HHIK09881U HIS 88. American Exceptionalism

Område E: Mundtlig fremstilling og debat [2019-ordningen]
Historisk kerneområde 3: Mundtlig fremstilling og debat [2015-ordningen]
Historisk tilvalgsområde 2 [2019-ordningen [kun for studerende med grundfag i Historie]]
HIS 88. American Exceptionalism
Amerikansk historiografi har været påvirket af opfattelsen af, at USA har udviklet sig anderledes (og bedre) end resten af verden. Historikeren Frederick Jackson Turner formulerede i 1893 Frontier-tesen, ifølge hvilken den vestlige ekspansion havde formet en særlig amerikansk identitet. Kort efter tilføjede Werner Sombart, at socialismen ikke kunne vinde fodfæste i USA på grund af den høje levestandard. Under den tidlige Kolde Krig fik American Exceptionalism-opfattelsen fornyet popularitet: USA havde ved sin uafhængighed brudt med Europas feudale fortid og opbygget en særlig liberal tradition (Louis Hartz); den særlige amerikanske politiske tradition havde været domineret af en pragmatisme, der havde betydet, at USA havde undgået Europas ideologiske konflikter (Daniel Boorstin). Mens American Exceptionalism mødte kritik efter Vietnam-krigen, blomstrede den op igen efter Den Kolde Krigs afslutning, hvor Francis Fukuyama fejrede det liberale demokratis sejr og historiens afslutning, og under Krigen mod Terror, hvor neokonservative historikere har omskrevet USA's udenrigspolitiske historie (Robert Kagan).

Kurset har som formål at introducere deltagerne til forskellige aspekter af American Exceptionalism og hvordan opfattelsen har ændret sig over tid: 1) Myten om USA som en særlig nation, velsignet af Gud, og med den mission at civilisere verden. De tidligste kolonialister, puritanerne, talte om at opbygge et nyt Jerusalem, der som ”a city on a hill” skulle inspirere resten af verden (John Winthrop). I den sammenhæng vil vi komme ind på nationale myter, deres konstruktion, formål og rolle i forhold til den amerikanske nationalisme og identitet. 2) Debatten om American Exceptionalism som den er foregået indenfor historiefaget. Kritikere har bl.a. fremført, at USA’s egenart er forsvundet over tid siden industrialiseringen, og at USA ikke på noget tidspunkt har været isoleret, men har været en del af den vestlige verdens udvikling siden opdagelsesrejserne (Thomas Bender). En række historikere har argumenteret med, at USA ikke har haft en exceptionel historie, men at det på flere områder har udviklet sig anderledes end den øvrige vestlige verden. 3) Hvordan har USA udviklet sig på en række konkrete områder sammenlignet med den øvrige vestlige verden: Har der været større social mobilitet i USA og har ’the American Dream’ været myte eller realitet? Hvorfor standsede socialismens fremgang omkring 1. Verdenskrig? Hvordan adskiller amerikansk patriotisme eller nationalfølelse sig fra den europæiske, og hvori består den amerikanske identitet? Immigration og assimilering i USA er foregået anderledes end i andre lande i Den Nye Verden – hvorfor? Hvorfor er USA blevet mere religiøst siden grundlæggelsen, mens det meste af den vestlige verden er blevet sekulariseret? Hvorfor har modstanden mod statsmagten været så stærk? Har USA haft en særlig international rolle med udbredelse af sine frihedsidealer? Der vil således være vide muligheder for at vælge et emne eller problemkompleks til at fordybe sig i.

Undervisningen vil foregå som diskussion af læste tekster (monografier, artikler, kilder) kombineret med forelæsninger. Et vigtigt element er afholdelse af workshops/seminar, hvor deltagerne ud fra en udarbejdet tekst vil holde et mundtligt oplæg og være opponent på hinandens oplæg.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• identificere, redegøre for og diskutere de vigtigske problemstillinger vedrørende American Exceptionalism
• placere emnet/området i dets kontekst og sammenfatte og diskutere de vigtigste træk ved amerikansk historie, som angår American Exceptionalism
• udvælge og begrunde et relevant problemkompleks inden for området
• anvende relevante teoretiske og metodiske tilgange til analyse af et afgrænset problemkompleks indenfor American Exceptionalism og begrunde valget
• formidle sin viden og overvejelser mundtligt på en velstruktureret måde og med en klar og præcis beherskelse af sproget
• diskutere de forskellige skoler og tolkninger vedrørende American Exceptionalism
• foretage kritiske overvejelser vedrørende historiske argumentationsformer og fortolkningsfigurer