HMKK03622U Moderne Kultur: Kulturhistorie: forløb 2: The Age of Migration - kultur og sameksistens i forandring

Da migrationsforskerne Stephen Castles and Mark J. Miller i 1993 udgav deres indflydelsesrige bog The Age of Migration – International Population Movements in the Modern World, satte de et træffende navn på vor tid. Dets aktualitet bekræftes bestandigt. Tæt på i tid og rum er bl.a. Europas modtagelse af otte millioner fordrevne ukrainere (2022) og migrerende europæiske arbejdstageres frie bevægelighed inden for EU. Mere generelt er det 20. og 21. århundrede kendetegnet ved, at et stigende antal mennesker har forladt deres hjem for at bosætte sig i et andet land. Uanset om de har drømt om et bedre liv eller er blevet tvangsfordrevet af krig, nød, forfølgelse eller klimakatastrofer, har de bidraget til pluraliseringen af kulturer og hybridiseringen af identiteter i modtagerlandene. Kort sagt er de gensidige integrations- og transkultureringsprocesser, som migration igangsætter, en afgørende drivkraft for kulturel, social og politisk forandring. Derfor står migration centralt i kunst- og kulturvidenskaberne.

I dette kursus undersøger vi ud fra migrantionsteoretiske, postkoloniale og feministiske tilgange, hvordan nutidige kunstnere og kulturelle aktører har bidraget til disse forandringer med såvel samfundskritik som alternative forestillinger om sameksistens og ligeværd. Kurset introducerer først en historisk og metodisk ramme for forståelse af sammenhængen mellem migration og kultur og går derefter mere i dybden med to delemner, hvor de studerende arbejder med selvvalgt kildemateriale relateret til delemnerne (tekster, kunstværker, kulturfænomener).

Det første delemne fokuserer på nye fortællinger om identitet, fællesskab, historie og tilhørsforhold, især med forbindelse til Europa og Danmark. Her undersøger vi kunstnere og kulturelle aktørers arbejde med migrationsrelaterede tematikker. Kurset benytter et såkaldt postmigrantisk analyseperspektiv til at placere kulturel produktion inden for omfattende samfundsmæssige og historiske transformationsprocesser. Begrebet postmigration har såvel kritisk-analytiske som politisk-utopiske dimensioner. Det refererer ikke til en samfundsmæssig tilstand, hvor migration er ophørt, men til en række problematikker og kampe om identitet, historie og demokrati såvel som køn, racialisering, marginalisering og ulighed, der alle har et udspring i den besættelse af migranter og migrantionsdiskurser, som gennemsyrer nutidige europæiske samfund. Det andet delemne omhandler modtagelsen af en voksende kategori af migranter, nemlig flygtninge, og stiller spørgsmål om grænser, mediediskurser, medborgerskab, handlefrihed og ekskluderet eksistens. Et centralt omdrejningspunkt er den såkaldt europæiske flygtningekrise i 2015, som affødte et væld af kunstneriske og aktivistiske refleksioner over europæisk grænse- og asylpolitik og vilkårene for flygtninge og irregulære migranter, herunder kritik af Danmarks håndtering af flygtninge.

Kursets ambition er at uddybe de studerendes forståelse af sammenhængen mellem migration, kultur og samfund samt at skærpe deres metodiske kompetencer i at analysere kulturel produktion, der kan ses som et friktionsfyldt eller forhandlet resultat af et sammenløb mellem forskellige kulturer. Til det formål inddrages et begrebsapparat med relevans for analysen af et bredt spektrum af kulturproduktion og rettet mod tematikker som transnationale/flerkulturelle tilhørsforhold, kollektiv erindring, affektive økonomier, migrantisering, racialisering, hvidhed, køn, intersektionalitet og seksuel nationalisme. Sammen skal vi læse tekster af bl.a. Sara Ahmed, Naika Foroutan, Ann Phoenix, Stuart Hall, T.J. Demos og Kobena Mercer og beskæftige os med forskellige typer kulturel produktion, dog med vægt på samtidskunst af bl.a. Ai Weiwei, Isaac Julien, Jeannette Ehlers, Superflex og Trampolinhuset. Et yderligere formål med kurset er at give de studerende færdigheder i at udføre en selvstændig og dybdegående analyse af kulturfænomener relateret til kursets emne. Endvidere trænes de studerende i at tilrettelægge, strukturere og gennemføre en samarbejdsproces, idet arbejdet med materialesamlingerne foregår i grupper.