HMKK03613U Moderne Kultur/Kunsthistorie: Kulturpolitisk emne: Sociale bevægelser, aktivisme og protestformer

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Social Movements, Activism and Protest forms

Uddannelse

Moderne Kultur og Kunsthistorie

Kursusindhold

I maj 2022 smurte en klimaaktivist kage ud over Mona Lisa maleriet på Louvre med en appel om at ”tænke på planeten”. Siden har både maling, tomatsuppe, kartoffelmos, oile og fotografier af oversvømmelser ramt beskyttelsesglasset foran berømte kunstværker i klimaaktivistiske aktioner orkestreret af bevægelser som Just Stop Oil og Last Generation. Protesterne har vask stor opsigt og resulteret i både forargelse, støtte, straf og ikke mindst anklager om at de ikke virker.

 

Men hvad vil det sige om en protestform virker og hvem virker den for? Hvilket større repertoire af aktivistiske strategier og protestformer er de klimaaktivistiske interventioner i kunst og kulturlivet i samspil med? Med udgangspunkt i antropologiske tekster om aktivisme og teori om sociale bevægelser vil vi i løbet af dette emnekursus sammen blive klogere på sociale bevægelser, aktivisme og protestformer i et kulturpolitisk perspektiv.

 

Emnekursets fokus vil primært være på kulturpolitik i bred forstand, dvs. de måder det kulturelle er politisk og det politiske er kulturelt. Vi tager videre udgangspunkt i en bred kulturforståelse og beskæftiger os både med kultur som en del af kunst- og kulturlivet og med antropologiske og sociologiske perspektiver på kultur som det sociale spind mening udvikles og forhandles i.

 

Kursets hovedvægt vil være på nationale og globale klima- og miljøretfærdighedsbevægelser med inddragelse af perspektiver fra sociale retfærdighedsbevægelser og såkaldte ’more-than-social-movements’, der tager udgangspunkt i afhængigheden mellem menneskelige og mere-end-menneskelige væsner og verdner (Papadopoulos 2018).

 

Kurset starter med en bred introduktion til sociale bevægelser, aktivisme og protestformer hvorefter vi dykker vi ned i en række cases. Fx skal vi med klimaaktivistiske interventioner i kunst og kulturlivet som indgangsvinkel beskæftige os med protestformerne civil ulydighed, hvor aktivister bevidst bryder loven, og direkte aktion, hvor aktivister tager sagen i egne hænder gennem fx strejke, boykot og sabotage, og hvordan disse protestformer i et kulturpolitisk perspektiv både kan antage karakter af politisk protest og hærværk. Vi skal videre beskæftige os med relationen mellem aktivisme og majoritetskultur og forskellene mellem på at protestere fra en position af opposition mod det, de man protester imod (fx Occupy- og Alterglobaliseringsbevægelserne) og protest fra en position af medskyldighed eller implikation i det, man protesterer imod (fx hvid anti-racisme, klimaaktivisme i det olierige Norge, Jewish Voices for Peace). Med udgangspunkt i fx Den Grønne Ungdomsbevægelses utopiske manifester skal vi videre se på, hvordan sociale bevægelser er med til at skabe modmagt og udvidelser af forestillingsevnen for, hvordan verden kan se ud. Vi vil løbende reflektere over relationen mellem aktivistisk og akademisk vidensproduktion forankret i feministisk epistemologi, som er en tilgang til vidensproduktion, der tager udgangspunkt i at viden altid er situeret gennem et bestemt perspektiv og dermed afviser ideen om objektivitet som kvalitetsstempel inden for vidensproduktion. Vi afslutter med en heldagsworkshop, hvor de studerende arbejder målrettet med deres individuelle opgaver, præsenterer deres arbejde samt giver og modtager feedback.

 

Der tages forbehold for mindre ændringer i den endelige kursusplan.

Eksempler på tekster:

 

Fisher, Dana. 2024. “Saving Ourselves Won’t Be Popular and It Willl Be Disruptive.” In Saving Ourselves: From Climate Shocks to Climate Action, 81–113. Columbia University Press.

 

Heron, Kai. 2023. “Capitalist Catastrophism and Eco-Apartheid.” Geoforum, October, 103874. https:/​/​doi.org/​10.1016/​j.geoforum.2023.103874.

 

Papadopoulos, Dimitris. 2018. “Introduction.” In Experimental Practice: Technoscience, Alterontologies, and More-Than-Social Movements, 1–10. Duke University Press.

Kurset består af en blanding af forelæsninger, oplæg ved studentergrupper, diskussioner i grupper og plenum, fælles analyser af tekster og cases samt små skriveøvelser.

Kurset slutter med en heldags-workshop, hvor de studerende vil få mulighed for at arbejde selvstændigt og i grupper med deres frie individuelle opgaver.

For at bestå den aktive undervisningsdeltagelse, skal man senest en uge inden workshoppen aflevere en skriftlig synopsis indeholdende forskningsspørgsmål, præsentation af opgavens emne, materiale, teori og metode samt en disposition for den endelige opgave.

Prøveform: Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Omfang: 11-15 normalsider. Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Se studieordning.
Kulturpolitisk emne på Moderne kultur og Kunsthistorie er opdelt i to dele. Den første del er obligatorisk for alle studerende og består af kurset: Kulturpolitik: Teori, metode og analyse. I anden del vælger de studerende ét ud af tre kurser, hvoraf dette kursus udgør det ene.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Forberedelse (anslået)
  • 140
  • Eksamen
  • 42
  • I alt
  • 210
Mundtlig
Kollektiv
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse