JJUA55212U Socialret - børn og unges sociale rettigheder

Årgang 2020/2021
Engelsk titel

Children's and Young People's Social Rights and Welfare Rights

Kursusindhold

Faget sigter at give de studerende en forståelse af de principper og retsregler, der regulerer børn og unges rettigheder, herunder særligt ret til en tryg og forsvarlig opvækst set såvel i forhold til forældrenes som det offentliges forpligtelser. FNS Børnekonvention udgør den menneskeretlige ramme om børn som selvstændige rettighedshavere, og danner i faget det retlige udgangspunkt for en forståelsen af børn og unge som en retlig gruppe. Fagets perspektiv er børneretligt, med en vægtlægning på at beskrive, forstå og analysere børn som selvstændige personer. Beskyttelse og autonomi er de retlige poler i forståelse og udviklingen af denne gruppes rettigheder. Børns retlige relation til forældrene er et gennemgående tema i faget, idet forældres forsørgelsespligt traditionelt danner grundlaget for børns sociale rettigheder. De forskellige forældreskaber (sociale, biologiske, retlige) og deres retlige grundlag behandles og diskuteres.

 

Børns sociale rettigheder oparbejdes i faget gennem en række forskellige emner, der har barnets som det retlige udgangspunkt. De enkelte emner vedrører alle børns forsørgelsesrettigheder, herunder sociale rettigheder i bred forstand.

 

På den ene side er det et hovedprincip i vores retsorden, at forældre er de bedst egnede til at tage vare på deres børn. På den anden side er det de sociale myndigheders pligt at gribe ind overfor uforsvarlige forhold i barnet eller den unges hjem. Børn tilbringer i stigende grad deres tid uden for hjemmet. Dette rejser nye krav til beskyttelse af af børn i skole og fritid mod eksempelvis mobning og misbrug. Reglerne vedrørende foranstaltninger overfor børn og regler, der retter sig mod vanskeligt stillede børn er en del af den almindelige socialret og udgør et hovedtema for faget.

 

Børn udvikler og indgår gennem deres barn- og ungdom i en række værdifulde menneskelige relationer. Disse relationer får i stigende omfang retlig anerkendelse i lovgivningen, gennem eksempelvis servicelovens samværsregler for anbragte børn, hvor ret samvær med venner og netværk indgår på lige fod med ret til samv betydning ær med forældre. Gennem fokus på relationers betydning for børn og unge analyseres hvilken retlig betydning børns relationer  har i forhold til andre end forældre eksempelvis pædagoger, lærere, fritidsarrangører, vennekreds mv.

 

Retten til uddannelse er grundlæggende i velfærdssamfundet. Grundskolen har såvel et udvikling og uddannelsessigte som et samfundsbevarende sigte. Børn har traditionelt set ikke haft rettigheder i en skolesammenhæng. Gennem børneperspektivet behandler faget børns rettigheder i en skolesammenhænmg med fokus på uddannelsesindhold, værdigrundlag og børnenes ret til et godt skolemiljø.

 

Forsørgelsen i form af såvel penge som omsorg er grundlæggende for den enkeltes muligheder i samfundet. Traditionelt opfattes børn ikke som selvstændigt forsørgelsesberettiget, men indgår som elementer eller vedhæng til forældrenes forsørgelsesrettigheder. Men børn har også  grundlæggende forsørgelsesrettigheder i form af såvel penge som omsorg. Med dette afsæt analyseres barnets retlige placering i velfærdssamfundet. Retten til grundlæggende pengeforøsgelse i tilfælde af forældres forsørgelsessvigt behandles i denne sammenhæng.

 

Fagets emner og problemstillinger behandles med afsæt i en casebaseret tilgang. Faget inddrager en række autentiske domme/afgørelser fra både nationale og internationale domstole/afgørelsesfora, Ankestyrelsen, samt fra andre myndigheder.

Målbeskrivelser
  • Redegøre for den sociale organisationss- og opgavestruktur, der vedører børns rettigheder
  • Redegøre for de socialretlige principper og værdier, der har betydning for børns sociale rettigheder
  • Forklare udviklingen af børns rettigheder i en national og international sammenhæng
  • Identificere børnertlige problemstillinger og deres sammenhæng til socialretten
  • Foklare og analysere retlige argumenter med afsæt i et børneperspektiv
  • Placere en børneretlig problemstilling i en socialretlig sammenmhæng
  • Analysere komplekse børneretlige problemstillinger og foretage velbegrundede afvejninger af de retlige argumenter
  • Kritisk stillingtagen til retlige grundfigurer og grundelementer, der har en sammenhæng til børns rettigheder og vurderer forskellige løsningsmuligheder
  • Formidle sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde.

Kirsten Ketscher: Socialret, 4. udgave, Karnov Group, 2014

Afgørelsessamling (lægges på Absalon).

Regelsamling (lægges på Absalon)

Tekstsamling 1-2 (lægges på Absalon)

Fagets domme og afgørelser danner udgangspunkt for undervisningen der baserer sig på de studerendes aktive deltagelse både i form af gruppediskussioner, gruppefremlæggelser og i form af indbyrdes feedback til medstuderende.
Brug af fagets absalonside indgår som en integreret den af kurset. Alt materiale, materialesamlinger, meddelelser m.v. lægges ud på Absalon.
Undervisningen er i vidt omfang baseret på studenternes aktive drøftelse af domme, afgørelser mv.

Faget er ikke egnet til selvstudium.
  • Kategori
  • Timer
  • Forberedelse (anslået)
  • 356,5
  • Seminar
  • 56
  • I alt
  • 412,5
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Projekteksamen (herunder gruppeprojekt)
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Afleveringsdato: 28. maj 2021

Reeksamen

Afleveringsdato: 13. august 2021