JJUA55321U Kriminologi og kriminalitetsforebyggelse

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Criminology and Crime Prevention

Kursusindhold

Faget har som sit hovedformål at bibringe de studerende viden om, hvordan kriminalitet og andre former for risikoadfærd/afvigende adfærd opstår, forklares og bedst forebygges.

Der gives en grundlæggende indføring i kriminalitet og kriminalitetsudvikling. Hvad er kriminalitet? Hvordan ændrer kriminalitet og forståelsen af den sig over tid og i forskellige samfundskontekster? Hvordan kan vi måle kriminalitet? Hvilke faktorer hos individet og individets omgivelser hhv. fremmer og begrænser kriminalitet og anden risikoadfærd?

Endvidere fokuserer kurset på forskellige former for forebyggende indsatser i forhold til konkrete kriminalitetsrelaterede problemer samt på, hvordan man kan vurdere effekten af sådanne indsatser. Faget giver dermed de studerende en forståelse af, hvad der ligger i begrebet evidensbaseret forebyggelse. 

Faget fungerer på denne måde også som en introduktion til samfundsvidenskabelig metodologi, som ligger til grund for empiriske undersøgelser af kriminalitet, såvel som evalueringer af forebyggende indsatser. Målet med denne del af kurset er, at de studerende sættes i stand til at forholde sig kritisk til forskningsartikler og rapporter på det kriminologiske område.

De empiriske felter, der inddrages i forhold til forståelse af kriminalitet og forebyggelse er blandt andet:

  • Det strafferetlige systems effekt på kriminalitet
  • Strafgennemførelse (fængsler og institutioner)
  • Politiforskning
  • Viktimologi
  • Effekt af forebyggelsestiltag på individrettet, grupperettet og bredderettet niveau

 

Faget ligger blandt andet i forlængelse af BA-faget Ret, moral og politik og vil være af særlig værdi for de studerende, som påtænker at specialisere sig inden for strafferet, politi og kriminalforsorg.

Målbeskrivelser

De studerende får viden om:

  • Klassiske og nye kriminologiske teorier samt kritik af samme indenfor brede kriminologiske emner
  • Forskningsbaseret viden om kriminalitet og forebyggelse af samme
  • Ofre for kriminalitet, politiforskning og fængsels- og institutionsforskning
  • Kvalitative og kvantitative metoder, og forståelse af forskellene herimellem samt de forskellige metoders potentialer og begrænsninger
  • Overordnede træk ved forskellige forsknings- og evalueringsmetoder, herunder forstå og forklare grundprincipperne i et kontrolleret forsøg

 

Undervisningen er solidt forankret i kriminologisk forskning og vil indeholde eksempler på konkret forskning (interviewuddrag, feltnoter, statistik, mm.)
 

Færdigheder:De studerende bliver i stand til at:

  • Finde og kritisk vurdere videnskabelig litteratur på det kriminologiske område,
  • Identificere sammenhængen mellem viden om og svar på kriminalitet
  • Diskutere samfundsmæssige problemstillinger i national og international sammenhæng
  • Inddrage samfundsfaglige metoder og resultater i analyse af forebyggelsesmæssige problemstillinger
  • Svare grundigt og uddybende på et afgrænset spørgsmål, der tager udgangspunkt i en kriminologisk problemstilling

 

De studerende opnår kompetencer til at:

  • Selvstændigt undersøge og redegøre for forekomsten og udviklingen af forskellige former for kriminalitet
  • Redegøre for hvad der findes af videnskabelig evidens vedrørende forebyggelse af konkrete problemstillinger
  • Kritisk identificere og diskutere etiske dilemmaer inden for kriminologisk forskning, herunder hvilken betydning forskerens teoretiske og metodiske blik har for undersøgelsens resultat
  • Vurdere kvaliteten af evalueringer af konkrete forebyggelsestiltag
  • Formulere og formidle evidensbaserede svar på kriminologiske problemstillinger
     

Overordnet set, giver faget de studerende indledende kompetencer til at kunne indgå i faglige diskussioner af, og rådgivning om kriminologiske, retlige og forebyggelsesmæssige problemstillinger under hensyntagen til politiske, økonomiske og samfundsmæssige forhold.

Pensum – i alt 752 normalsider – vil i udstrakt grad være baseret på nationale og internationale rapporter, evalueringer og forskningsartikler, herunder materiale forfattet af underviserne. Der vil indgå artikler på engelsk og de nordiske sprog. En del vil løbende blive skiftet ud, når der kommer nye forskningsresultater.


Pensumliste 2024

Balvig, F (2017): Fra barndommens gade til cyberspace, s. 97-120.

Balvig og Holmberg (2020) Ringstedforsøget Anno 2020. Afford, København. (uddrag, ca 50 sider)

Becker, H (1998) ’Imagery’ I Tricks of the Trade. How to Think about Your Research While You’re Doing It. University of Chicago Press. 10-66.

Christie, Nils (1977) Konflikt som Eiendom. In Tidsskrift for retsvæsen 1977. 113-136.

Felson, M & Clarke, RV (1998): Opportunity Makes the Thief. Practical theory for crime prevention.1-34

Fuglsang, T (2018) Aftale om god opførsel En effektevaluering af et forsøgsprojekt vedrørende forebyggelse af ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor. 1-21.

