LNAB10015U Natur- og landskabspolitik

Årgang 2020/2021
Engelsk titel

Nature and Landscape Politics

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i naturressourcer

Kursusindhold

Faget Natur- og landskabspolitik giver et mentalt landkort til at forstå og analysere dynamikken i hvordan politik bliver til og implementeres. Den studerende får en forståelse af interessenters rolle i naturforvaltningen, og hvordan gældende normer, institutioner og strukturer både muliggør og begrænser den politik der føres. Derudfra bliver den studerende som kommende professionel bedre i stand til selv aktivt at navgivere i og sætte sin faglighed i spil i natur- og landskabsforvaltning.

Kurset bygges gradvist op.
Der gives en introduktion til policy formulering, modellering samt analyse af policy processer. Der gives eksempler af natur- og miljøpolitik i Danmark og EU med hovedvægten på centrale og aktuelle problemstillinger i natur- og landskabspolitik. Der præsenteres en overordnet model til politik-analyse, der er faseopdelt i politik formulering, design, implementering, overvågning og evaluering. Herunder diskuteres: Hvordan initieres politik, hvilke institutioner påvirker den politiske dagsorden, hvilke policy værktøjer er til stede, hvordan måles effekten af en politik og hvordan bruges denne viden til at evaluere politikforslag.

Forskellige opfattelser/modeller til forståelse af det politiske systems organisering gennemgås. Politik som en demokratisk hhv. styrings-effektiv proces gives opmærksomhed. Undervejs i kurset diskuteres det hvilken betydning den stigende internationalisering og mediernes øgede rolle i politik får for politikudformning og -implementering.

Interessemodsætninger og -grupperinger er ofte afgørende determinanter i forbindelse med formulering og implementering af politikker. Derfor gives der i kurset en introduktion til interessentanalyse, beslutningsteorier og magtanalyse.

Derefter gives der en indføring i politikdesign, implementering, samt monitering og evaluering af effekter af politik. Der gennemgås forskellige former for styringsmidler og deres sammenhæng med den overordnede styringsform (government, new public management, governance, (de-)centraliseret styring). Styringsmidler omfatter fx lovgivning, økonomiske virkemidler, og kapacitetsopbygning. Evaluering af virkemidler analyseres i fht. kriterier som effektivitet, målgruppens motivationsstruktur, enforceability, fairness. Borgerinddragelse gennemgås særskilt både som virkemiddel til policy implementering og som redskab til styrkelse af demokratiske beslutningsprocesser.

Målbeskrivelser

Formålet med kurset er at give studerende værktøjer (teorier og metoder) til at forstå og analysere natur- og miljøpolitik. Der gives en introduktion til det politologiske fagområde og dets anvendelse på natur- og miljø-relaterede emner.

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:

Viden

  • Beskrive principper for policy-formulering, -implementering, og -evaluering.
  • Beskrive teorier og metoder til analyse af policy processer.
  • Redegøre for naturressourceanvendelse og –beskyttelse i jord- og skovbrug, fødevareproduktionssystemet og interaktioner med lovgivning og det omgivende samfund.
  • Beskrive de politiske rammer for skovenes og landskabets anvendelse
  • Identificere de aktører der opererer i spændingsfeltet mellem beskyttelse og benyttelse af naturen.


Færdigheder

  • Udvælge og anvende  teorier og metoder til policy analyse af en given problemstilling (fx interessentanalyse, magt analyse, implementeringsteori).
  • Udvælge og anvende relevante data til at belyse en given problemstilling i natur- og landskabspolitik.


Kompetencer

  • Identificere og diskutere holdningsdannelse og problemstillinger i natur- og landskabspolitiske beslutningsprocesser, hvad enten det drejer sig om forvaltning af naturressourcer, jordbrugsproduktion eller miljøspørgsmål, på lokalt, nationalt og globalt plan.
  • Overføre og anvende policy- og forvaltningsmæssige teorier og principper til analyse og kvalificering af natur- og landskabspolitiske problemstillinger.

Kompendium og lærebøger om politikdannelse og -implementering.
Oplyses forud for kursusstart.

Forelæsninger, teoretiske øvelser, diskussion og ekskursion. De studerende laver i grupper af 3-5 studerende en projektopgave, med det formål at belyse en aktuel, politisk problemstilling ved hjælp af den tilegnede teori.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Forberedelse (anslået)
  • 56
  • Teoretiske øvelser
  • 27
  • Ekskursioner
  • 8
  • Projektarbejde
  • 83
  • Eksamen
  • 4
  • I alt
  • 206
Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 20 - 30 min
20 - 30 minutters mundtlig eksamen pr. studerende. 20 - 30 minutters forberedelse. Projektrapport vil blive inddraget i den mundtlige eksamen, hvor der eksamineres i pensum. Mundtlig eksamen tæller 100%.
Krav til indstilling til eksamen

Projektrapport skal være afleveret og godkendt

Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

Som ordinær eksamen.

Hvis den studerende ikke har afleveret projektrapporten, skal den afleveres senest tre uger inden reeksamen. Rapporten skal godkendes inden reeksamen.

Kriterier for bedømmelse

Der henvises til målbeskrivelsen