JJUA55282U Videregående EU Indre Markedsret

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Advanced EU Internal Market Law

Kursusindhold

Hovedformålet for faget er at studere EU’s indre marked, herunder især fri bevægelighedsreglerne, i en kontinuerligt foranderlig traktat- og samfundsmæssig kontekst.

Det indre marked har oprindeligt været anskuet som et forholdsvist utvetydigt begreb baseret på en markedsøkonomisk ideologi, der fx ses som at have været medvirkende til at skabe øget velstand  og  mobilitet  for  borgerne  i  EU,  at  give  virksomheder  adgang  til  store  og konkurrencedygtige markeder, og at forbedre den europæiske økonomis og Den Økonomiske og Monetære Unions modstandsdygtighed. Siden 2009 er traktatmæssigt i kraft af art. 3, stk. 3 TEU, indtrådt en bevægelse hen imod et formål om realisering af et ”en social markedsøkonomi med høj konkurrencevne”. Det indre marked/fri bevægelighed må i det hele taget i dag forstås som et temmelig komplekst retsområde, der er udfordret af underliggende spændinger mellem økonomiske og øvrige målsætninger. At retsområdet kan ses som opstået i en markedsretssammenhæng er i dag også kompliceret af, at det nu også må forstås i en grundrets/menneskerettighedssammenhæng, og at der i disse år indtræder mange store samfundsmæssige forandringer af stor betydning for området.

 

Under hensyntagen til at indre markedsretten er opstået og først udviklet i en helt anden tid, vil retsområdet i faget for at opnå den størst mulige forståelse deraf relateres til og problematisere de samfundsmæssige forandringer, der i nyere tid er opstået. Disse omfatter således fx forandringer af økonomisk/finansiel og klimamæssig karakter (hvor sidstnævntes håndtering oftest ses som at stå i modsætning til fortsatte vækstmæssige ambitioner), men også i form af store teknologiske landvindinger og fortsat øget samfundsmæssig digitalisering, flygtningestrømme i visse år i hidtil uset omfang, ændrede rammer for energiforsyning, retsstatsproblemstillinger i visse af Medlemsstaterne, påkaldelse af øget solidaritet mellem Medlemsstaterne og en fortsat styrkelse af borgernes sociale rettigheder og grundlæggende rettigheder. Centralt står således et fokus på, hvordan det indre marked tilpasser sig samfundsmæssige forandringer ved at finde nye balancer og styrke modstandskraften og hvordan det til stadighed udvikler sig i en stadigt mere nærmest altomfavnende karakter med større og større betydning.

 

Med andre ord omfatter faget som udgangspunkt den materielle EU-ret med fokus på det indre marked og fri bevægelighed. Hensigten er dog ikke alene at dække den såkaldte ”klassiske” del af indre markedsretten, men også at tage et mere dynamisk blik på et Europa under de konstante forandringer, som retsområdet uvægerligt præges af. EU-Domstolens rolle i den sammenhæng prioriteres højt.

Faget opdeles på den baggrund i to hoveddele, nemlig:

 

Del I. Reglerne om EU’s indre marked/fri bevægelighed, grundlæggende principper og undtagelsesmuligheder

 

Delemner er fx: introduktion til det indre marked og fri bevægelighed, varernes fri bevægelighed, arbejdskraftens og de selvstændigt erhvervsdrivendes fri bevægelighed, unionsborgerskab, tredjelandsstatsborgeres rettigheder, Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og kapitalens fri bevægelighed.

 

Del II. Samspillet mellem EU’s indre marked/fri bevægelighed og nyere, store samfundsmæssige forandringer

 

Delemner er fx: grundlæggende rettigheder/Chartret, den sociale union, det digitaleSiIDnEd4rAeFm8 arked, og retsstatsproblemstillinger.

Målbeskrivelser

Viden: Det, den studerende ved, dvs. kan beskrive, redegøre for, forklare etc.

De studerende skal:

  • grundigt redegøre for det indre markeds historie, målsætninger og retsgrundlag over tid, herunder navnlig udviklingen fra dets begyndelse som et økonomisk projekt i form af fællesmarkedet til dets nutidige, næsten altomfattende form.
  • grundigt redegøre for udvalgte EU-retlige domme og øvrige retskilder, der især er af relevans for fagets centrale juridiske emner og problemstillinger, og hvad der karakteriserer dem, herunder deres retskildeværdi og fortolkning.
  • grundigt redegøre for regler, principper og begreber af relevans for det indre marked, herunder fx varernes fri bevægelighed, arbejdskraftens og de selvstændigt erhvervsdrivendes fri bevægelighed, unionsborgerskab, tredjelandsstatsborgeres rettigheder, Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og kapitalens fri bevægelighed.
  • grundigt redegøre for samspillet mellem EU’s indre markedsretten og aktuelle, store samfundsmæssige forandringer i udvalg (fx den teknologiske udvikling og klima/bæredygtighed).

 

Færdigheder: Det, den studerende kan gøre, dvs. kan udføre inden for kendte rammer, fx identificere relevante retskilder, lovgrundlag etc. eller træffe afgørelser i enkle sager.