Gerell, M (2021) CCTV in deprived neighbourhoods – a short-time follow-up of effects on crime and crime clearance, Nordic Journal of Criminology, 22 (2): 221-239.

Hastrup, K (2009) Videnskabelig praksis. Det etiske felt i antropologien. I Mellem mennesker. En grundbog i antropologisk forskningsetik. Hans Reitzels Forlag.

Holmberg, L. (2019). Continuity and change in Scandinavian police reforms. International Journal of Police Science & Management, 21(4), 206-217.

Holmberg, Asmussen, Adrian & Johansen (2020): Forurettedes møde med retssystemet – fra anmeldelse til afgørelse. Københavns Universitet (78 sider)

Heber, Anita (2019) Hur görs viktimologi? Dåtid, nutid och framtid. I Att odla kriminologi: Perspektiv på brott & utsatthet. Festskrift till Eva Tiby / [ed] Anita Heber, Lena Roxell, Stockholm: Kriminologiska institutionen, Stockholms universitet , 2019, s. 55-71

Ievins, A (2023) ’Communicating badly’ I ‘The Stains of Imprisonment.Moral Communication and Men Convicted of Sex Offences’. 23-32.

Justitsministeriet (2023): Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. (uddrag, 50 sider)

Justitsministeriets Forskningskontor (2023) ”Effektmåling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”. 70 sider

Kyvsgaard, B (2016): Evaluering af konfliktråd. 36 s.

Lappi-Seppälä, T. (2000). The fall of the Finnish prison population. Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention, 1(1), 27-40.

Laursen, J (2015) „Man begynder jo ikke at smadre en købmand“ Perspektiver på vold i vredeskontrolprogrammet „Anger Management“. Tidsskriftet Antropologi, 71, 69-90.

Laursen, J (2022) Radical hope and processes of becoming – examing short-term prisoners’ imagined futures in England & Wales and Norway. Theoretical Criminology, 27 (1): 48-65. 

Minke, L (2012) ’Undersøgelsesdesign’. I Fængslets indre liv. Jurist og Økonomforbundets Forlag. 14 sider.

Piza, E. L., Welsh, B. C., Farrington, D. P., & Thomas, A. L. (2019). CCTV surveillance for crime prevention: A 40‐year systematic review with meta‐analysis. Criminology & public policy, 18(1), 135-159.

Rasmussen, Katrine Barnekow (2023) Genoprettende ret i det danske Ungdomskriminalitetsnævn. I Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab. 03/23. S. 238-258.

Tonry, M (2014): Why Crime Rates are Falling throughout the Western World.Crime and Justice 43: 1-63

Østergaard m.fl. (2015): På vej mod ungdomskriminalitet. Hvilke faktorer i barndommen gør en forskel?  5-30

I alt 752 sider

 

Det er ulovligt at dele digitale studiebøger med hinanden uden tilladelse fra rettighedshaver.

Faget forudsætter ikke gennemførelse af andre KA-fag, men det kan være en fordel at have haft strafferet og/eller fag, som beskæftiger sig med kriminologiske teorier (fx Criminological Theory).
Kurset bygger på viden om og forståelse af forskningslitteraturen på forebyggelsesområdet. De studerende skal selv aktivt opsøge og tilegne sig viden i forhold til konkrete problemstillinger, og de vil på denne måde få direkte erfaring med væsentlige dele af forskningsprocessen. Samtidig forbereder denne arbejdsform de studerende til det selvstændige arbejde, de skal præstere, når de skal skrive speciale. Vi arbejder med casearbejde, konkrete øvelser, studenterpræsentationer, individuelle øvelser, gruppeøvelser, forelæsninger. Undervisningen tilrettelægges, så der er mulighed for differentieret læring, fx i form af obligatorisk og valgfri forberedelse, ’flipped classroom’ samt variationer i det dialogiske læringsrum afhængig af forudsætninger, interesser og forberedelsesgrad.
'Kriminologi og kriminalitetsforebyggelse' og 'Kriminalprævention' udelukker hinanden. Du kan derfor, i dit studieforløb, kun følge og blive eksamineret i et af disse fag.
  • Kategori
  • Timer
  • Forberedelse (anslået)
  • 356,5
  • Seminar
  • 56
  • I alt
  • 412,5
Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

 

De studerende skal aktivt opsøge viden om konkrete problemstillinger, og de får derfor direkte erfaring med væsentlige dele af forskningsprocessen, hvilket er specialeforberedende. Vi arbejder med cases, præsentationer, individuelle- og gruppe øvelser, samt forelæsninger. Undervisningen tilrettelægges efter differentieret læring: obligatorisk og valgfri forberedelse, ’flipped classroom’ samt variationer i det dialogiske læringsrum afhængig af forudsætninger, interesser og forberedelsesgrad.

Point
15 ECTS
Prøveform
Hjemmeopgave , 3 døgn
Prøveformsdetaljer
Stillet individuel opgave, 3 døgn
Hjælpemidler

Læs en beskrivelse af de enkelte eksamensformer, herunder formkrav, omfang og frister i eksamenskataloget

Læs om praktiske eksamensforhold på KUnet
 


 

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

10.-13. januar 2025

Reeksamen

21.-24. februar 2025