HKUB00851U Kunsthistorie: Metode og teori 2

Efter en kort introduktion til begreberne mimesis og skønhed i oldtidens og middelalderens tænkning, sætter kurset fokus på den filosofiske æstetiks opståen i det 18. århundrede, dens udvikling i den første halvdel af det 19. århundrede og dens problematisering i senmoderniteten. Dette sker parallelt med, at der arbejdes konkret med æstetikkens anvendelighed i forhold til kunsthistorisk værkanalyse og til analyse af andre æstetiske udtryk som f.eks. musik. I takt med den historiske redegørelse bliver den studerende præsenteret for centrale teoretiske alternativer, såsom (a) distinktionen mellem proportionens og lysets metafysik efter nyplatonismen, (b) integreringen af teorier om den sanselige erkendelse, om lyst- og ulystfølelsen samt om den æstetiske dømmekraft i oplysningstiden og (c) distinktionen mellem idealistiske, materialistiske og fænomenologiske analysemodeller og dens betydning for udviklingen af mediespecifikke forståelsesmønstre. Særlig opmærksomhed bliver rettet mod de videnskabsteoretiske, kulturteoretiske og moralfilosofiske forudsætninger for de respektive kunstteorier. Parallelt hermed arbejdes der med at forbinde de æstetiske refleksioner med konkrete kunsthistoriske udviklinger. Alle forfattere, tematikker og tilgange behandles med andre ord både fra en æstetik- og kunstteoretisk og fra en værkanalytisk vinkel. Der tilstræbes en stadig og åben dialog imellem kursets to ben. Nedenfor opridses nogle eksempler på, hvordan den æstetiske teori kobles med værker og forskellige æstetiske medier.

1. Kunst som mimesis (Platon, Aristoteles, antik skulptur og arkitektur, klassicistisk historiemaleri)
2. Proportionens og lysets æstetik (Plotin, Augustin, den oldkristne kirke, den gotiske katedral)
3. Det skønne, det sublime og det pittoreske (Kant, Gilpin, Knight, Poussin, Hogarth, Constable, Friedrich, Turner)
4. Det fysiologisk sublime (Burke, Lessing, Laokoon, Wiedewelt, Abildgaard)
5. Subjektiv og objektiv idealisme/Den æstetiske dømmekraft og den klassicistiske(?) norm (Kant, Hegel m.fl., farve og streg)
6. Skønhedsidealer, historisk og strukturelt (Hegel om maleriet, Kierkegaard om det tragiske, Adorno om den klassiske modernisme, Benjamin om barokken og surrealismen, programmusik versus Stravinskij, Prokofjev, Kurt Weill)
7. Viljens og den tragiske kunstopfattelse (Schopenhauer, Nietzsche, Rafael, Klimt, Beethoven og Wagner)
8. Rummets fænomenologi (Heidegger, Merleau-Ponty, Van Gogh, Cezanne, Rilke, Hölderlin, det græske tempel)
9. Kræfternes æstetik (Deleuze, Bacon)
10. Tidens og bevægelsens fænomenologi (Kierkegaard, Heidegger, Sartre, Deleuze, Giacometti, barokkens maleri, Bacon, 1800tallets visuelle kultur)
11. Det postmoderne sublime (Lyotard, Newman)

I løbet af kurset vil vi bl.a. også diskutere sammenhænge mellem æstetik og værk-, henholdsvis mediepræferencer, en syn- og diakron omgang med æstetisk teori og valg af analyse objekter, erfaringsæstetiske problemstillingers medvirken i værkanalyser og forholdet mellem den enkeltes værkpræferencer, etiske/politiske holdning og så valg af æstetisk ståsted. Kurset sigter på et overgribende plan på at gøre den studerende bevidst om de æstetiske præmisser, som spiller med i hendes/hans analyser. I forlængelse af de oplæg fra gæstelærere, som ligger spredt i semestret, vil vi bl.a. diskutere disse problemstillinger.