SMEB12031E Integreret eksamen i mikrobiologi og kliniske sygdomsenheder

For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:

Generelt

Viden

• Redegøre for, diskutere og vurdere forekomst, symptomer, klinisk og paraklinisk diagnostik, prognose, behandling og forebyggelse ved almindeligt forekommende tilstande
• Nævne symptomer og diagnostik af sjældnere forekommende tilstande
• Redegøre for pato-anatomiske forandringer og pato-fysiologiske processer på organ-, celle- og molekylært niveau, som har betydning for diagnostik og/eller terapi
• Redegøre for farmakas virkningsmekanismer og bivirkninger.

Farmakologi

Viden

• Redegøre for væsentlige indikationer, kontraindikationer, bivirkninger, interaktioner, farmakokinetik samt virkningsmekanismer for de på stoflisten nævnte stoffer til behandling af infektioner/​infestationer mod bakterier, virus, svampe, parasitter og orm.
• Redegøre for væsentlige indikationer, kontraindikationer, bivirkninger, interaktioner, farmakokinetik samt virkningsmekanismer for de på stoflisten nævnte stoffer til behandling af allergi og lungesygdomme.
• Redegøre for væsentlige indikationer, kontraindikationer, bivirkninger, interaktioner, farmakokinetik samt virkningsmekanismer for de på stoflisten nævnte stoffer til behandling af diabetes, adipositas, thyroidealidelser, forstyrrelser i calciumstofskiftet samt de opgivne kønshormoner.
• Redegøre for væsentlige indikationer, kontraindikationer, bivirkninger, interaktioner, farmakokinetik samt virkningsmekanismer for de på stoflisten nævnte stoffer til behandling af smerter, inflammation samt anvendelse af anæstetika.

Klinisk mikrobiologi

Viden

• Redegøre for metoder, der anvendes til direkte og indirekte påvisning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og deres følsomhed over for antibiotika
• Redegøre for sygdomsfremkaldende mikroorganismers (bakterier, svampe, virus og parasitter) forekomst, patogenetiske egenskaber og smitteveje, de sygdomme, de forårsager, samt mulighederne for diagnostik, forebyggelse og behandling
• Diskutere resistensudvikling over for antibiotika (mekanismer, årsagen og spredningen samt mulighed for begrænsning) samt redegøre for principper for empirisk, præemptiv og definitiv behandling af infektioner med antimikrobiel kemoterapi, herunder antibakteriel, anti-fungal, antiparasitær, og antiviral behandling.
• Redegøre for begrebet antibiotikapolitik
• Beskrive principper og metoder til forebyggelse af infektioner (herunder sygehusinfektioner) ved hjælp af sterilisation, desinfektion, aseptisk teknik og isolationsteknik.
   

Færdigheder

• Bedømme foreløbige og endelige svar fra klinisk mikrobiologiske undersøgelser inklusive resistensbestemmelse og på den baggrund vælge adækvat antibiotikabehandling.
   

Infektionsmedicin

Viden

• Redegøre for, diskutere og vurdere symptomer og tegn af infektionssygdomme, herunder febrilia hos normale og immunkompromitterede individer, systemisk infektioner, infektioner i centralnervesystemet, infektioner i øvre og nedre luftveje, infektioner i abdomen, infektioner i hud og bevægeapparatet, akutte og  kroniske virusinfektioner samt hyppigste importerede tropesygdomme.
• Redegøre for forekomst, patogenese, mikrobielle årsager, kliniske og paraklinske fund, mulighed for forebyggelse og opsporing samt farmakologisk behandling af disse sygdomme
• Redegøre for valg af mikrobielle, biokemiske, billed- og nukleardiagnostiske samt invasive undersøgelser, der anvendes ved udredning af ovenstående infektioner.

Lungemedicin

Viden

• Redegøre for, diskutere og vurdere symptomer, diagnostik og behandling af de vigtigste lungesygdomme, herunder astma inklusiv undertyper og komorbiditet (allergisk og ikkeallergisk rhinokonjunktivitis, kronisk rhinosinuitis med og uden polypper, anstrengelsesudløst larynxobstruktion (EILO), obstruktion og dysfunktionel vejrtrækning), kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) inklusiv komorbiditet (mb cordis og osteoporose), pneumoni og komplikationer, tuberkulose (primært pulmonal TB), lungecancer (de forskellige typer, udredning og stadieinddeling og behandlingsmuligheder), interstitielle lungesygdomme samt arbejdsbetingede lungesygdomme
• Redegøre for diagnostik og behandling af pneumothorax, pleuraeffusion, atelektase, obstruktiv søvnapnø, respirationsinsufficiens og bronkieektasier, insektstiksallergi, angioødem og anafylaksi
• Redegøre for diagnostik og behandling af forekomst, klassifikation, patogenese (cellulær og immunologisk), årsag til sygdomsudvikling, udredning, symptomer samt kliniske og parakliniske fund, komorbiditet, mulighed for forebyggelse og opsporing samt farmakologiske og ikke-farmakologisk behandling af de kroniske lungelidelser
• Redegøre for diagnostik og behandling af hyppigt forekommende lungelidelser inklusive immunologiske, respirationsfysiologiske og de billeddiagnostiske undersøgelser samt prioritering af undersøgelsernes rækkefølge
• Redegøre for valg af invasive undersøgelser, der anvendes ved udredning af lunge- og lungehindecancer.
   

