SMEB24007U Medicinsk celle- og vævsbiologi, Medicin

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Medical cell and tissue biology

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i medicin, Køge - obligatorisk kursus
Bacheloruddannelsen i medicin, København - obligatorisk kursus

Kursusindhold

Kurset baserer sig på grundlæggende elementer af kemi, celle- og molekylærbiologi samt generel histologi med det formål at give en grundlæggende forståelse af cellers struktur, funktion samt organisering i væv i medicinske sammenhænge.

I løbet af kurset vil de studerende skulle deltage i og bestå et laboratoriesikkerhedskursus.

Målbeskrivelser

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne: 

Viden

  • Redegøre for kemiske og fysiske egenskaber af cellens fire hovedfamilier af organiske molekyler (sakkarider, fedtsyrer, aminosyrer og nukleotider), herunder dannelse og nedbrydning af de polymere makromolekyler (polysakkarider, lipider, protein og nukleinsyrer)
  • Redegøre for grundprincipper i molekylers indbyrdes samspil i celler, herunder betydningen af begreberne fri energi, katalyse og biosyntese
  • Redegøre for proteiners struktur og funktion, herunder enzymers virkemåde og kinetik
  • Redegøre for struktur og funktion af intracellulære organeller og cellemembraner
  • Redegøre for intracellulær proteinsortering
  • Redegøre for ligevægtspotentialer og membranpotentialer
  • Redegøre for salt og vandtransport over cellemembraner
  • Redegøre for organiseringen af cytoskelettet
  • Redegøre for DNA og kromatin struktur
  • Redegøre for DNA replikation og reparation
  • Redegøre for transskription og translation, samt disse processers regulering
  • Redegøre for cellekommunikation og intracellulær signalering
  • Redegøre for cellecyklus, cellevækst og celledød
  • Redegøre for cancerbiologi og -udvikling, herunder cancercellens generelle karakteristika
  • Redegøre for organisering af celler og ekstracellulær matrix i forskellige væv
  • Redegøre for den vævsspecifikke struktur og funktion af forskellige celletyper, herunder specialiserede celler
  • Redegøre for udvalgte kemiske, celle-, vævs-, og molekylærbiologiske metoder

 

Færdigheder

  • Navngive biomolekylers organiske stofgrupper, struktur og molekylære vekselvirkninger
  • Identificere biomolekylers syre/base, redox, osmotiske og kinetiske forhold
  • Udføre simple energetiske og kinetiske beregninger for enzymkatalyserede reaktioner, syre/base-forhold af opløsninger, herunder biologiske buffersystemer samt molære forhold af molekyler i opløsning
  • Anvende udvalgte kemiske, celle-, vævs- og molekylærbiologiske metoder til at identificere biomolekyler og deres molekylære vekselvirkninger
  • Anvende virtuel mikroskopi til at identificere celler, strukturer og væv inden for de fire store vævsklasser

 

Kompetencer

  • Kombinere opnået viden om udvalgte kemiske, celle-, vævs-, og molekylærbiologiske metoder, basal statistik samt udvalgte databaser til at analysere og præsentere data fra egne eksperimenter og fra original litteratur
  • Kombinere opnået viden inden for kemi, celle-, væv- og molekylærbiologi til at identificere celler, strukturer og væv inden for de fire store vævsklasser
  • Analysere forskningsresultater, i medicinske sammenhænge, til at forstå og forklare sygdomsmekanismer og konkrete forskningsmæssige og kliniske problemstillinger til selvstændig hypotese.
Undervisningsmateriale
  • Primær lærebog i cellebiologi inklusive kemi: Alberts et al., Essential Cell biology, 6. udgave.
  • Alternativ lærebog i cellebiologi inklusive kemi: Alberts et al., Molecular Biology of the Cell, 7. udgave.
  • Primær lærebog i histologi: Genesers histologi, 2020.
  • Alternativ lærebog i histologi: Pawlina, Histology, 8. udgave.
  • Formelsamling: Christoffersen, Jørgen: Kemiske data og oversigter 3. udgave.
Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og obligatorisk praktisk og teoretisk øvelsesundervisning (inklusive elektroniske test, videoer til forberedelse og mundtlige fremlæggelser).
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 52
  • Holdundervisning
  • 88
  • Forberedelse (anslået)
  • 328
  • Teoretiske øvelser
  • 7
  • Praktiske øvelser
  • 12
  • E-læring
  • 25
  • Eksamen
  • 5
  • I alt
  • 517
Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet

Via elektroniske præ- og post-test, tilknyttet SAU timerne, samt mundtlig feedback under fremlæggelser.

