København - obligatorisk
kursus
Kurset skal give den studerende kundskaber om, og forståelse for hjertets, kredsløbets og lungernes anatomi og fysiologi, samt energiomsætningen i hvile og under fysisk arbejde.
Kurset skal tillige give de studerende forståelse for sygdomme i hjertet, kredsløbet og lungerne, samt sygdomme forbundet ændringer i energiomsætningen.
Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:
Viden
- Redegøre hjertets og hjertesækkens makroskopiske og mikroskopiske anatomi
- Redegøre for lungernes og pleuras makroskopiske og mikroskopiske anatomi.
- Redegøre for næsehulen med tilknyttede hulheder (mikroskopisk), samt trachea og hovedbronchier, mikroskopisk og makroskopisk
- Redegøre for de store kar i mediastinum makroskopisk
- Redegøre for nyrer og urinvejes makroskopiske og mikroskopiske anatomi.
- Redegøre for den embryonale udvikling af ovennævnte organer (undt. nyrer og urinveje).
- Redegøre for den overordnede fysiologiske funktion af de ovenfor nævnte væv
- Forklare fostrets respiration og kredsløb, herunder samspillet med placenta, og forklare omlægningerne ved fødslen samt redegøre for de mest almindelige udviklingsanomalier
- Redegøre for hjertets elektriske aktivitet, dels på det cellulære niveau (celletypernes elektrofysiologi i atrier, knuder og ledningsbaner samt impulsudbredningen), dels på det molekylære niveau (kanaler og ionstrømme) og på helkropsniveau (baggrunden for elektrokardiografien)
- Beskrive de mest almindelige rytmeforstyrrelser, herunder brady- og takykardi, AV-blok og atrie- og ventrikelflimmer
- Redegøre for hæmodynamikkens grundbegreber (viskositet, laminar strømning, turbulens, Poiseuilles lov, tyngdens indflydelse, konverteringer mellem trykenergi, kinetisk energi og potentiel energi)
- Redegøre for arteriesystemets funktion og for arterioletonus, herunder vindkedelfunktionen, betydningen af compliance og perifer modstand for blodtrykkene (systolisk, diastolisk og middelblodtryk), autoregulering og flowmedieret dilatation
- Redegøre for hjertets pumpefunktion og perfusion, pre- og afterload, trykudviklingen og trykgradienter, herunder eksitations-kontraktions-kobling i hjertemuskelceller, Frank-Starling relationen og begrebet kontraktilitet
- Redegøre for hjertets arbejde, herunder fibrenes længde-spændingsrelation, betydningen af pre- og afterload og den neurohumorale kontrol
- Redegøre for pre- og afterload samt beskrive trykudviklingen og trykgradienterne i hjertet
- Redegøre for stoftransporten over kapillærendothelet samt for dettes aktive funktioner
- Redegøre for vene og lymfesystemets funktioner
- Beskriv elektrokardiografi, herunder akser, nomenklatur, intervaller samt for det patologiske EKG i hovedtræk
- Redegøre for akut og kronisk blodtryksregulering, herunder baroreceptorfunktion, betydningen af det sympatiske nervesystem samt renin-angiotensin systemet og nyrens rolle via reguleringen af natrium og ekstracellulærvolumen
- Redegøre for kompensatoriske mekanismer ved blødning
- Redegøre for de enkelte organers perfusion
- Redegøre i hovedtræk for kredsløbsreguleringen ved hjerteinsufficiens og chok
- Redegøre for respirationsgassernes fysiske forhold for at forklare deres bevægelser i respirationssystemet samt i kredsløb og væv
- Redegøre for begreberne ventilation, alveolær ventilation, dødt rum, iltoptagelse, ventilatorisk udvekslingsratio (RER), og kuldioksidudskillelse samt beregne disse størrelser ud fra målinger på eksspirationsluft
