HKUB00794U  Kunsthistorie: Kunsthistorie 1800-1960

Årgang 2019/2020
Engelsk titel

Art History: Art History 1800-1960

Kursusindhold

Kurset formidler viden om og forståelse af billedkunst, arkitektur og design fra 1800 til 1960 på tværs af landegrænser med fokus på den vestlige kunsthistorie, og med globale udblik til modernitetens kulturhistoriske og teoretiske dimensioner såvel som til perioders stilistiske, formale og ikonografiske hovedkoncepter. Kurset omhandler identifikation og anvendelse af centrale værker, kategorier og begreber tilknyttet til periodisering og analyse af kunst, arkitektur og design fra 1800 til 1960. Blandt andet sættes fokus på udvikling af færdigheder og kompetencer i forbindelse med klassicismen, romantikken og realisme, modernisme og historicisme såvel som andre ismer i diverse medier og genrer i løbet af 1800 taller (maleri, skulptur, arkitektur, design, fotografi, grafiske og performative teknikker osv.). Derudover diskuteres diverse modernismers hovedbevægelser, derunder skandinaviske og danske tendenser samt avantgardernes rolle og sammenhæng af kunst, indretning og arkitektur før - og efter – 1. og 2. verdenskrig.

Beskrivelse af delforløbet om design

Underviser: Ulrik Ekman.

Kurset indeholder et delforløb om hovedtræk i udviklingen af moderne design, herunder dansk design, og spænder historisk over hele perioden fra ca. 1800 til i dag, men lægger emfase på udviklinger i de tre første årtier af 1900-tallet, international stil samt opkomsten af postmoderne problemstillinger i slutningen af kursets periode.

Forløbet introducerer til designteoretiske problemstillinger ang. moderne æstetik og design, forholdet mellem form og funktion, design af oplevelse og forbrug. I forløbet arbejdes med analyser af en vifte af konkrete designfænomener, f.eks. gobeliner, porcelæn, Ford biler, modernistiske grafiske designs, designs fra Bauhaus skolen, Frank Lloyd Wrights arkitektur, møbler af Wegner og Børge Mogensen, hjemmets indretning og kønspolitik i 1950erne, senmoderne mode, senmoderne designkunst hybrider.

Beskrivelse af delforløbet om arkitektur

Underviser: Kasper Lægring

Beskrivelse følger

Skrivning]
Sylvain Barnet, A Short Guide To Writing About Art (11 edition 2014)

[Kunst]

Chu, Petra (2006), Nineteenth-Century European Art (Second ed.). Upper Saddle River, NJ: Pearson
Eisenman, S., & Crow, Thomas (2011), Nineteenth Century Art: Critical History (4.th ed.). London: Thames & Hudson
Arnason, H. & E. C. Mansfield (2013), A History of Modern Art: Painting, Sculpture, Architecture, Photography. NJ: Pearson
Hornung, Peter Michael (red.): Ny dansk kunsthistorie (bind 3-9). Palle Fogtdal 1995.

[Design]
Heskett, John. “Art and Industry in the Early Twentieth Century.” Industrial Design.  New York: Oxford University Press, 1980
Sparke, Penny. An Introduction to Design and Culture: 1900 to the Present. 2nd ed. London: Routledge, 2004
Sommar, Ingrid. Scandinavian Design. London: Carlton, 2011
[Arkitektur]

Colquhoun, Alan. Modern Architecture (Oxford: Oxford University Press, 2002).

Tankebygninger: Arkitektur og kunsthåndværk 1851-1914, red. Vagn Lyhne og Kristian Berg Nielsen, trans. Vagn Lyhne (Aarhus: Klim, 1994).
The Rationalist Reader: Architecture and Rationalism in Western Europe, 1920-1940/1960-1990, ed.

Kurset også er for BA-tilvalgsstuderende, der er indskrevet på BA-tilvalgspakken i Billedkunst og design - studieordning 2019
Kursets struktur

Til kurset er der tilknyttet to parallelle forløb om arkitektur og design, der underbygger undervisningen.

Kurset er i sin hovedtræk struktureret kronologisk og på tværs af udviklingen af arkitektur, kunst og design. I kunsten gennemgås klassicismen og romantikken, realisme og naturalisme, historicisme og modernisme, impressionisme, postimpressionisme og symbolisme, fotografi i 1800 tallet, de tidlige tendenser i 1900 tallet (abstraktion, udtryk), historiske avantgarder og kunsten før og efter 2. verdenskrig.

Undervisningsform
Undervisningen består af forelæsninger, ekskursioner til museer og andre kunstinstitutioner samt øvelser. De studerende arbejder individuelt og i grupper, med skriftlige og mundtlige oplæg såvel feedback.
Kursister er opdelt i grupperne. Ansvarlig er gruppeleder, som fungerer som kommunikationsled mellem underviser og kursister både i ekskursionerne og ift. andre undervisningsformer og opgaver (mundtlig oplæg mfl.).

Arbejdsbyrde
Selvom museumsbesøgerne og de mundtlige oplæg og feedback ikke er obligatoriske (i juridisk forstand), hører de sammen med didaktiske teknikker, som undervisere bruger i forskelligt omfang. Skriftlige kompetencer relaterede til viden og færdigheder nås derfor både gennem tekstlæsninger og skriftlige oplæg såvel som i kobling til deres praktiske anvendelser gennem ekskursioner, gruppearbejde og mundtlige oplæg.
Ekskursioner, mundtlige oplæg mfl.
Hovedideen er her, at alle arbejder sammen om små opgaver som middel til at styrke tilegnelse og beherskelse af det faste, bundne pensum, samt udarbejdelsen af navnlig problemformuleringen for jeres skriftlige eksamensopgaver. Ikke mindst er meningen med ikke-obligatoriske opgaver at studerende får feedback undervejs både fra underviserne og fra hinanden, således at alle nødvendige forskningsteknikker trænes (litteraturbearbejdelse, arbejde i institutionerne [museet, udstilling, arkiv] osv.) undervejs til det selvstændige akademisk arbejde.

Reglerne for mundtligt oplæg: for en studerende: 10 minutter; to studerende: 15 minutter; tre studerende: 20 minutter; mundtligt responsum: 5 minutter.
Oplægsholdere: afleverer manus/slides til respondent senest dagen før. Præsentation af pensumtekst: sørg for kort at formidle pensum tekstens hovedpointer og væsentlige problemstillinger; fokusér på et enkelt problem og én måde at bruge teksten til analyse og gå i dybden her; fokusér på at nå frem til kritisk refleksion og stillingstagen.
Gruppeleder kommunikerer med gruppen i god tid, og fordeler opgaver (en eller to personer om en pensumtekst, hvis der er mere end tre tekster planlagt; to personer om en pensum tekst hvis der er tre tekster; tre personer til en tekst hvis der er en eller to tekster). Find også oplægsholdere til præsentation af problemformulering for egen opgave samt respondenter (ikke alle kan komme til her af hensyn til tid).
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
8-10 sider og 10-15 sider
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 84
  • Forelæsninger
  • 42
  • Forberedelse
  • 294
  • I alt
  • 420