JJUB57008U EU-ret

Årgang 2024/2025

EU Law

Kurset tilvejebringer de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som beskrevet nedenfor, inden for det EU-retlige fagområde med særligt fokus på ”fri bevægelighed” (omfattende i særdeleshed varernes fri bevægelighed, arbejdskraftens fri bevægelighed, den fri etableringsret, den fri udveksling af tjenesteydelser, kapitalens fri bevægelighed og unionsborgerskab).

Målbeskrivelser

Baggrund:

Der bygges i faget videre på emner behandlet i tidligere fag (herunder især de for EU-retten relevante emner fra ”Individets grundlæggende rettigheder” og ”Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret” såsom retssystemet, retskilderne, grundrettighederne og forholdet mellem EU-ret og national ret).

Viden:

De studerende skal:

redegøre for Det Europæiske Fællesskabs historie, herunder navnlig dets begyndelse som et økonomisk projekt i form af fællesmarkedet/det indre marked.
grundigt redegøre for traktatbestemmelser af relevans for fri bevægelighed inden for det EU-retlige område (omfattende i særdeleshed varernes fri bevægelighed, arbejdskraftens fri bevægelighed, den fri etableringsret, den fri udveksling af tjenesteydelser, kapitalens fri bevægelighed og unionsborgerskab) og hertil visse øvrige relevante bestemmelser i Chartret, Opholdsdirektivet, Forordning 492/2011 og Servicedirektivet, herunder også disses fortolkning, udvikling, anvendelsesområder og forbudselementer samt retfærdiggørelse inden for deres område.
grundigt redegøre for konkrete EU-retlige domme og øvrige retskilder, der især er af relevans for fagets centrale juridiske emner og problemstillinger, og hvad der karakteriserer dem, herunder deres retskildeværdi og fortolkning.
redegøre for EU-retlig metode, herunder den juridiske metodes særpræg i relation til fagets centrale juridiske emner og problemstillinger.
redegøre for koncepter og begreber af relevans for fri bevægelighed inden for det EU- retlige område, herunder f.eks. varer, tjenesteydelser (både analoge og digitale), etablering, kapital, arbejdskraft, og unionsborgerskab.

Færdigheder:

De studerende skal:

analysere EU-Domstolens fortolkningsstil og argumentationsmønster inden for fri bevægelighed og identificere, hvilken betydning dens domme om den fri bevægelighed konkret har for en given problemstilling.
anvende de relevante bestemmelser i traktaterne om især det indre marked (jf. ovenfor) og hertil visse øvrige relevante bestemmelser i Chartret, Opholdsdirektivet, Forordning 492/2011 og Servicedirektivet samt relevante retskilder i en given problemstilling.
anvende den juridiske metode i relation til fagets centrale juridiske emner og problemstillinger med henblik på at forebygge retlige problemer, argumentere for løsningsmuligheder og træffe beslutninger.
relatere begreber af relevans for fri bevægelighed inden for det EU-retlige område til øvrige retlige områder, herunder navnlig inden for de for EU-retten relevante emner fra ”Individets grundlæggende rettigheder” og ”Institutionel forfatningsret og EU- forfatningsret”.
relatere EU-retten til dens politiske og samfundsmæssige kontekst, herunder f.eks. fri bevægelighed-reglernes påvirkning af velfærdsstatsindretninger og unionsborgerskabets betydning for dansk ret.
identificere ligheder og forskelle mellem varernes, tjenesteydelsernes, kapitalens, arbejdskraftens og unionsborgernes fri bevægelighed.
identificere elementer af fri bevægelighed inden for EU-retten, der er relevante for en given problemstilling, herunder aktuelle, samfundsmæssige problemstillinger (f.eks. den teknologiske udvikling og klima/bæredygtighed).
selvstændigt fremsøge og udvælge visse relevante trykte og digitale retskilder inden for EU-retten.
anvende hensigtsmæssige strategier til læsning af dansk- og engelsksprogede videnskabelige artikler.
formulere og formidle viden og argumentation om EU-retlige problemstillinger fagligt og sprogligt korrekt, præcist, struktureret og sammenhængende såvel mundtligt som skriftligt.

