SMEB12036E Integreret eksamen i nyrer, endokrinologi og blod

For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:
 

Viden:

Nyrer

Beskrive nyrer og urinvejenes makro- og mikroskopiske anatomi.

Beskrive den embryologiske udvikling af nyrer og urinveje.

Beskrive nyrens roller i opretholdelsen af kroppens homeostase.

Redegøre for nyrens gennemblødning og reguleringen af denne, og for faktorer af betydning for nyrens iltforbrug.

Redegøre for metoder til at bestemme nyrens gennemblødning. 

Redegøre for dannelsen af ultrafiltratet og dettes sammensætning, herunder filtrationsbarrierens opbygning og selektivitet.

Redegøre for de forhold der bestemmer den glomerulære ultrafiltrations størrelse.

Redegøre for metoder til at bestemme den glomerulære filtrationshastighed. 

Redegøre for clearance begrebet, og de forhold der bestemmer størrelsen af den renale clearance for et givet stof.

Redegøre for reguleringen af den glomerulære filtration. 

Redegøre for den isomotiske reabsorption i den proximale tubulus.

Redegøre for mekanismer bag tubulær reabsorption af salte, vand og organiske molekyler.

Redegøre for mekanismer bag tubulær sekretion af salte og organiske molekyler.

Redegøre for den tubulære reabsorption af glukose og den tubulære sekretion af PAH.

Redegøre for reguleringen af tubulusfunktionen, herunder de tubulære effekter af angiotensin II, aldosteron, ADH og parathyroideahormon.

Redegøre for metoder til bestemmelse af den tubulære sekretion og reabsorption.

Redegøre for begreberne filtrationsfraktion, ekstraktionsfraktion, reabsorptionsfraktion, ekskretionsfraktion og passagefraktion.

Redegøre for renin-angiotensin-aldosteron-systemet.

Redegøre for dannelse af koncentreret og fortyndet urin, herunder virkningen af ADH, og betydningen af urea (karbamid). 

Redegøre for kalium homeostasen, herunder den renale behandling af kalium.

Redegøre for den renale behandling af calcium og fosfat, herunder effekter af calciotrope hormoner.

Redegøre for væskefasernes volumen og sammensætning.

Redegøre for udvekslingen af vand mellem kroppens væskefaser.

Beskrive de almindeligste væskeforstyrrelser og deres årsager.

Beskrive metoder til kvantitering af væskefasernes volumen og sammensætning.

Redegøre for reguleringen af det arterielle blodtryk, og for ekstracellulær volumenets størrelse og osmolaritet.

Redegøre for nyrens rolle i neutralitetsreguleringen.

Redegøre for virkningsmekanismerne for hovedgrupperne af diuretika (loop-diuretika, thiazider, kaliumbesparende diuretika, kulsyreanhydrasehæmmere og osmotiske diuretika).

Redegøre for strukturen og funktionen af de fraførende urinveje, herunder miktionsrefleksen samt den voluntære kontrol af vandladningen.

Blod

Redegøre for blodets proteiner og metabolitter samt rationalet bag måling af disse.

Redegøre for erytrocytternes stofskifte, herunder relevante gendefekter.

Redegøre for omsætning af erytrocytternes hæmoglobin samt de tilstande, der kan føre til hyperbilirubinæmi/​gulsot.

Redegøre for mekanismerne bag trombogenese og trombolyse. Herunder tilstande med blodpropper eller unormal blødning samt udredning og medicinsk behandling af disse.

Endokrinologi

Beskrive hypofysen, gl. thyroidea, gl. parathyroideae og brystkirtlernes mikroskopiske anatomi.

Beskrive binyrens mikroskopiske og makroskopiske anatomi.

Beskrive bækkenet og regio perinealis makroskopiske anatomi, inklusive fascier, kar og nerver.

Beskrive reproduktions-organernes makroskopiske og mikroskopiske anatomi, inklusive deres embryonale udvikling.

Beskrive placentas makroskopiske anatomi.

Beskrive hudens (og dens derivaters) mikroskopiske anatomi og redegøre for keratiniserings-processen.

Beskrive milt, thymus, lymfeknuder og lymfekars mikroskopiske anatomi.

Redegøre for kønsdifferentieringens genetik og endokrinologi.

Redegøre for spermatogenese og oogenese.

Redegøre for kønsorganernes hormoner og funktioner og deres regulation i hypothalamus- hypofyse-gonade aksen.

Redegøre for hormonelle og strukturelle forandringer i kønsorganer og brystkirtler under menstruationscyklus, graviditet og laktation.

Redegøre for de vigtigste hormoners biokemi, biosyntese, transport og virkningsmekanisme, med fokus på receptorer, signal-transduktionsveje og feed-backprincipper.

Redegøre for hovedtræk af hypothalamus- og hypofysefunktionerne.

Redegøre for thyreoidea-funktionen, og dens betydning for vækst og basalstofskiftet.

Redegøre for calcium- og fosfat-stofskiftet samt reguleringen af knoglernes stofskifte, betydningen af calcitonin, vitamin D (herunder hudens betydning for vitamin D omsætningen) og parathyreoidea hormonet.

Redegøre for binyrernes funktion, herunder redegøre for organismens stressreaktioner og katabolisme.

Redegøre for funktionen af den endokrine pankreas.

Beskrive tarmhormonernes betydning for appetitregulering og metabolisme.

Beskrive fedtvævets væsentligste endokrine funktioner.

Redegøre for livsstilens betydning for energibalancen, metabolisk syndrom, fedme og fedmebehandling.

Beskrive principper for bestemmelse af kropssammensætningen.

Redegøre for hormoners regulering af metabolismen og organspecifikt substrat-flow.

Redegøre for hovedtræk af vækstens biokemi, fysiologi og patofysiologi.

Integration

Beskrive udvalgte patofysiologiske tilstande og processer, som kan illustrere de normalfysiologiske forhold ved nyrerne, det endokrine system, reproduktionsorganerne, milten, thymus, lymfeknuder samt huden.

Færdigheder:

Udføre basale kvantitative nyrefysiologiske beregninger.

Udføre basale analyser af nyrefysiologisk relevante parametre.
 

Opnå praktisk erfaring i bestemmelse af risikoparametre for kardiometabolisk sygdom ved at:

• Foretage blodsukkermåling
• Måle højde og vægt, taljeomfang samt blodtryk
• Foretage oral glukosebelastningstest
• Bestemme kropssammensætningen ved forskellige metoder
• Omsætte praktisk viden til et skriftligt produkt og være i stand til kritisk at analysere og diskutere de målte parametre i relation til viden opnået ved SAU, forelæsninger samt pensum.

Kompetencer:

Kunne tage kritisk stilling til og tilegne sig ny viden og forståelse for

• nyrernes, de endokrine organers samt kønsorganers anatomiske struktur og fysiologiske funktion, herunder integrere teoretisk fysiologisk viden med anatomi/histologi;
• de endokrine organers regulerings- og feedbackmekanismer, herunder hormoners kemi og virkninger på målorganer;
• det lymfoide systems og hudens histologi, samt de vigtigste funktioner af blodets ikke-formede bestanddele;

og kunne reflektere over og evaluere læreprocessen.