NIFB21002U Fødevarepolitik

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Food Policy

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i miljø- og fødevareøkonomi
Bacheloruddannelsen i naturressourcer

Kursusindhold

Kurset består af fire hoveddele:

  • Analyse af fødevarepolitikkens instrumenter, der med udgangspunkt i effektivitets- og ikke effektivitetsorienterede argumenter, diskuterer det økonomiske rationale bagved offentlig intervention, design og velfærdsøkonomiske implikationer ved forskellige politikker og instrumenter, instrumenternes overførselseffektivitet samt OECD’s modelramme for måling og evaluering af landbrugspolitik.

  • Analyse af de politiske dynamikker der gør sig gældende i fødevarepolitikken. Med fokus på EU’s fælles landbrugspolitik vil denne del af kurset analysere de politiske processer, der ligger bag valget af landbrugspolitikkens instrumenter, herunder mere end to årtiers forsøg på at integrere bærdygtighedshensyn i landbrugspolitikken. Under inddragelse af teorier fra statskundskaben analyseres hvordan interesser, institutioner samt ideer påvirker udviklingen af EU’s landbrugspolitik. Analyserne vil inkludere hvordan internationale institutioner øver indflydelse på landbrugspolitikkens udvikling.

  • Analyse af nye problematikker og mål i fødevarepolitikken. Denne del introducerer de studerende til nogle udvalgte nye problematikker, der relaterer sig til bæredygtighed i bredere forstand (fx. bio-brændstof, miljø, økologi, fødevaresikkerhed) som er blevet en del af eksiterende fødevarepolitikker eller i forskellig udstrækning eksisterer i et samspil med disse.  

  • Introduktion til udvalgte aktuelle fødevarepolitiske emner (herunder bæredygtighedsinitiativer) og problemstillinger i en dansk og europæisk kontekst. I denne del indgår også gruppeoplæg, hvor de studerende selvstændigt skal anvende digitale kilder som grundlag for oplæggene.

Målbeskrivelser

Læringsmålet er, at de studerende på grundlag af en forståelse af jordbrugets sektorøkonomi, velfærdsøkonomisk teori samt teorier fra statskundskaben om interesser og institutioner vil være i stand til, at forklare baggrunden for og udviklingen i fødevarepolitikkens design, effektivitet og velfærdsøkonomiske implikationer. Desuden vil de være istand til at forklare de handelspolitiske og miljømæssige implikationer af forskellige politikker og instrumenter.

Efter kurset vil den studerende kunne:

Viden

  • Beskrive de vigtigste historiske, institutionelle og økonomiske rammer for fødevarepolitikken.
  • Beskrive samspillet mellem internationale handelsforhandlinger og udviklingen i europæisk landbrugspolitik.
  • Beskrive de økonomiske, institutionelle, miljømæssige samt indenrigs- og handelspolitiske rationaler der ligger bag den offentlige regulering af jordbrugserhvervet.
  • Beskrive udvalgte nye udviklingstræk i fødevarepolitikken, herunder det stigende fokus på bæredygtighed, og hvordan de spiller sammen med traditionel landbrugspolitik.
  • Udtrykke en faglig politologisk og miljø- og fødevareøkonomisk forståelse af aktuelle fødevarepolitiske problemstillinger og politikområder.

 

Færdigheder

  • Identificere de relevante institutionelle, politiske og økonomiske rammer i analyser af fødevarepolitiske problemstillinger og politikområder.
  • Identificere de politiske, institutionelle og velfærdsøkonomiske argumenter bag valget af fødevarepolitiske instrumenter, herunder instrumenter der har til hensigt at fremme bæredygtighed. 
  • Analysere aktuelle fødevarepolitiske problemstillinger udfra velfærdsøkonomiske, institutionelle og politiske argumenter og refleksioner.

 

Kompetencer

  • Perspektivere aktuelle fødevarepolitiske problemstillinger i forhold til fødevarepolitikkens historiske, institutionelle, internationale, politiske og økonomiske rammer.
  • Diskutere og reflektere over mulige fødevarepolitiske instrumenter på baggrund af et politisk ønske om at løse et konkret problem.
  • Diskutere aktuel fødevarepolitik under inddragelse af økonomiske, miljømæssige, institutionelle og politiske forhold.

De nævnte kilder er eksempler på den type litteratur, der vil blive benyttet. Den præcise litteratur vil dog blive annonceret ved kursets start. 

Cunha, A. with Swinbank A. (2011), An Inside View of the CAP Reform Process: Explaining the MacSharry, Agenda 2000 and Fischler Reforms, Oxford: Oxford University Press.

Daugbjerg, Carsten and Peter H. Feindt (2017) ‘Post-exceptionalism in Public Policy: Transforming Food and Agricultural Policy’, Journal of European Public Policy, vol. 24 no. 11, pp. 1565-1584

OECD (2013). Agricultural Policies in OECD Countries – Monitoring and Evaluation. OECD 2013. Paris.

 

Kurset tager udgangspunkt i kompetencer i mikroøkonomi og fødevarepolitik, der fx kan opnås ved at deltage og bestå i kurset ”Introduktion til miljø- og fødevareøkonomi” ved SCIENCE.
Undervisningen består af en blanding af forelæsninger, gæsteforelæsninger, øvelser og diskussioner af aktuelle fødevarepolitiske problemstillinger.
Kurset er identisk med det nedlagte kursus NIFB14016U Jordbrugspolitik. Du kan altså ikke kan tage NIFB21002U - Fødevarepolitik, hvis du allerede har bestået NIFB14016U Jordbrugspolitik.
Hvis du er registreret med eksamensforsøg i NIFB14016U Jordbrugspolitik uden at bestå, skal du bruge dine sidste eksamensforsøg på at bestå eksamen i NIFB21002U - Fødevarepolitik. Du har i alt tre eksamensforsøg.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 54
  • Forberedelse (anslået)
  • 134
  • Teoretiske øvelser
  • 18
  • I alt
  • 206
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig stedprøve, 4 timer med opsyn.
Prøveformsdetaljer
Den skriftlige stedprøve er en ITX-eksamen.
Se vigtig information om ITX-stedprøver på Studieinformation under punktet: Eksamen -> Eksamensform og regler -> Skriftlig stedprøve (ITX-prøve)
Krav til indstilling til eksamen

Godkendelse af to sæt øvelsesopgaver
Afholdelse og godkendelse af et diskussionsoplæg

Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt

KU’s eksamenshus stiller computere til rådighed ved ITX-eksamenen.
Egne digitale hjælpemidler, såsom computer, tablet, lommeregner, mobiltelefon mv. må ikke medbringes.

Bøger, noter og lignende kan medbringes i papirform eller uploades før eksamen og tilgås digitalt fra ITX-computeren. Læs mere om dette på Studieinformation.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Én intern bedømmer
Reeksamen

Som ordinær eksamen. Ved 10 eller færre tilmeldte til reeksamen vil prøveformen ændres til en mundtlig eksamen på 20-25 minutter uden forberedelse og uden hjælpemidler.

Hvis den studerende ikke opfylder indstillingskravene, skal den studerende ved tilmelding til reeksamen kontakte kursusansvarlig med henblik på at få udarbejdet to opgavesæt og/eller udarbejdet et diskussionsoplæg, der skal godkendes to uger inden reeksamen.

 

 

Kriterier for bedømmelse

Der testes i hele målbeskrivelsen