HHIK00881U  HIS 88. Demokratia: Lighed og ulighed i den hellenistiske by-stat (c. 300-1 f.v.t.)

Årgang 2019/2020
Engelsk titel

HIS 88. Demokratia: Lighed og ulighed i den hellenistiske by-stat (c. 300-1 f.v.t.)

Uddannelse

Historie
Område E: Mundtlig fremstilling og debat (HHIK03881E)
[Fagstudieordning. Kandidatdelen af sidefaget i historie, 2019-ordningen]

Område E: mundtlig fremstilling og debat (HHIK13881E)
[Fagstudieordning. Kandidattilvalg i historie, 2019-ordningen]

Historisk kerneområde 3: Mundtlig fremstilling og debat (HHIK03771E)
[Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]

Historisk tilvalgsområde 2 (HHIB10221E) [kun for studerende med grundfag i Historie]
[Fagstudieordning. Bachelortilvalg i historie, 2019-ordningen]

Kursusindhold

Område E: Mundtlig fremstilling og debat [2019-ordningen]
Historisk kerneområde 3: Mundtlig fremstilling og debat [2015-ordningen]
Historisk tilvalgsområde 2 [2019-ordningen [kun for studerende med grundfag i Historie]]
HIS 88. Demokratia: Lighed og ulighed i den hellenistiske by-stat (c. 300-1 f.v.t.)
Det antikke demokrati, demokratia, forbindes i høj grad med bystaten Athen i den periode som kaldes den klassiske (c. 500-300 f.v.t.). I perioden efter Alexander den Stores død bredte den demokratiske styreform sig imidlertid til snart sagt alle hjørner af den græske verden. Demokrati blev nu betragtet—ikke bare som den mest almindelige styreform—men også den eneste moralsk forsvarlige. I den forstand kan den hellenistiske periode med rimlighed betragtes som et højdepunkt i demokratiets ældste historie, men der er i forskningen fortsat en diskussion om hvordan præcis de hellenistiske demokratier skal forstås. Var de i hovedsagen fortsættelser af det klassiske demokrati? Eller oligarkier i demokratisk festdragt? Svaret afhænger i ikke ubetydelig grad af, hvad præcis man skal forstå ved demokratia.

I dette kursus vil vi tage fat om netop dette spørgsmål og undersøge i hvert fald tre centrale aspekter:

Politiske institutioner. Demokrati forbindes sædvanligvis med et særligt sæt politiske institutioner, der tilsyneladende havde til hensigt at sikre at den politiske magt var spredt så langt som muligt mellem borgerne. Korte embeder, begrænsninger for genvalg, valg ved lodtrækning og så videre. Sådanne institutioner var kendetegnende for antikkens nok mest berømte demokrati, det i det klassiske Athen. Athen er derfor blevet en model for demokratia, men det bliver nødvendigt at udforske alternative institutionelle former og i den forbindelse stille spørgsmålet: hvad er egentlig demokratia

Politisk lighed, social ulighed. Et bærende princip for både antikkens og vor egen tids demokratier var borgernes fuldstændige politiske lighed. Enhver havde samme stemme og lige adgang til politiske embeder. Intet privilegium knyttedes formelt til slægt eller formue. Nøgleordet her er naturligvis ’formelt’, for der var (og er) åbenlyse fordele ved at være af velhavende og god familie.

De hellenistiske demokratier indeholdt med andre ord på det paradoks: på den ene side stod komplekse politiske institutioner, hvis formål var at forhindre en koncentration af politisk magt. På den anden side accepteredes borgernes sociale og økonomiske ulighed uden videre. Men hvordan påvirkede den sociale ulighed den politiske lighed? Holdt de politiske institutioners bolværk?

Det oligarkiske demokrati. Indtil nu har vi undladt at nævne det grundlæggende hykleri. Den antikke styreform, som vi omtaler som demokrati, ekskluderede flertallet af indbyggerne i de græske bystater. Kvinder, fremmede og slaver, var forment adgang til de politiske institutioner. Strengt taget, var de antikke demokratier derfor blot en art moderat oligarki. Et sådan skift i perspektiv giver anledning til at genoverveje demokratia, som politisk system. Er historikerens fokus på konflikter mellem de fuldgyldige borgere overhovedet relevant? Eller er den egentlige politiske kamp mellem dem der var ’inde’ og dem der var ’ude’?


Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• 

Holdundervisning /seminar
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet med opsyn.
Krav til indstilling til eksamen

Aktuelle studieordninger for Historie og Studiehåndbogen [KA] (2015 & 2019) og Studiehåndbogen [BA] (2013 & 2019).

Kriterier for bedømmelse
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse
  • 203
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • I alt
  • 388,5