LLEB10244U Fødevarevidenskabsteori

Årgang 2023/2024
Engelsk titel

Philosophy of Food Science

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring

Diplomuddannelsen i fødevaresikkerhed og -kvalitet (DTU)

 

Kursusindhold

Den studerende bliver præsenteret for centrale videnskabsteoretiske og etiske begreber og teorier - med fokus på anvendelsen heraf på fødevarevidenskabelige problemstillinger, fx kødprotein vs. vegetabilsk protein og fødevareproduktionens klima- og miljømæssige aftryk i forhold til en bæredygtig udvikling. De introduceres til videnskab som institution, herunder normer for god videnskabelig praksis, og til centrale videnskabsteoretiske problemstillinger og begreber, herunder årsag, forklaring, forskellige slutningsformer, videnskabelig usikkerhed, tværfaglighed og værdiers rolle i videnskaben. Herudover introduceres de studerende til centrale etiske teorier og etiske problemstillinger med relation til fødevarer. Endelig får de studerende mulighed for at se deres fags forankring i en bredere offentlig og markedsmæssig sammenhæng.

Målbeskrivelser

Formålet med kurset er at give de studerende viden om videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger af relevans for fødevarevidenskaben. De studerende skal opnå en forståelse af videnskabens samfundsmæssige rolle og blive i stand til kritisk at diskutere de muligheder og begrænsninger som videnskaben rummer.
Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:

Viden:
- Identificere og beskrive centrale erkendelsesteoretiske begreber og problemstillinger af relevans for fødevarevidenskab.

- Beskrive centrale etiske teorier.

- Beskrive normer for god videnskabelig praksis - med særlig fokus på fødevarevidenskabelige problemstillinger.

Færdigheder:
- Analysere vidensgrundlaget i udvalgte fødevarefaglige problemstillinger vha. centrale videnskabsteoretiske begreber.

- Analysere værdimæssige problemstillinger relateret til faget ud fra udvalgte etiske teorier.

- Identificere overtrædelser af god videnskabelig praksis i relation til eget fag.

- Anvende principper for skriftlig og mundtlig formidling af videnskabsteoretiske, såvel som etiske problemstillinger i projektarbejdet.

Kompetencer:
- Skal kunne indgå i et samarbejde med medstuderende om fastsættelse af mål, planlægning, gennemførsel og afrapportering af projektarbejde.

- Selvstændigt identificere, tilegne sig og kritisk forholde sig til den nødvendige videnskabelige information til afdækning af udvalgte fødevarevidenskabelige problemstillinger.

- Identificere krav til god videnskabelig praksis med særlig fokus på at undgå plagiering og dårlig praksis i forhold til datahåndtering.

- Analysere, diskutere og forholde sig kritisk reflekteret til etiske og videnskabsteoretiske problemer i relation til fødevarevidenskabelig praksis spørgsmål om fx miljø og bæredygtighed.  

- Formidle faglige, etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger klart på skrift og i tale.

Der bliver orienteret om litteraturen på kurset

Kurset består af forelæsninger, øvelser samt projektarbejde i grupper. Forelæsninger gives dels af undervisere fra fødevarevidenskab og tilgrænsende fagområder, dels af personer med særlig sagkundskab inden for videnskabsteori og etik fra Institut for Fødevare – og Ressourceøkonomi. Det er hensigten ved forelæsningerne at skabe samspil mellem virkelighedsnære, faglige problemstillinger og refleksioner rettet mod et alment perspektiv. I øvelserne følges op på de temaer og problemstillinger der rejses ved forelæsninger. Ved hjælp af cases, diskussioner og supplerende litteratur får de studerende mulighed for selvstændigt at reflektere over de videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger, der relaterer sig til deres fagområde. Øvelserne vil ligeledes indeholde mindre oplæg om emner relateret til projektarbejde, f.eks. om problemformulering, opbygning af rapport og lignende. I projektarbejdet skal de studerende tage udgangspunkt i en konkret fødevarefaglig case og belyse den ud fra flere videnskabsteoretiske og etiske perspektiver. Projektarbejdet foregår i grupper, og det afsluttes med en projektrapport. De studerende tilbydes vejledning løbende i projektarbejdet.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 25
  • Forberedelse (anslået)
  • 105
  • Teoretiske øvelser
  • 9
  • Projektarbejde
  • 60
  • Vejledning
  • 6
  • Eksamen
  • 1
  • I alt
  • 206
Skriftlig
Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

Skriftlig feedback på udkast til projektrapport.

Mundtlig feedback til projektgrupper ifm. vejledning, midtvejsseminar og kommentarer til beta-version.

Kollektiv mundtlig feedback til holdet ifm. øvelser.

Løbende feedback til forelæsninger, øvelser og ifm. projektarbejdet.

Feedback ved afsluttende eksamen i form af kort redegørelse for karakter.

Peerfeedback til projektgrupper ved midtvejsseminar og kommentarer til beta-version. 

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 20 min.
Prøveformsdetaljer
Den studerende eksamineres med udgangspunkt i spørgsmål relateret til læringsmål.Ingen forbredelsetid. Eksamensspørgsmål udleveres ca. en uge inden den mundtlige prøve.
Krav til indstilling til eksamen

Aktiv deltagelse i gruppebaseret projektarbejde herunder at projektrapporten er afleveret og godkendt

Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt

1 side disposition til hvert eksamensspørgsmål

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
Reeksamen

Samme som ordinær eksamen. Eksamensspørgsmål udleveres ca. en uge før reeksamen. 1 side disposition til hvert eksamensspørgsmål må medbringes. Hvis den studerende ikke har deltaget aktivt og/eller afleveret den gruppebaserede projektrapport, skal der afleveres en individuel projektrapport senest to uger inden reeksamen. En forudsætning for at gå til reeksamen er at projektrapport er godkendt.

Kriterier for bedømmelse

Kriterier i henhold til målbeskrivelsen