JJUB57008U EU-ret

Baggrund:

• Der bygges i faget videre på emner behandlet i tidligere fag (herunder især de for EU-retten relevante emner fra ’Individets grundlæggende rettigheder’ og ’Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret’ såsom retssystemet, retskilderne, grundrettighederne og forholdet mellem EU-ret og national ret).

De studerende skal opnå følgende viden:

• Dybere forståelse for den juridiske metodes særpræg i relation til fagets centrale juridiske emner og problemstillinger.
• Dybere forståelse af de retskilder, der især er af relevans for fagets centrale juridiske emner og problemstillinger, og hvad der karakteriserer dem, herunder deres retskildeværdi og fortolkning.
• Dybere forståelse af de relevante bestemmelser i Traktaterne om især det indre marked (omfatttende i særdeleshed varernes fri bevægelighed, arbejdskraftens fri bevægelighed, den fri etableringsret, og den fri udveksling af tjenesteydelser) og i denne forbindelse af deres fortolkning og udvikling, samt hertil forskelle og ligheder mellem de enkelte friheder.
• Dybere forståelse af unionsborgerskab, herunder af de relevante bestemmelser i især EUF-Traktaten, men også visse bestemmelser i Chartret, Opholdsdirektivet og Forordning 492/2011, samt i denne forbindelse sammenhængen til især arbejdskraftens fri bevægelighed.

De studerende skal opnå følgende færdigheder:

• Anvendelse af den juridiske metode i relation til fagets centrale juridiske emner og problemstillinger med henblik på at forebygge retlige problemer, argumentere for løsningsmuligheder og træffe beslutninger.
• Anvendelse af de retskilder, der især er af relevans for fagets centrale juridiske emner og problemstillinger, og hvad der karakteriserer dem, herunder deres retskildeværdi og fortolkning.
• Anvendelse af de relevante bestemmelser i Traktaterne om især det indre marked (omfatttende i særdeleshed varernes fri bevægelighed, arbejdskraftens fri bevægelighed, den fri etableringsret, og den fri udveksling af tjenesteydelser) og i denne forbindelse af deres fortolkning og udvikling, samt hertil forskelle og ligheder mellem de enkelte friheder.
• Anvendelse af de relevante bestemmelser om unionsborgerskab, herunder især i EUF-Traktaten, men også visse bestemmelser i Chartret, Opholdsdirektivet og Forordning 492/2011, samt i denne forbindelse sammenhængen til især arbejdskraftens fri bevægelighed (jf. også ovf.).
• Anvendelse af elementer fra emner behandlet i tidligere fag, herunder især de for EU-retten relevante emner fra ’Individets grundlæggende rettigheder’ og ’Institutional forfatningsret og EU-forfatningsret’, jf. det anførte ovf.
• Formidling og formulering af deres viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde.
• Afgørelse af om en national foranstaltning er i overensstemmelse med den for fagets centrale del af EU-retten eller ej.

De studerende skal opnå følgende kompetencer:

• Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne identificere og kritisk behandle de for faget relevante EU-retlige problemstillinger (eksempelvis i form af en konkret ’case’) på grundlag af de relevante retskilder med en klar og præcis argumentation for, hvordan og hvorfor disse skal anvendes i den givne problemstilling, og med eksplicit formuleret sagligt begrundet valg i tilfælde, hvor flere løsningsmuligheder foreligger.
• Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne forklare, analysere og vurdere EU-Domstolens fortolkningsstil og den betydning, som dens domme om den fri bevægelighed konkret har for de problemstillinger, som de studerende præsenteres for (eksempelvis i form af konkrete ’cases’).
• Med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne planlægge håndteringen af EU-retlige problemstillinger og identifikationen af løsningsmodeller inden for en given tidsramme.
• Identifikation af egne læringsbehov og strukturering af egen læring.
• En vis tilegnelse af faglig viden på et fremmedsprog.
• Arbejde individuelt og indgå i kollektive faglige sammenhænge.