HKVK0008EU KØN; KA-tilvalgsemne i Køn, seksualitet og forskellighed: Reproduktive grænser: mellem personlige rettigheder og nationale selvforståelser i Norden

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Reproductive borders: between personal rights and national self-images in the Nordics

Uddannelse

Køn, seksualitet og forskellighed

Kursusindhold

Hvorfor er der ikke fri abort i Færøerne endnu? Hvad gik spiralkampagnen i Grønland ud på? Hvordan skal vi løse fertilitetskrisen i Danmark? Disse spørgsmål fylder meget i samfundsdebatten i disse år, men i stedet for at spørge hvordan vi løser disse problemer, kan vi også spørge hvad disse reproduktionsretorikker gør og hvordan de vedligeholder eller udfordrer nationale og kulturelle selvforståelser. Især i Norden, hvor velfærdstatens formning af samfundet og ligestilling er en naturaliseret del af reproduktionsdiskurser, og opfattelsen af at være “foran” længe har defineret retorikken, ofte på bekostning af den koloniale historie som nordisk ekseptionalisme udgrænser.

 

Den offentlige samtale om bl.a. abortgrænser og ufrivillig barnløshed involverer både implicitte og eksplicitte antagelser om hvad “problemerne” med graviditet, prævention og abort går ud på – og hvordan de også handler om at løse andre sociale problematikker end retten til at vælge forældreskab til eller fra.

 

Med udgangspunkt i retoriske og kønsteoretiske tilgange dykker vi ned i hvor grænserne for reproduktion går i dag. Fokus er medietekster, så som avisartikler, blogindlæg, podcasts, nyhedsindslag, dokumentarer og læserbreve, men også andre eksempler på offentlig diskurs, såsom skønlitteratur, visuelle fremstillinger eller aktivistiske events, hvor emnet reproduktion sættes på dagsordenen. Både i forhold til individers, minoriserede gruppers og statens rammesætning af rettigheder og pligter, men også i forhold til hvordan tværnationale fællesskaber skabes og udfordres gennem biopolitiske paradigmer. Gennem begreber så som reproduktivt medborgerskab, reproductive justice og biopolitik kaster vi et intersektionelt blik på debatter, emner og måderne disse behandles af medier og privatpersoner, og spørger hvad abort, fertilitetsbehandling, prævention, frihed og tvang mm. gør ved den nordiske selvforståelse i dag.

Målbeskrivelser

Kursusspecifikke mål

Ved prøven kan den studerende demonstrere:
Viden om:

  • de forskellige retninger, teorier og metoder, som præsenteres på kurset om seksuelle og reproduktive problemstillinger, så som abortretorik, reproduktivt medborgerskab, reproductive justice og biopolitik.
  • centrale diskussioner inden for seksuelle og reproduktive rettigheder og sundhed, og disse emners relation til post/dekolonial teori.
  • teoretiske begreber om køn, seksualitet og andre forskelssættende sociale kategorier.

 

Færdigheder i at

  • identificere og karakterisere de teoretiske retninger og metodiske principper, der præsenteres på kurset, med hensyn til disses indbyrdes ligheder og forskelle
  • analysere og reflektere over mulige forbindelser (intersektioner) mellem sociale kategorier som etnicitet, race, køn, seksualitet o.l.

 

Kompetencer til at

  • skelne mellem og reflektere over forskellige begreber og analysegreb inden for retorisk teori, kønsteori og post/dekolonial teori.
  • anvende retoriske, kønsteoretiske, post/dekoloniale og andre kritiske tilgange til at forstå, analysere og fortolke sociale markeringer af forskel i konkrete analyser af udvalgte kulturprodukter, medieprodukter, politiske diskurser, teoretiske tekster o.l.
  • vurdere og diskutere de mulige videnskabelige såvel som praktiske (fx etiske) konsekvenser af den valgte analyse- og argumentationsstrategi.


Studieordning
Kurset kan læses under følgende studieordninger på Køn, seksualitet og forskellighed:

KA-tilvalg:

2019-ordningen

 

Studieordningen findes her.

Kurset er udformet som et arbejdsfælleskab snarere end som en forelæsningsrække. Undervisningen består af underviseroplæg, diskussioner, analytiske øvelser, gruppearbejder, studenteroplæg og konkret analytisk arbejde.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 210
  • Eksamensforberedelse
  • 146,5
  • I alt
  • 412,5
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Prøveformsdetaljer
Fri hjemmeopgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

Fri hjemmeopgave, jf. de særlige bestemmelser i studieordningen