HRTK03641U RET, Den retoriske tradition

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

The rhetorical tradition

Uddannelse

Kandidatuddannelsen i retorik 2019

Kandidattilvalg i retorik 2019

Kandidatdelen af sidefaget i retorik 2019

 

Kursusindhold

Vi skal undersøge, hvordan retorisk teori udviklede sig fra sofisterne, Platon og Aristoteles i Athen over Cicero og Quintilian i Rom og frem til slutningen af det 19. årh., hvor Nietzsche kunne bruge den antikke retorik i sit opgør med samtidig filosofi. Vi læser eksempelvis Augustin og Dante fra middelalderen og Erasmus fra renæssancen samt Vico og Dumarsais fra oplysningstiden. Formålet er at vise, hvordan denne retoriske teori både har en lang række faste elementer og bygger på et sprogsyn, der gør det muligt at fungere som en vigtig diskurs i mange forskellige samfundstyper. Den retoriske teori er primær men der vil også blive inddraget retoriske tekster (primært taler, lejlighedspoesi og persuasiv prosa, f.eks. manifester). Vi skal desuden læse en række kritiske artikler, der aktualiserer traditionen i forhold til moderne retorisk teori og humanistiske teorier generelt.

Kurset giver dermed et overblik over de lange linjer i retorikkens historie og en uddybende gennemgang af udvalgte temaer, såsom: retorikkens natur/ontologi; retorik og pædagogik; retorik som performativ sprogteori; retorisk medborgerskab og dydsetik; køn, sprog og magt.

De studerende opnår viden om den klassiske retoriks egenart og dens betydning for senere perioders udviklinger og transformationer. De vil kunne redegøre for retoriske teorier som de udvikles hos græsk-romerske og senere forfattere. Desuden vil de kunne reflektere over retorikkens kulturelle og samfundsmæssige betydning og dens pædagogiske ressourcer, under inddragelse af nutidig sekundærlitteratur.

 

 

Målbeskrivelser

V

Ved prøven kan den studerende demonstrere:

 

Viden om og forståelse af

  • den retoriske tradition belyst ved centrale forfattere og tekster og aktuelle forskningsbidrag.
  • den retoriske traditions udvikling fra antikken og frem til ca. 1900.
  • retorikkens rolle i skole og uddannelse.  
  • retorikken som dannelsestænkning.  
  • den klassiske retoriks betydning for senere perioders udviklinger, transformationer og kritik.

 

Færdigheder i

  • fremstille retoriske begreber som de udvikles hos græsk-romerske og senere forfattere.
  • redegøre for og reflektere over retorikkens kulturelle og samfundsmæssige funktion og betydning..
  • reflektere over de pædagogiske potentialer i den retoriske tradition.
  • nærlæse og diskutere en eller flere teoretiske tekster fra den retoriske tradition under inddragelse af moderne sekundærlitteratur.

 

Kompetencer til at

  • selvstændigt, dækkende og kritisk redegøre for retoriske teorier fra den græsk-romerske antik.
  • analysere og vurdere taler og andre retoriske tekster ud fra traditionens teorier og begreber
  • trække på indsigterne i den retoriske tradition i forbindelse med andre retorikfaglige problemstillinger og i de øvrige moduler på studiet.
  • aktualisere retorikkens pædagogiske ressourcer.

Der er ikke en grundbog, men der læses udvalgte kapitler fra Thomas Conleys Rhetoric in the European Tradition (1994) og fra Christian Kock, Ordets magt. Retorisk teori der holder (2012). Desuden skal vi læse uddrag fra: Pernot, Laurent: Rhetoric in Antiquity. Catholic University of America Press. 2005 (online på kb.dk)

I er selv ansvarlige for at have et eksemplar af Aristoteles' Retorik og af Platons Phaidros. Den sidste skal være i den nye oversættelse, der står i Platons samlede værker i ny oversættelse, bind II, udgivet af J. Mejer og G. Tortzen. Gyldendal 2010, s. 385-462 (denne relativt nye oversættelse er på alle biblioteker, også på MEF).

I skal desuden læse Ciceros Om taleren i denne danske oversættelse:

http:/​/​www.universitypress.dk/​shop/​m-tullius-cicero-1196p.html

De fleste antikke tekster er oversat i Loeb Classical Text Series (der også giver den græske/latinske tekst); hele serien af udgivelser er tilgængelig på kb.dk.

 

Kendskab til grundlæggende historisk periodisering (græsk antik, romersk antik, middelalder, renæssance, barok, oplysningstid).
Vi læser fortrinsvis tekster på dansk og engelsk. Der forudsættes kendskab til retorikhistoriens perioder og væsentligste navne svarende til kapitlet ”Den retoriske tradition” (af Hanne Roer) i Retorik. Teori og praksis. Samfundslitteratur 2009
Undervisningsformen er en kombination af forelæsning og diskussion og forudsætter aktiv deltagelse i form af nærlæsning af pensumtekster, mundtlige oplæg, diskussionsdeltagelse, udarbejdelse af arbejdspapirer m.v..
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 353,5
  • I alt
  • 409,5
Kollektiv
Point
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Prøveformsdetaljer
Bunden mundtlig prøve med forberedelse.
Krav til indstilling til eksamen

https://hum.ku.dk/uddannelser/aktuelle_studieordninger/retorik/

Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

Januar 2025

Reeksamen

Februar 2025

Kriterier for bedømmelse