HLVK03883U Litteraturvidenskab/Moderne kultur: Kulturanalytisk emne: Fotografiske arkivskatte. Hverdagslivets kulturhistorie set gennem "vores" billeder

I 1888 lancerede Kodak rullefilmen under sloganet ”You press the button, we do the rest”. I 1963 kom det lille smarte Instamatickamera på markedet, hvilket resulterede i 50 mio solgte kameraer inden 1970. På Instagram uploades dagligt mere end 80 mio private fotografier, som deles mellem mere end 400 mio personer. Alle disse teknologiske ’spring’ har gennem historien fået hverdagslivsfotografiet til at eksplodere.

Men fotografiet, hvis officielle fødselsår er 1839, regnes stadigvæk for ”et nyt medium”, og det har været længe om at finde vej til universiteter og museer. Op gennem det 20. århundrede gjorde fotografer, museer og kunsthistorikere især en indsats for at få fotografiet etableres som Kunst og for at give det en ligeværdig plads blandt de andre kunstneriske medier. De store, klassiske fotohistorier, i forlængelse af Beaumont Newhalls pionerværk fra 1930’erne The History of Photography, rummer som regel to spor; dokumentarisme og kunstfotografi.

Men hvad med alle de andre former, der vanskeligt lader sig presse ind under disse to etiketter? Siden slutningen af 1800-tallet har fotografiet, med eksponentielt stigende tempo, været en del af vores hverdag. Vi ser på vores hverdag og familie gennem kameraet, vi forstår os selv og verden gennem ’hverdagsfotografiet’. Samtidig kan andre folks hverdagsbilleder give os indblik i kulturen før og nu på en helt anden måde end gennem massemedier og historiebøger. Hvordan analyserer vi og skriver om fx familiefotografi, bryllupsfotografi, selfies på Instagram, ensartede visitkortfotografier fra 1800-tallet? Hvad kan de fortælle os? Og hvilken rolle spiller tekst og kontekst? Hvilke redskaber tilbyder litteraturvidenskaben, kulturstudierne, antropologi eller medievidenskab? Svaret er muligvis en interdisciplinær kombination, men det er dét, vi bl.a. skal undersøge på kurset med et kulturæstetisk hovedfokus.

Det Kgl. Bibliotek huser Nordeuropas største og fineste samling af fotografier. Med udgangspunkt i overskriften ”Hverdagsliv som kulturhistorie” vil vi – i samarbejde med seniorforsker Mette Kia Krabbe Meyer fra KB - gå på arkivskattejagt i denne samling og se nærmere på, hvad nogle af samlingens millioner af fotografier fortæller os om hverdagsliv, familie, køn, seksualitet, identitet, relationer og samfundsforhold fra fotografiets fødsel til i dag. Samtidig vil vi drøfte metoder til at finde og arbejde med arkivmateriale. Tanken er, at den studerende vælger sit analysemateriale her, men det er ikke et krav.

Kursets ambition er at udstyre de studerende med en række videnskabeligt funderede analysemetoder og begrebsapparater, der aktiverer en kritisk, nysgerrig og fleksibel evne til at forstå, fortolke og formidle hverdagslivsfotografiet og give nye bud på kulturhistorieskrivningen gennem den slags materiale. Vi skal læse tekster af forskere, som kombinerer en kunst- og kulturhistorisk og en visuel-antropologisk tilgang til fotografi (Elizabeth Edwards, Chris Pinney, Geoffrey Batchen, Martha Langford, Gillian Rose, Tina Campt og flere andre), ligesom vi skal inspireres af f.eks. materialitets- og affektteori. Vi tager udgangspunkt i familiefotografiet, men der vil være rig mulighed for at arbejde med andre former for fotografi, incl. helt nye digitale former på sociale medier. Kurset kræver aktiv deltagelse fra de studerende, idet alle vil blive opfordret til at finde et fotografisk materiale at arbejde med under forløbet, ligesom der løbende vil indgå praktiske øvelser.