- Redegøre for respirationens mekanik under normale forhold og under forceret vejrtrækning
- Redegøre for pulmonale og non-pulmonale årsager til vævshypoksi
- Kunne anvende de klinisk vigtigste respirationsfysiologiske begreber korrekt, herunder hyper- og hypoventilation, taky- og bradypnø, hyper- og hypopnø, samt hyper- og hypokapni
- Beregne, og redegøre for det fysiologisk grundlag og tolkning af den alveolær-arterielle iltdifference (AaDO2)
- Redegøre for lungernes ventilations-perfusionforhold, herunder hvilke faktorer der betinger den regionale fordeling af hhv. ventilation og perfusion, samt betydningen af uens ventilations-perfusionsfordeling for den pulmonale gasudveksling
- Redegøre for diffusionen af respirationsgasser i lunger og væv
- Redegøre kvalitativt og kvantitativt for transporten af ilt og kuldioxid i blodet
- Redegøre for respirationens regulering, herunder respirationens automati, den kemiske og neurale regulering samt adaptation til akut muskelarbejde, samt ændringer i indåndingsluftens sammensætning og tryk,
- Redegøre for det fysiologiske grundlag for inddelingen i restriktive og obstruktive lungelidelser
- Beskrive udførelses af en udvidet lungefunktionsundersøgelse med dynamisk spirometri, og helkropspletysmografi, og forstå det fysiologiske grundlag fra de væsentligste udledte parametre, herunder statiske og dynamiske lungevolumina og -kapaciteter
- Redegøre for lungernes betydning i neutralitetsreguleringen og redegøre kvalitativt og kvantitativt for simple syre-baseforstyrrelser, herunder kompensationsmekanismer.
- Redegøre kvalitativt og kvantitativt (direkte og indirekte kalorimetri) for energiomsætningen, dens måling og dens regulering under forskellige forhold samt bestemmelse af den basale energiomsætningshastighed
- Redegøre kvalitativt og kvantitativt for tilpasningen af ventilation og kredsløb til muskelarbejde (inklusiv iltdeficit og iltgæld)
- Redegøre for energiomsætningen under fysisk arbejde (inklusiv maksimal iltoptagelse og nyttevirkning)
- Redegøre for mobilisering og omsætning af substrater under fysisk arbejde
- Redegøre for energiomsætningens vigtigste stofskifteveje inklusive omsætning af alkohol og i denne sammenhæng begreberne respiratorisk kvotient (RQ) og respiratorisk udvekslingsratio (RER)
- Redegøre for faktorer, der er afgørende for de energigivende processer (anaerob/aerob forbrænding, kulhydrat/fedt-forbrænding) ved forskellig slags arbejde (intensitet og varighed).
- Redegøre for den anaerobe glykogenomsætning under arbejde og dennes regulering, samt betydningen af fosfokreatin.
- Kunne opstille reaktionsligninger for fuldstændig oxidation af forskellige næringsstoffer og heraf udlede kvalitative forskelle. Eksempelvis ATP/O2-ratio og ATP/g.
- Kende til de termodynamiske funktioner H (entalpi) og G (Gibbs fri energi) og deres betydning for reaktioners varmeudvikling og arbejdskapacitet.
- Redegøre for temperaturreguleringen
- Redegøre for organismens varmeproduktion og varmetab
- Redegøre for reguleringen af varmebalancen
- Redegøre for feber samt organismens reaktioner på hypo- og hypertermi
- Redegøre for makronæringsstof- og energiindtag i inaktive og fysisk aktive voksne mennesker.
- Beskrive nyrens roller i opretholdelsen af kroppens homeostase.
- Redegøre for nyrens gennemblødning og reguleringen af denne, og for faktorer af betydning for nyrens iltforbrug
- Redegøre for metoder til at bestemme nyrens gennemblødning.
