JCSK00005U Juridisk Kommunikation i Teori og Praksis

Faget styrker de studerendes metodiske evner. Således lærer de studerende teorier om vellykket kommunikation, som sætter dem i stand til på et metodisk bevidst grundlag at formulere sig på en måde, så teksten er tilpasset den læser (det publikum), de henvender sig til, det formål, der søges opnået, og den kontekst, teksten skal virke i, herunder de særlige krav, der gælder for digitale medier. Kommunikation er en afgørende færdighed i enhver professionel sammenhæng og en central forudsætning for cand.soc.-uddannelsens kandidater, fordi de skal kunne arbejde kvalificeret i tværfaglige grupper. Undervisningen understøtter de studerendes evne til at formulere sig i overensstemmelse med konventionerne for akademisk sprog, men hovedfokus er på kommunikation i professionjuridisk praksis.

I stikord er indholdet af kurset som følger:

• Kommunikationsforståelse: når man kommunikerer professionelt kan man grundlæggende have tre formål med sin tekst: at informere, at overbevise eller, specielt for juridisk kommunikation, at foretage en juridisk handling.

• Situationslære: retorikkens situationslære giver anvisninger på, hvordan og hvorfor vellykket kommunikation altid er tilpasset kontekst, formål, skribent og læser.

• Genrelære:  det er velkendt at tekster kan inddeles i forskellige genrer, men hvad er det for kendetegn, der adskiller dem? Genrelæren handler om konventionerne for forskellige teksttypers sprog og opbygning.

• Begrebs- og terminologilære: juridiske begreber er juristers fagsprog, og derfor er det vigtigt for professionsjurister at kende til begrebs- og terminologilærens kobling mellem sprog og viden.

• Argumentationslære: et centralt element i juridsk kommunikation er argumentation. Når man kommunikerer retligt, er det derfor nødvendigt at beherske retorikkens regler om at finde og etablere præmisser i en argumentation (topik) og at bygge et argument op, så det leder frem til den konklusion man vil opnå (argumentionsmodeller)