Endokrinologi

Viden

• Redegøre for, diskutere og vurdere symptomer, diagnostik og behandling af endokrinologiske lidelser som fedme, diabetes mellitus, hypofyseadenom (ikke-hormonproducerende, prolaktinom, cushing, akromegali, hypofyseinsufficiens), diabetes insipidus, SIADH, struma, hyperthyreose, myxødem, osteoporose, hypercalcæmi, hypocalcæmi, hirsutisme samt fæokromocytom
• Referere diagnostiske overvejelser og behandlingsplan ved multiple endokrine neoplasier (MEN)
• Redegøre for klinisk objektiv undersøgelse med angivelse af relevante objektive tegn for endokrine sygdomme, herunder osteoporose, struma, hud- og hårforandringer, neuropati, fodsår, blodtryksmåling og taljeomkreds
• referere indikationer for udførelser af procedurer og undersøgelser: MR scanning, CT scanning af hypofyse, DEXA scanning, thyreodeascintigrafi og ultralyd af thyreoidea samt biokemiske analyser og funktionsundersøger, der benyttes ved diagnostik og kontrol af endokrinologiske lidelser
• Redegøre for undersøgelser til afklaring af diagnose og lægge behandlingsplan for akutte behandlingskrævende endokrinologiske tilstande som ketoacidose, hypoglykæmi, binyrebarkinsufficiens, hypercalcæmi, hypocalcæmi og hypofyse/​binyrebarksygdomme
• Redegøre for differentialdiagnoserne ved vægttab, tørst og øget vandladning
• Beskrive væsentlige epidemiologiske forhold, erhvervsmæssige og sociale sammenhænge, ætiologi, patogenese og prognose ved fedme, diabetes, osteoporose, hyperthyreose, myxødem samt hypofyse/binyresygdomme
• Redegøre for virkningsmekanismen og bivirkninger for de lægemidler som endokrinologiske sygdomme behandles med.
   

Reumatologi

Viden

• Redegøre for, diskutere og vurdere symptomer, diagnostik og behandling af følgende almindeligt forekomne medicinske og kirurgiske lidelser i bevægeapparatet: lave lænderygsmerter, reaktiv arthritis, psorisisarthritis, spondylarthropathier, arthritis urica, reumatoid arthritis, slidgigt, knogleskørhed, diskusprolaps i hals og lænd samt knoglebrud (f.eks. hofte og håndled)
• Redegøre for, diskutere og vurdere symptomer, diagnostik og behandling af følgende akut behandlingskrævende tilstande: arteritis temporalis, septisk artrit, cauda equina syndrom samt organtruende manifestationer ved bindevævssygdomme
• Redegøre for en klinisk objektiv undersøgelse af ryggen, herunder neurologisk undersøgelse for tegn på nerverodstryk og tværsnitsyndrom
• Redegøre for en klinisk objektiv undersøgelse af perifere led (bevægelighed, ømhed, hævelser, ligamentskader)
• Redegøre for indikationer for ledpunktur og arthroskopi
• Redegøre for de vigtigste differentialdiagnoser ved akut og kronisk monoarthrit, akut og kronisk polyarthrit samt akutte og kroniske rygsmerter
• Redegøre for indikationer for fysio og ergoterapi.
   

Ortopædkirurgi

Viden

• Redegøre for, diskutere og vurdere symptomer og behandling af almindeligt forekommende ortopædkirurgiske skader og sygdomme i bevægeapparatet.
• Beskrive de generelle retningslinjer for diagnose og behandling af frakturer hos børn og voksne herunder kende principper for konservativ behandling samt osteosyntesemetoder  og kende de hyppigste komplikationer.
• Redegøre for de hyppigst forekommende frakturer i ekstremiteter (f.eks. i håndled, albue og skulderregionen, samt i hofte, lårben, knæ, underben og ankel) og aksiale skelet (columna og bækken).
• Redegøre for degenerative ledlidelser som osteoartrose og artritter samt kirurgisk intervention herfor.
• Redegøre for de hyppigst forekommende idrætsskader, herunder meniskskade, korsbåndsoverrivning og instabilitet i knæ, ankel og skulderled.
• Beskrive børnealderens medfødte og erhvervede lidelser i bevægeapparatet (f.eks. hoftelidelserne dysplasi, luksation, Calve-Legg-Perthes og epifysiolyse), infektionstilstande i knogler og led samt de hyppigste fikserede og ikke-fikserede foddeformiteter (f.eks. klumpfod og calcaneo-valgus fod).
• Beskrive de hyppigste håndkirurgiske skader (f.eks. nerve, sene eller ledbåndsskader samt fraktur svt. finger- eller mellemhåndsknogler og os scaphoideum) og sygdomme (f.eks. infektioner i håndregionen, springfinger, og carpaltunnelsyndrom).
• Beskrive udredning og behandling af benigne og maligne bløddelstumorer og knogletumorer i bevægeapparatet.

Færdighedstræning ved CAMES

Undersøgelse af ryg og led

• Kunne foretage en fokuseret anamneseoptagelse med relation til symptomer fra bevægeapparatet
• Kunne foretage en objektiv undersøgelse af over- og underekstremitetens samt ryggens led
• Kunne sammenfatte anamnese og objektive fund til en tentativ diagnose.