- Redegøre for dannelsen af ultrafiltratet og dettes sammensætning, herunder filtrationsbarrierens opbygning og selektivitet
- Redegøre for de forhold der bestemmer den glomerulære ultrafiltrations størrelse
- Redegøre for metoder til at bestemme den glomerulære filtrationshastighed
- Redegøre for clearance begrebet, og de forhold der bestemmer størrelsen af den renale clearance for et givet stof
- Redegøre for reguleringen af den glomerulære filtration
- Redegøre for den isomotiske reabsorption i den proximale tubulus
- Redegøre for mekanismer bag tubulær reabsorption af salte, vand og organiske molekyler
- Redegøre for mekanismer bag tubulær sekretion af salte og organiske molekyler
- Redegøre for den tubulære reabsorption af glukose og den tubulære sekretion af PAH Redegøre for reguleringen af tubulusfunktionen, herunder de tubulære effekter af angiotensin II, aldosteron, ADH og parathyroideahormon
- Redegøre for metoder til bestemmelse af den tubulære sekretion og reabsorption
- Redegøre for begreberne filtrationsfraktion, ekstraktionsfraktion, reabsorptionsfraktion, ekskretionsfraktion og passagefraktion
- Redegøre for renin-angiotensin-aldosteron-systemet
- Redegøre for dannelse af koncentreret og fortyndet urin, herunder virkningen af ADH, og betydningen af urea (karbamid)
- Redegøre for kalium homeostasen, herunder den renale behandling af kalium
- Redegøre for den renale behandling af calcium og fosfat, herunder effekter af calciotrope hormoner
- Redegøre for væskefasernes volumen og sammensætning
- Redegøre for udvekslingen af vand mellem kroppens væskefaser
- Beskrive de almindeligste væskeforstyrrelser og deres årsager
- Beskrive metoder til kvantificering af væskefasernes volumen og sammensætning.
- Redegøre for reguleringen af det arterielle blodtryk, og for ekstracellulær volumenets størrelse og osmolaritet Redegøre for nyrens rolle i neutralitetsreguleringen
- Redegøre for virkningsmekanismerne for hovedgrupperne af diuretika (loop-diuretika, thiazider, kaliumbesparende diuretika, kulsyreanhydrasehæmmere og osmotiske diuretika)
- Redegøre for strukturen og funktionen af de fraførende urinveje, herunder miktionsrefleksen samt den voluntære kontrol af vandladningen
- Beskrive nyrernes makro- og mikroskopiske anatomi.
- Beskrive nyrens rolle i opretholdelsen af kroppens homeostase.
- Redegøre for nyrens gennemblødning og reguleringen af denne, og for faktorer af betydning for nyrens iltforbrug.
- Redegøre for metoder til at bestemme nyrens gennemblødning.
- Redegøre for dannelsen af ultrafiltratet og dettes sammensætning, herunder filtrationsbarrierens opbygning og selektivitet.
- Redegøre for de forhold der bestemmer den glomerulære ultrafiltrations størrelse.
- Redegøre for metoder til at bestemme den glomerulære filtrationshastighed.
- Redegøre for clearance begrebet, og de forhold der bestemmer størrelsen af den renale clearance for et givet stof.
- Redegøre for reguleringen af den glomerulære filtration.
- Redegøre for den isomotiske reabsorption i den proximale tubulus.
- Redegøre for mekanismer bag tubulær reabsorption af salte, vand og organiske molekyler.
- Redegøre for mekanismer bag tubulær sekretion af salte og organiske molekyler.
- Redegøre for den tubulære reabsorption af glukose og den tubulære sekretion af PAH
- Redegøre for reguleringen af tubulusfunktionen, herunder de tubulære effekter af angiotensin II, aldosteron, ADH og parathyroideahormon.
- Redegøre for metoder til bestemmelse af den tubulære sekretion og reabsorption.
- Redegøre for begreberne filtrationsfraktion, ekstraktionsfraktion, reabsorptionsfraktion, ekskretionsfraktion og passagefraktion.
- Redegøre for renin-angiotensin-aldosteron-systemet.
- Redegøre for dannelse af koncentreret og fortyndet urin, herunder virkningen af ADH, og betydningen af urea (karbamid).
- Redegøre for kalium homeostasen, herunder den renale behandling af kalium.
- Redegøre for den renale behandling af calcium og fosfat, herunder effekter af calciotrope hormoner.
- Redegøre for væskefasernes volumen og sammensætning.
- Redegøre for udvekslingen af vand mellem kroppens væskefaser.
- Beskrive de almindeligste væskeforstyrrelser og deres årsager.
- Beskrive metoder til kvantitering af væskefasernes volumen og sammensætning.
- Redegøre for reguleringen af det arterielle blodtryk, og for ekstracellulær volumenets størrelse og osmolaritet.
