HHIB04391U HIS, ”De smukke og gode” – aristokrati i den græske bystat
HIS, ”De smukke og gode” – aristokrati i den græske bystat
Bachelorprojekt i historie (Fagelement HHIB00391E) [Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen]
”De smukke og gode” – aristokrati i den græske bystat
De hellenistiske bystater var demokratiske samfund,
efter datidens standarter, og hvilede på princippet om borgernes
politiske lighed. I modsætning til senere tiders europæiske samfund
kendte de græske bystater intet formelt hierarki. Ikke desto mindre
var bystatens borgere bevidst om, at enkelte af deres medborgere
skilte sig ud fra mængden, både individuelt og som gruppe. Denne
gruppe, som moderne historikere har kaldt ”aristokratiet”,
benævntes i samtiden blandt andet ”de smukke og gode”, ”de af god
familie”, ”de kendte” eller ”de rige”. Det sidste mere end antyder,
at de græske aristokrater først og fremmest udgjorde en økonomisk
elite, men penge er (siges det) ikke alt og hver især berører disse
benævnelser forskellige aspekter af aristokratiet, deres
livsførelse, deres familie og deres deltagelse i bystatens
politiske, militære og religiøse liv.
Et centralt tema for kurset er, hvordan aristokrati skabes og
vedligeholdes; dels individuelt, men især i relation til andre
aristokrater (lokalt og på tværs af bystater) og til samfundet
generelt - en social proces, der kan beskrives som “ordo-making”.
Dette spørgsmål leder naturligt videre til spørgsmålet om
aristokraternes sociale og politiske position. Selvom så godt som
alle bystater havde demokratiske forfatninger, accepterede
bystaternes indbyggere tilsyneladende at deres aristokratiske
medborgere spillede en fremtrædende rolle i det social og politiske
liv. Et andet centralt tema for kurset vil derfor være, hvordan
aristokrati kunne legitimere enkelte personer og familiers krav på
”magten” i samfund, der hyldede principperne om frihed og lighed.
Kursets første del består i en introduktion til periodens sociale
og politiske historie, herunder en diskussion af de vigtigste
historiske fremstillinger samt en introduktion til kildematerialet
og de forskellige metodiske udfordringer, der knytter sig dertil. I
anden del af kurset arbejder vi med individuelle projekter.
Bachelorprojekter kan for eksempel fokusere på enkelte
aristokrater, slægter eller bystater med særligt henblik på en
eller flere følgende temaer, der i sig selv kan udgøre oplagte
emner for et bachelorprojekt.
- Dannelse og uddannelse
- Familie og slægt
- Patronage
- Krigsførelse
- Velgørenhed (euergetisme)
- Religion og præsteskaber
- Netværk
Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
•
- M. M. Austin: The Hellenistic World from Alexander to the
Roman Conquest. Cambridge, 2006 (Second Edition).
- P. F. Bourdieu: The Logic of Practice. Standford, 1990.
[original: Les sens pratique. Paris, 1980].
- J. Ma: Statues and Cities – Honorific Portraits and Civic
Identities in the Hellenistic World. Oxford, 2013.
- P. Veyne: Bread and Circuses – Historical Sociology and
Political Pluralism. London, 1990. [original: Le pain et
le cirque. Paris, 1976].
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 42
- I alt
- 42
- Point
- 15 ECTS
- Prøveform
- Andet
Kriterier for bedømmelse
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- HHIB04391U
- Point
- 15 ECTS
- Niveau
- Bachelor
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Efterår
- Skemagruppe
- Se skemalink
- Studienævn
- Studienævnet for Saxo-Instituttet
Udbydende institut
- Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin
Kursusansvarlige
- Christian Ammitzbøll Thomsen (cammt@hum.ku.dk)