JJUB55190U Fransk ret og sprog til en international juridisk karriere

Faget udbydes i samarbejde EU-Domstolens juristlingvister, som angiver følgende grunde til at undervisning i fransk udbydes ved Det Juridiske Fakultet og beskriver Domstolens eget bidrag  til undervisningen

• Danske jurister, der ønsker en international karriere med fokus på EU-retten eller folkeretten, bør have et grundlæggende kendskab til fransk, der i århundreder har været lingua franca i diplomatkredse, og nærmere bestemt til fransk juridisk sprogbrug. Et sådant grundlæggende kendskab er ligeledes af afgørende betydning for, at danske jurister kan fortolke og anvende navnlig EU-retten, hvad enten det er i en dansk eller international sammenhæng.
• Det danske kontor ved EU-Domstolen vil meget gerne bidrage til at udbrede kendskabet til arbejdet ved institutionen for danske jurister og at understøtte arbejdet med at give danske jurister sproglige tillægskompetencer, navnlig fransk, der er en forudsætning for det daglige arbejde i en europæisk kontekst.
• Som led i dette kursusfag tager EU-Domstolen gerne imod en besøgsgruppe og vil sørge for rundvisning ved Domstolen, deltagelse i et retsmøde samt oplæg fra danske dommere, referendarer og juristlingvister.

Faget kombinerer undervisning i det franske retssprog og undervisning i udvalgte retsområder i fransk og international og europæisk ret. Faget sætter fokus på den gensidige afhængighed der består mellem retssproget og det retssystem og de retsbegreber, som det bliver brugt til at beskrive og benævne. Derfor omfatter faget desuden en indføring i komparativ ret som metode og parallelsproglig affattelse (co-drafting) af retsregler og retsafgørelser i flersprogede retssystemer.

Tema 1: Introduktion til fransk ret og franske juridiske termer

Formålet med dette modul er at introducere de studerende til grundlæggende retsprincipper i Frankrig og det franske retssystem. De studerende opnår viden om de konstitutionelle regimer siden 1789, franske retskilder og institutioner i retssystemet. Modulet bygger desuden oven på de studerendes viden fra faget retshistorie om kodifikation og code civil.

Tema 2: Fransk ejendomsret og lovskrifter som kulturelle, sproglige produkter og introduktion til komparativ metode og parallelsproglighed

Formålet med dette modul er at sætte de studerende i stand til at forstå lovtekster som kulturelle, sproglige produkter, der har sit udspring i fransk kultur og samfund. Modulet giver en introdution til lovtekster og principper i fransk ejendomsret og zoomer ind på ’Troubles du voisinage’. I tilknytning hertil analyseres oversættelsen af ”Troubles du voisonage” og andre franske tingsretlige begreber til retsbegreber på engelsk i Canada, som er både bi-lingualt (fransk engelsk) og bi-legalt (civil law og common law). Dermed introduceres de studerende til komparativ ret som metode og til parallelsproglig affattelse af retsregler og retsafgørelser.

Tema 3: EU-retten og fransk juridisk sprogbrug: anvendelsen af og kendskabet til fransk ved udarbejdelsen og fortolkningen af EU-retlige retskilder: særligt fokus på EU-Domstolen

Formålet med dette modul er at introducere de studerende til anvendelsen af det franske retssprog i en EU-retlig kontekst. En af de vigtigste EU-retlige kilder er dommene afsagt af EU-Domstolen. Det er ukendt for mange, at EU-Domstolen primært arbejder på fransk – og at fransk er arbejdssproget ved udfærdigelsen af dens afgørelser inden de oversættes til alle officielle sprog. Sprogordningen ved EU-Domstolen er en i global henseende helt unik ordning og kendskabet hertil er af grundlæggende betydning for anvendelsen og forståelsen af EU-retten. Kendskabet til fransk i særdeleshed er i den forbindelse helt essentielt både for jurister, der ønsker at anvende EU-retten, og jurister, der ønsker at arbejde ved EU’s institutioner. De studerende introduceres for sprogordningen ved EU’s institutioner generelt og ved EU-Domstolen i særdeleshed, og læser og sammenholder sprogversionerne af udvalgte domme med særligt fokus på franske juridiske begreber og betydningen heraf for fortolkningen af EU-retten. De studerende introduceres ligeledes for afsmitningen af national fransk ret på EU-rettens grundlæggende principper og begreber. I modulet indgår gæsteforelæsninger fra danske juristlingvister ved EU-Domstolen.

Tema 3: Det franske retssprog i europæisk ret: Den franske version af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder sammenholdt med den franske Erklæring om menneskets og borgerens erklæring af 1789.

Formålet med dette modul er at introducere de studerende til anvendelsen af det franske retssprog i en international juridisk kontekst. De studerende læser Menneskerettighedskonventionen og domme fra Menneskerettighedsdomstolen på fransk og fortolker disse i lyset af den engelske version af konventionen og dommene. Herefter læser de studerende den franske version af EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder og sammenligner denne med den franske version af Menneskerettighedskonventionen og studerer dens anvendelse i domme fra EU-domstolen. Endelig sammenholder de studerende de europæiske konventioner med den franske forfatning for at studere forskelle og ligheder i det nationale franske retssprog og det franske sprog, som anvendes i europæisk ret.

Tema 4: Folkeretten og fransk juridisk sprogbrug: Den franske version af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder sammenholdt med den franske Erklæring om menneskets og borgerens erklæring af 1789.

Formålet med dette modul er at introducere de studerende til anvendelsen af det franske retssprog i en international juridisk kontekst. De studerende læser Den europæiske menneskerettighedskonvention og domme fra Den europæiske menneskerettighedsdomstol på fransk og fortolker disse i lyset af den engelske version af konventionen og dommene. Herefter læser de studerende den franske version af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og sammenligner denne med den franske version af Menneskerettighedskonventionen og studerer dens anvendelse i domme fra EU-domstolen. Endelig sammenholder de studerende de europæiske konventioner med den franske forfatning for at studere forskelle og ligheder i det nationale franske retssprog og det franske sprog, som anvendes i europæisk ret.