- Redegøre for nyrens rolle i neutralitetsreguleringen.
- Redegøre for virkningsmekanismerne for hovedgrupperne af diuretika (loop-diuretika, thiazider, kaliumbesparende diuretika, kulsyreanhydrasehæmmere og osmotiske diuretika).
- Redegøre for strukturen og funktionen af de fraførende urinveje, herunder miktionsrefleksen samt den voluntære kontrol af vandladningen.
- Kategori
- Timer
- Forelæsninger
- 39
- Holdundervisning
- 28
- Forberedelse (anslået)
- 244
- Øvelser
- 16
- Eksamensforberedelse
- 9
- Eksamen
- 4
- I alt
- 340
Kurset udbydes ikke til eksterne studerende.
- Point
- 20 ECTS
- Prøveform
- Skriftlig stedprøve, 4 timer med opsyn.
- Krav til indstilling til eksamen
Eksamensforudsætning:
- Mødepligt til og aktiv deltagelse i laboratorieøvelser
- Aflevering og godkendelse af øvelsesrapporter
- Hjælpemidler
- Kun visse hjælpemidler tilladt
Metabolisme plancher og Documenta Physiologica
Adgang til VIRMIK. - Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ekstern censur
- Reeksamen
Samme prøveform som ved ordinær eksamen
Kriterier for bedømmelse
For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:
Viden:
- Beskrive hjertets, lungernes og luftvejenes makroskopiske og mikroskopiske anatomi samt embryonale udvikling
- Forklare fostrets respiration og kredsløb, herunder samspillet med placenta, og forklare omlægningerne ved fødslen samt redegøre for de mest almindelige udviklingsanomalier
- Redegøre for hjertets elektriske aktivitet, dels på det cellulære niveau (celletypernes elektrofysiologi i atrier, knuder og ledningsbaner samt impulsudbredningen), dels på det molekylære niveau (kanaler og ionstrømme) og på helkropsniveau (baggrunden for elektrokardiografien)
- Beskrive de mest almindelige rytmeforstyrrelser, herunder brady- og takykardi, AV-blok og atrie- og ventrikelflimmer
- Redegøre for hæmodynamikkens grundbegreber (viskositet, laminar strømning, turbulens, Poiseuilles lov, tyngdens indflydelse, konverteringer mellem trykenergi, kinetisk energi og potentiel energi)
- Redegøre for arteriesystemets funktion og for arterioletonus, herunder vindkedelfunktionen, betydningen af compliance og perifer modstand for blodtrykkene (systolisk, diastolisk og middelblodtryk), autoregulering og flowmedieret dilatation
- Redegøre for hjertets pumpefunktion og perfusion, pre- og afterload, trykudviklingen og trykgradienter, herunder eksitations-kontraktions-kobling i hjertemuskelceller, Frank-Starling relationen og begrebet kontraktilitet
- Redegøre for hjertets arbejde, herunder fibrenes længde-spændingsrelation, betydningen af pre- og afterload og den neurohumorale kontrol
- Redegøre for pre- og afterload samt beskrive trykudviklingen og trykgradienterne i hjertet
- Redegøre for stoftransporten over kapillærendothelet samt for dettes aktive funktioner
- Redegøre for vene og lymfesystemets funktioner
- Beskriv elektrokardiografi, herunder akser, nomenklatur, intervaller samt for det patologiske EKG i hovedtræk
- Redegøre for akut og kronisk blodtryksregulering, herunder baroreceptorfunktion, betydningen af det sympatiske nervesystem samt renin-angiotensin systemet og nyrens rolle via reguleringen af natrium og ekstracellulærvolumen
- Redegøre for kompensatoriske mekanismer ved blødning
- Redegøre for de enkelte organers perfusion
- Redegøre i hovedtræk for kredsløbsreguleringen ved hjerteinsufficiens og shock
- Redegøre for respirationsgassernes fysiske forhold for at forklare deres bevægelser i respirationssystemet samt i kredsløb og væv
- Redegøre for begreberne ventilation, alveolær ventilation, dødt rum, iltoptagelse, ventilatorisk udvekslingskvotient (RER), og kuldioksidudskillelse samt beregne disse størrelser ud fra målinger på eksspirationsluft