De studerende skal:

  • selvstændigt analysere og anvende  udvalgte EU-retlige domme og øvrige retskilder og
  • identificere, hvilken betydning disse konkret har for en given problemstilling.
  • selvstændigt anvende den EU-retlige metode i relation til fagets centrale juridiske emner og problemstillinger med henblik på at forebygge retlige problemer, argumentere for løsningsmuligheder og træffe beslutninger.
  • selvstændigt relatere indre markedsret til den overordnede samfundsmæssige kontekst i udvalg (fx den teknologiske udvikling og klima/bæredygtighed).
  • selvstændigt identificere elementer af indre markedsret, der er relevante for en given problemstilling, herunder nyere, større samfundsmæssige forandringer i udvalg (fx den teknologiske udvikling og klima/bæredygtighed).
  • selvstændigt fremsøge og udvælge visse for faget relevante digitale retskilder.
  • selvstændigtanvende hensigtsmæssige strategier til læsning af retsvidenskabelige artikler, mm.
  • selvstændigt formulere og formidle viden og argumentation om de udvalgte EU-retlige problemstillinger fagligt og sprogligt korrekt, præcist, struktureret og sammenhængende såvel mundtligt som skriftligt.

 

Kompetencer: Det, den studerende har kompetencer til, dvs. kan håndtere i nye situationer, fx rådgive, træffe komplicerede afgørelser, koncipere.

De studerende kan med udgangspunkt i viden og færdigheder:

  • selvstændigt identificere og kritisk behandle de for faget relevante EU-retlige problemstillinger.
  • selvstændigt vurdere og diskutere elementer af indre markedsretten, der er relevante for en given problemstilling, herunder udvalgte samfundsmæssige problemstillinger (fx den teknologiske udvikling og klima/bæredygtighed).
  • selvstændigt argumentere for, hvordan og hvorfor en given retskilde skal anvendes i en given problemstilling.
  • selvstændigt læse, reflektere over og kritisere konkrete domme fra EU-Domstolen.
  • selvstændigt analysere den generelle retsudvikling, de trufne retlige løsninger og retspolitiske forslag i deres samfundsmæssige kontekst.
  • selvstændigt planlægge håndteringen af EU-retlige problemstillinger og identifikationen af løsningsmodeller inden for en given tidsramme.
  • identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. arbejde individuelt og indgå i kollektive faglige sammenhænge.

Generelt er det hensigten, at forskning, jf. også nf. forankres i faget, herunder at de studerende tilegner sig kundskaber i forhold til læsning og forståelse af især nyere forskning på højt internationalt niveau. Der lægges også stor vægt på dybdegående læsning og analyse af domme fra EU-Domstolen samt relevante retskilder i øvrigt.

 

Pensum vil højst omfatte rammen på 800 sider, hvor følgende på området og niveauet førende lærebog i særdeleshed vil spille en central rolle: Catherine Barnard, The Substantive Law of the EU. The Four Freedoms, Oxford University Press, 2022.

Udover den valgte lærebog vil der suppleres med domme, internationale forskningsartikler og relevante blogs o.l., og hvor relevante traktatbestemmelser, sekundær regulering vil naturligt inddrages i faget).

 

Det er ulovligt at dele digitale studiebøger med hinanden uden tilladelse fra rettighedshaver.

Gode dansk og engelskkundskaber (undervisningssproget er dansk, men der skal læses en del tekster på engelsk).
Det anbefales, at den studerende har gennemført BA-faget ”EU-ret” eller tilsvarende. Det kan hertil være en fordel at have taget BA-fag som ”Individets grundlæggende rettigheder” og ”Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret” eller tilsvarende.
Nærværende fag udelukker, at den engelske version af faget kan tages. Man kan derfor i sit studieforløb kun følge og blive eksamineret i et af disse fag.
Faget fordrer de studerendes aktive deltagelse. Der påtænkes aktiviteter i form af fx case-arbejde, domspræsentationer/​-analyser, analyse af udvalgte forskningsbaserede publikationer og et synopsis-værksted (sidstnævnte især af betydning for eksamensforberedelsen).
  • Kategori
  • Timer
  • Forberedelse (anslået)
  • 356,5
  • Seminar
  • 56
  • I alt
  • 412,5
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)

 

Faget tilstræbes at være dialog-baseret, hvorfor forberedelse er essentiel. Underviseren vil give mundtlig feedback, når det er passende i forhold til et givent undervisningsmæssigt element (og efter eksamen).

Point
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve på baggrund af aflevering, 20 min
Prøveformsdetaljer
Mundtlig eksamen på baggrund af synopsis, 20 minutter
Krav til indstilling til eksamen

Det er en forudsætning for at gå til den mundtlige eksamen, at den studerende har afleveret synopsis inden for den fastsatte frist. Fristen aftales med underviseren på faget.

Hjælpemidler

Læs en beskrivelse af de enkelte eksamensformer, herunder formkrav, omfang og frister i eksamenskataloget
Læs om praktiske eksamensforhold på KUnet

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

Info følger

Reeksamen

Info følger