Københavns Universitet - Kurser

HMKK03614U Moderne kultur/Kunsthistorie: Kulturpolitisk emne forløb 2 C: Samtidsikonoklasme: Hvorfor ødelægger vi (stadig) kunst?

Årgang 2020/2021

Cultural Policy: Contemporary Iconoclasm: Why are we (still) destroying art?

Moderne Kultur og Kunsthistorie

I lang tid beskæftigede kunsthistorikere sig ikke med ødelæggelsen af kunst. Ikonoklasme var et ikke-emne og kunsthistorien fokuserede på skabelsen af kunst – ikke ødelæggelsen af den. Reaktionen på, interaktionen med og brugen af kunst er ellers et centralt emne i kunsthistorien, og destruktive handlinger mod kunstværker er ikke kun et vidnesbyrd om kunstens magt, men også om kunstens forhold til magt.

Undersøgelser af historiske ikonoklastiske begivenheder som Det Byzantinske Rige, reformationen og den franske revolution har vist, at ødelæggelsen af billeder og repræsentationer har fungeret som både en strategi i og som grundlag for krige og konflikter i årtusinder. Ikonoklasme har både været brugt til at modsætte sig den etablerede magt og til at markere politiske og religiøse forandringer. De seneste års bevidste ødelæggelser af kulturarv i Irak og Syrien har vist, at ikonoklasme ikke er et historisk fænomen, og at der stadig er meget vi mangler at forstå om ødelæggelsen af billeder.

I dette kursus undersøger vi begrebet samtidsikonoklasme. Er ødelæggelsen af billeder en tidløs handling? Hvordan har udførslen og opfattelsen af ikonoklasme ændret sig gennem tiden? Hvilken rolle har den moderne kunsts brug af ikonoklasme som kunstnerisk skabende greb betydet for opfattelsen af ikonoklasme som religiøst og politisk magtredskab? Hvad har udviklingen af billeddrevet digital kommunikationsteknologi betydet for brugen af ikonoklasme?

I løbet af kurset vil vi diskutere billeders magt og hvorfor det opleves så voldsomt, når de bliver ødelagt. Vi vil undersøge nogle af de måder, billeder er blevet brugt (og stadig bruges) til at gribe, fastholde og udfordre magten. Som James Noyes (2016) har vist, har kunst og kulturarv (og, ikke mindst, ødelæggelsen af den) spillet en afgørende rolle i etableringen af den moderne stat og gør det stadig. Vi tager afsæt i tekster af Dario Gamboni, David Freedberg og Stacy Boldrick samt Michel Foucault og Judith Butler, og prøver at forstå, hvorfor vi (stadig) ødelægger billeder.

Foreløbig kursusstruktur:

Introduktion
Ikonoklasmehistorie
Ikonoklasme og museet
Kunst og ikonoklasme
Kunst og politik
Samtidsikonoklasme?
Workshop

Undervisningsmateriale

Kurset arbejder med forfattere og værker af bl.a. Dario Gamboni, David Freedberg, James Noyes, Stacy Boldrick og Richard Clay.

Eksempel på litteratur:

Bleiker, Roland (2009): “The Aesthetic Turn in International Politcal Theory,” Aesthetics and World Politics, Palgrave Macmillan, London.

Boldrick, Stacy; Clay, Richard (2007): “Bouchardon’s statue of Louis XV; iconoclasm and the transformation of signs,”Iconoclasm: Contested Object, Consted Terms, Routledge.

Butler, Judith (2009): “Introduction,” Frames of War: When is Life Grievable?, Verso, London og New York, 2010.

Campbell, David (2003): “Cultural governance and pictorial resistance: Reflections on the imagining of war,” Review of International Studies 29.

Flood, Finbarr Barry (2016): “Idol-Breaking as Image-Making in the ’Islamic State’”, Religion and Society: Advances in Research 7.

Freedberg, David 1991 [1989]: “The Power of Images: Response and Repression,” The power of Images – Studies in the History and Theory of Response, The University of Chicago Press, Chicago og London.

Foucault, Michel (1975) [2008]: The Spectacle of the Scaffold, London, Penguin Books.

Gamboni, Dario 2007 [1997]: “A Historical Outline,” The Destruction of Art – Iconoclasm and Vandalism since the French Revolution, Reaktion Book, London.

Harmanşah, Ömür (2015): “ISIS, Heritage, and the Spectacles of Destruction in the Global Media”, Near Eastern Archaeology 78(3), The American Schools of Oriental Research.

Noyes, James (2013): “Introduction,” The Politics of Iconoclasm, Religion, Violence and the Culture of Image-Breaking in Christianity and Islam. I.B. Tauris, London & New York.

Undervisningsform

Kurset er baseret på sessioner, der hver varer fire timer. Disse sessioner vil bestå af en kombination af forelæsninger, fælles diskussioner og gruppearbejde.

Målet med kurset er at give de studerende teoretiske og analytiske værktøjer til at arbejde med ikonoklasme både i teori og i konkrete cases. De studerende skal derfor finde deres egne casestudier og udforme forskningsspørgsmål til den obligatoriske opgaver.

Ved afslutningen af kurset vil der være en heldagsworkshop, hvor de studerende arbejder med deres egne projekter til eksamensopgaven. Inden workshoppen afleverer de studerende en obligatorisk opgave, der består af indledning, problemformulering, teoretisk og metodisk ramme for deres eksamensopgave.

Det forventes, at de studerende deltager aktivt i alle dele af kurset.

Bemærkninger

Kurset er ét ud af tre kulturpolitiske kurser tilbudt i dette semester, der konstituerer anden halvdel af et kulturpolitisk modul (den første del er det obligatoriske kursus Cultural Policy – Theory, Method & Analysis, som bliver undervist i første del af semestret). De studerende skal derfor vælge enten dette kursus, Feminist Cultural Politics of Technology eller Digital kulturpolitik

Arbejdsbelastning