Point
20 ECTS
Prøveform
Skriftlig stedprøve, 5 timer med opsyn.
Prøveformsdetaljer
Prøven vil også indeholde en række SPOT-spørgsmål ved hjælp af virtuel mikroskopi (Virmik) på pc.
Krav til indstilling til eksamen

Eksamensforudsætninger består af: 

  • Øvelse 1. Bestået aktiv deltagelse under den praktiske laboratorieøvelse og mundtlig fremlæggelse ved øvelsen efterbehandlingstimer.

 

  • Øvelse 2. Bestået aktiv deltagelse under den teoretiske og praktiske del af laboratorieøvelsen og mundtlig fremlæggelse ved øvelsen efterbehandlingstimer. 

 

  • Gennemført online laboratoriesikkerhedskurser.
Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt
  • Christoffersen, Jørgen: Kemiske data og oversigter 3. udgave
  • Adgang til VIRMIK
  • Adgang til Documenta Physiologica et Biochemica
  • LYX, MathType og Maple eller lommeregneren indeholdt i Office-pakken

 

Læs mere om de skriftlige stedprøver (herunder om standardopsætning ved PC-eksamener) i KUs eksamenshuse på KUnet

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Interne bedømmere
Eksamensperiode

Se eksamensplan

Reeksamen

Samme prøveform som ved ordinær eksamen

Kriterier for bedømmelse

For at opnå karakteren 12, skal den studerende kunne:

Viden

  • Redegøre for kemiske og fysiske egenskaber af cellens fire hovedfamilier af organiske molekyler (sakkarider, fedtsyrer, aminosyrer og nukleotider), herunder dannelse og nedbrydning af de polymere makromolekyler (polysakkarider, lipider, protein og nukleinsyrer)
  • Redegøre for grundprincipper i molekylers indbyrdes samspil i celler, herunder betydningen af begreberne fri energi, katalyse og biosyntese
  • Redegøre for proteiners struktur og funktion, herunder enzymers virkemåde og kinetik
  • Redegøre for struktur og funktion af intracellulære organeller og cellemembraner
  • Redegøre for intracellulær proteinsortering
  • Redegøre for ligevægtspotentialer og membranpotentialer
  • Redegøre for salt og vandtransport over cellemembraner
  • Redegøre for organiseringen af cytoskelettet
  • Redegøre for DNA og kromatin struktur
  • Redegøre for DNA replikation og reparation
  • Redegøre for transskription og translation, samt disse processers regulering
  • Redegøre for cellekommunikation og intracellulær signalering
  • Redegøre for cellecyklus, cellevækst og celledød
  • Redegøre for cancerbiologi og -udvikling, herunder cancercellens generelle karakteristika
  • Redegøre for organisering af celler og ekstracellulær matrix i forskellige væv
  • Redegøre for den vævsspecifikke struktur og funktion af forskellige celletyper, herunder specialiserede celler
  • Redegøre for udvalgte kemiske, celle-, vævs- og molekylærbiologiske metoder

 

Færdigheder

  • Navngive biomolekylers organiske stofgrupper, struktur og molekylære vekselvirkninger
  • Identificere biomolekylers syre/base, redox, osmotiske og kinetiske forhold
  • Udføre simple energetiske og kinetiske beregninger for enzymkatalyserede reaktioner, syre/base-forhold af opløsninger, herunder biologiske buffersystemer samt molære forhold af molekyler i opløsning
  • Anvende udvalgte kemiske, celle-, vævs- og molekylærbiologiske metoder til at identificere biomolekyler og deres molekylære vekselvirkninger
  • Anvende virtuel mikroskopi til at identificere celler, strukturer og væv inden for de fire store vævsklasser

 

Kompetencer

  • Kombinere viden om udvalgte kemiske, celle-, vævs-, og molekylærbiologiske metoder, basal statistik samt udvalgte databaser til at analysere og præsentere data fra egne eksperimenter og fra original litteratur
  • Kombinere opnået viden inden for kemi, celle-, væv- og molekylærbiologi til at identificere celler, strukturer og væv inden for de fire store vævsklasser
  • Analysere forskningsresultater, i medicinske sammenhænge, til at forstå og forklare sygdomsmekanismer og konkrete forskningsmæssige og kliniske problemstillinger til selvstændig hypotese.