HKUB00392U Kunsthistorie: Kulturteori og æstetik

Årgang 2023/2024
Engelsk titel

Art history: Cultural Theory and Aesthetics

Uddannelse

Bachelor

Kursusindhold

Kurset behandler sammenhænge mellem kulturteori og æstetik med inddragelse af vigtige dele af disse områders teoretiske og filosofiske strømninger, som to faglige områder, der befrugter hinanden i nutidig kunsthistorie og visuel kultur. Samtidig bygger områderne bro mellem interessen for visuel kultur indenfor kunsthistorie og teoridannelse, der behandler den langvarige tradition indenfor filosofisk æstetik med fokus på kunst. Kurset undervises i to hoveddele:

Æstetik

Kursets første del vil efter en introduktion til moderne vestlig æstetik nærlæse en række nyere kritiske håndteringer af denne æstetiske traditions mere eller mindre implicitte fordringer til et subjekts evne til at kunne sanse, vurdere og fortolke billedkunstneriske og visuelle genstande, begivenheder eller forekomster i verden. Vi vil således foretage grundlæggende læsninger og øvelser i diskursteori og -praksis (Hans-Georg Gadamer og Michel Foucault). Undersøge det billedlige udtryks kulturelle levedygtighed (Warburg-skolen). Belyse overgange mellem krop og affekt i visuelle udtryk (Edmund Husserl - Gilles Deleuze - Georges Didi-Huberman). Fokusere på sammenhænge mellem tegn og medier som kulturelle teknikker (Louis Marin, Roland Barthes, Vilém Flusser, Bernard Stiegler). Følge de nuværende udviklinger af, hvad vi kan kalde hhv. ’økoempatisk æstetik’ (eks. Emanuele Coccia og Astrida Neimanis) og ’investigative æstetikker’ (eks. Eyal Weizmann og Matthew Fuller, Susan Schuppli).

 

 

Kulturteori

En række tematikker behandles sammen med særlige fokusområder, samt relevant cases:

- Den moderne avantgardekunst og kulturbegrebet: Walter Benjamin og den russiske konstruktivisme.

- Kulturteori og kunstteori i efterkrigstiden: kunstteori og kulturstudier.

- Repræsentationsbegrebet: tegn, diskurs, kultur og kunst 

- Ny kritik: feminisme, dekolonialisme, queer, intersektionalisme

- Særlige temaer: samfundets imaginære institution, kunst og kultur

- Særlige temaer: distribueret sensibilititet og socioæstetik

- Særlige temaer: transvisualitet og det transvisuelle

Der fremstilles et kompendium indeholdende tekster til kurset valgt af underviser/eksaminator, som ligger klar ved kursusstart. Dette suppleres med valg af 400s supplerende materiale af deltagere/eksaminander. Ved aktiv undervisningsdeltagelse: samlet pensum er 1000 normalsider, heraf vælges 600 normalsider af eksaminator og 400 normalsider af eksaminanden. NB: Ved manglende aktiv undervisningsdeltagelse: 1000 normalsider, der udvælges af eksaminator

Kurset består af en gennemgående ramme baseret på forelæsninger, gruppediskussioner, plenum og løsning af opgiver og indlæg i Absalons. diskussionsplatform mm. Der lægges vægt på en dialog mellem alle deltagere og et fokus på konkret output: et mundtligt gruppeoplæg på 10 minutter og en skriveøvelse på 3-5 normalsider, der forbereder produktion af en synopsis til brug for eksamen. Det forventes, at den studerende læser tekster af forskellig sværhedsgrad og bidrager selvstændigt til kursets læringsproces og output.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 84
  • Forberedelse (anslået)
  • 251
  • Vejledning
  • 1
  • Eksamen
  • 84
  • I alt
  • 420
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

Der tilbydes mundtlig individuel feedback i forbindelse med den afsluttende eksamen

Point
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Kriterier for bedømmelse