JJUA55314U Menneskerettigheder i praksis

Formålet med faget er at give de studerende indsigt i, hvordan menneskerettighederne anvendes i praksis, herunder betydningen af de retlige, politiske, institutionelle og økonomiske rammer, som menneskerettighederne i Danmark fungerer indenfor. Faget vil med dette udgangspunkt belyse menneskerettighedernes betydning i forskellige juristroller: advokaten, som skal hjælpe en klient med en klage over en mulig menneskerettighedskrænkelse; sagsbehandleren, som i relevant omfang skal inddrage menneskerettigheder i sin afgørelse; embedsmanden, som skal rådgive det politiske niveau om menneskerettighedernes betydning for et bestemt retsområde, herunder hvilke begrænsninger menneskerettighederne sætter for politiske initiativer; dommeren, som skal sikre, at ikke mindst Danmarks internationale menneskerettighedsforpligtelser håndhæves i dansk ret.

Faget tager udgangspunkt i temaer, som er egnet til at belyse ovenstående. Temaerne fremhæver aspekter ved den praktiske anvendelse af menneskeretten, som man i de forskellige juristroller vil kunne komme i berøring med. Der planlægges p.t. med følgende temaer:
 

• Udvisning af udlændinge. Udvisningsområdet er et af menneskerettens mest omdiskuterede emner i dansk ret, og illustrerer spændingerne mellem nationale og internationale domstole og rollefordelingen mellem den lovgivende og dømmende myndighed. Med udgangspunkt i centrale lovforarbejder, der udstikker retningslinjer til danske domstole, og domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil de studerende blive sat i stand til at kunne reflektere over dette. Emnet er også egnet til at belyse embedsmænds rolle i spændingsfeltet mellem saglighed og ministerloyalitet.
• Diskrimination. Diskriminationsforbuddet udgør et centralt element i den menneskeretlige beskyttelse og findes både i international ret, EU-ret og  forvaltningsretten. Forbuddets omfang og anvendelse i dansk ret rejser spørgsmål om beskyttelsen mod (og prøvelse af) strukturel diskrimination, herunder om diskriminationsrisici i lovgivning og lovgivningsmagtens råderum samt forholdet mellem dansk og EU-ret. Temaet illustrerer med afsæt i centrale domme fra EU-Domstolen og EMD udviklingen i ligebehandlingsretten ved de europæiske domstole og hvorledes europæisk praksis har fundet anvendelse i dansk ret.
• Familiesager. Det familieretlige område, herunder inden for det sociale område, er et tema i udvikling inden for menneskeretten. På trods af, at familiesager traditionelt anses for et nationalt anliggende med bred skønsmargin, har EMD i en række domme bl.a. forholdt sig ganske indgående til beskyttelsen af barnets bedste på den ene side og retten til familieliv mellem barnet og forældrene på den anden. Det gælder bl.a. ved tvangsfjernelser og tvangsbortadoptioner. I Danmark er det sociale område reguleret i særregler i forvaltningen og tæt knyttet til den danske velfærdsmodel samt det kommunale selvstyre. Disse nationale regler varetager rettighedshensyn på samme måde som menneskeretten gør, men stiller også krav om økonomisk ressourcestyring. Det aktualiserer spørgsmål om rammerne for og rækkevidden af sagsbehandlerens selvstændige forpligtelse til at beskytte menneskeretten og omfanget af tilsyn hermed.
• Adgangen til retfærdighed. Adgang til retfærdighed dækker over en lang række processuelle forhold, der regulerer borgernes adgang til at få håndhævet deres menneskerettigeder. Det omfatter foruden retten til retfærdig rettergang også krav om fuld genoprejsning ved konstaterede menneskeretskrænkelser. De processuelle forhold dækker bl.a. retshjæls- og fri procesregler, forældelse, sagsomkostninger, bevisregler og kompensation for menneskeretlige krænkelser. De processuelle regler tjener alle legitime formål, men kan inden for menneskeretten risikere at øge asymmetrien mellem staten og borgeren i uforholdsmæssig grad – dette gælder særligt, hvis det også er i statens interesse at få klarlagt retstilstanden i sagens substans. Disse regler kan derfor vise de praktiske udfordringer for borgeren fra at have ret til at få ret.

Faget er juridisk og baserer sig på principper og indsigter fra forskellige offentligretlige fag: Foruden menneskeretten (fortolkning, international domstolskontrol m.v.) navnlig også statsforfatningsretten (magtfordeling mellem politikere og domstole og mellem regering og embedsmænd m.v., retsstatsprincipper og deres praktiske betydning) og forvaltningsretten

(menneskerettigheders betydning for lovlig forvaltning, herunder ligheds- og proportionalitetsprincipper, tilsyn m.v.).
 

Da faget handler om menneskerettigheder i praksis, inddrages dog også ikke-juridiske perspektiver, som er nødvendige for at forstå menneskerettens praktiske anvendelse, herunder politiske, institutionelle og økonomiske perspektiver.
 

Faget planlægges og gennemføres i et tæt samarbejde mellem primær-VIP på Fakultetet og Institut for Menneskerettigheder. Det sikrer en forankring i den aktuelle virkelighed og adgang til at trække på opdateret ekspertviden og indsigt på området.