- Redegøre for respirationens mekanik under normale forhold
- Redegøre for pulmonale og non-pulmonale årsager til vævshypoksi
- Kunne anvende de klinisk vigtigste respirationsfysiologiske begreber korrekt, herunder hyper- og hypoventilation, taky- og bradypnø, samt hyper- og hypopnø
- Beregne, og redegøre for det fysiologisk grundlag og tolkning af den alveolær-arterielle iltdifference (AaDO2)
- Redegøre for lungernes ventilations-perfusionforhold, herunder betydningen af uens ventilations-perfusionsfordeling for den pulmonale gasudveksling
- Redegøre for diffusionen af respirationsgasser i lunger og væv
- Redegøre kvalitativt og kvantitativt for transporten af ilt og kuldioxid i blodet
- Redegøre for respirationens regulering, herunder respirationens automati, den kemiske og nerurale regulering samt adaptation til ændringer i indåndingsluftens sammensætning og tryk
- Redegøre for det fysiologiske grundlag for inddelingen i restriktive og obstruktive lungelidelser
- Beskrive udførelses af en udvidet lungefunktionsundersøgelse med dynamisk spirometri, og helkropspletysmografi, og forstå det fysiologiske grundlag fra de væsentligste udledte parametre, herunder statiske og dynamiske lungevolumina og -kapaciteter
- Redegøre for lungernes betydning i neutralitetsreguleringen og redegøre kvalitativt og kvantitativt for simple syre-baseforstyrrelser, herunder kompensationsmekanismer.
- Redegøre kvalitativt og kvantitativt (direkte og indirekte kalorimetri) for energiomsætningen, dens måling og dens regulering under forskellige forhold samt bestemmelse af den basale energiomsætningshastighed
- Redegøre kvalitativt og kvantitativt for tilpasningen af ventilation og kredsløb til muskelarbejde (inklusive iltgæld)
- Redegøre for energiomsætningen under fysisk arbejde.
- Redegøre for energiomsætningens vigtigste stofskifteveje inklusive omsætning af alkohol og i denne sammenhæng begreberne respiratorisk kvotient (RQ) og respiratorisk udvekslingskvotient (RER)
- Redegøre for temperaturreguleringen
- Redegøre for organismens varmeproduktion og varmetab
- Redegøre for reguleringen af varmebalancen
- Redegøre for feber samt organismens reaktioner på hypo- og hypertermi
- Redegøre for makronæringsstof- og energiindtag i inaktive og fysisk aktive voksne
Færdigheder
- Genkende og benævne hjertets makroskopiske og mikroskopiske strukturer
- Genkende og benævne lungernes makroskopiske og mikroskopiske strukturer
- Genkende og benævne luftvejenes makroskopiske og mikroskopiske strukturer
- Bestemme konditallet (V̇O2-max) direkte og indirekte
- Bestemme O2-gælden efter arbejde
- Beskrive bestemmelse af ”arterielle” PO2, PCO2 og pH-værdier under muskelarbejde
- Demonstrere respiratorisk acidose og alkalose samt metabolisk acidose på forsøgspersonen
- Grundlæggende kunne forstå sammenhængen mellem ventilation, dødt rum, alveolære O2- og CO2-fraktioner og -tensioner, O2-optagelse, CO2-afgivelse , blodgasser og syre-baseforhold
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- SMEB24012U
- Point
- 20 ECTS
- Niveau
- Bachelor
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Forår og Efterår
- Skemagruppe
- Se Syllabus
- Kursuskapacitet
- Studerende pr. semester:
København: 248
Køge: 55
Studienævn
- Studienævnet for Medicin og den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse
Udbydende institut
- Biomedicinsk Institut
Udbydende fakultet
- Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlige
- Thomas Jespersen (thojes@sund.ku.dk)
Kursusansvarlig - Jens Christian Brings Jacobsen
(jcbrings@sund.ku.dk)
Delkursusansvarlig (anatomi) - Flemming Dela (fdela@sund.ku.dk)
Delkursusansvarlig