Kompetencer:

De studerende skal:

diskutere ligheder og forskelle mellem varernes, tjenesteydelsernes, kapitalens, arbejdskraftens og unionsborgernes fri bevægelighed.
vurdere og diskutere elementer af fri bevægelighed inden for EU-retten, der er relevante for en given problemstilling, herunder aktuelle, samfundsmæssige problemstillinger (f.eks. den teknologiske udvikling, klima/bæredygtighed).
med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt identificere og kritisk behandle de for faget relevante EU-retlige problemstillinger, herunder vurdere EU-Domstolens fortolkningsstil og argumentationsmønster.
argumentere for, hvordan og hvorfor en given retskilde skal anvendes i en given problemstilling, og med eksplicit formuleret sagligt begrundet valg i tilfælde, hvor flere løsningsmuligheder foreligger.
kritisere konkrete EU-retlige domme.
reflektere over, hvilken betydning der umiddelbart kan udledes fra traktatbestemmelsernes og artiklernes ordlyd sammenholdt med EU-Domstolens domme.
afgøre, om en national foranstaltning er i overensstemmelse med den for faget centrale del af EU-retten.
med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt planlægge håndteringen af EU- retlige problemstillinger og identifikationen af løsningsmodeller inden for en given tidsramme.
identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring.
arbejde individuelt og indgå i kollektive faglige sammenhænge.

Undervisningsmateriale

Overordnet:

Pensum omfatter som udgangspunkt omtrentlig 535 sider, heraf mindst 35 siders forskningsartikler.

Lærebog:

Ulla Neergaard & Ruth Nielsen: ”EU Ret – Fri bevægelighed”, KarnovGroup (nyeste udgave).

Domme:

Se nyeste version af den til faget udarbejdede Domssamling for oversigt over fagets pensumdomme.

Artikler:

Se nyeste version af den til faget udarbejdede Litteratursamling for oversigt over pensumartikler og/eller boguddrag.

EU-domme, traktatbestemmelser (inkl. Chartret) og sekundær EU-regulering

EU-domme, traktatbestemmelser (herunder Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (”Chartret”)) og sekundærregulering (herunder

især bestemmelser fra direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (”Opholdsdirektivet”), Forordning 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen, og direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (”Servicedirektivet”)) indgår naturligt i faget.

Supplerende litteratur:

Der tilvejebringes årligt en oversigt med forslag til supplerende litteratur samt en detaljeret lektionsplan med case-materiale o.l. og hertil lærervejledning (sidstnævnte alene tilgængelig for underviserne).

Om anvendelse af domme:

Under henvisning til målbeskrivelse ovf. og til den mangeårige tradition i faget både i ind- og udland spiller domslæsning en stor rolle. De indgår på forskellig vis i undervisningen,

idet de f.eks. gennemgås og analyseres dybtgående på forelæsningerne og af de studerende i grupper og i plenum på seminarerne. De anvendes af de studerende til understøttelse af juridiske argumenter i forhold til løsning af eksamensspørgsmål, herunder ”cases” og ”essay-spørgsmål”.

Det er ulovligt at dele digitale studiebøger med hinanden uden tilladelse fra rettighedshaver.

Undervisningsform

Forelæsningerne tjener til at tilvejebringe et overblik over relevante dele af undervisningsmaterialet.

På seminarholdene tages først og fremmest følgende værktøjer i brug:

 korte overblik over centrale dele af undervisningsmaterialet.
 drøftelser på baggrund af særligt udarbejdede ”cases” og ”essay-spørgsmål”.
 drøftelser på baggrund af centrale og/eller illustrative domme og drøftelser på baggrund af særligt udarbejdede spørgsmål.

De nævnte drøftelser veksler mellem gruppediskussioner, plenumdiskussioner, gruppefremlæggelser og de enkelte underviseres opsamlinger. Faget lægger afgørende vægt på opfyldelse af læringsmålene, samt i særdeleshed studenteraktivitet, variation og bedst mulig anvendelse af de nævnte værktøjer til sikring af de studerendes forståelse af og overblik over undervisningsmaterialet.

Arbejdsbelastning