HFIB00781U FILO Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

FILO e (constituent and compulsory) 1

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i Filosofi, 2019-ordningen:

Bachelortilvalg i Filosofi, 2019-ordningen:

Bachelorsidefag i Filosofi, 2019-ordningen:

https://hum.ku.dk/uddannelser/aktuelle_studieordninger/filosofi/

Kursusindhold

Kurset er delt i tre moduler: Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi. Modulerne er vægtet med forskellig tyngde, hvor hovedvægten er lagt på logik.

 

Modul 1: Elementær formel logik

De logiske grundbegreber præsenteres med henblik på en indføring i elementær formel logik. Først præsenteres den studerende for klassisk udsagnslogik, hvor der arbejdes med formalisering af mindre tekster, bevisteori/bevisteoriformater og semantik med særlig opmærksomhed på sandhedstabeller og semantiske tableaux. Siden præsenteres syntaksen for fuld første ordens prædikatslogik, hvor der arbejdes med formalisering af mindre tekster og semantiske afgørelsesprocedurer med særlig opmærksomhed på semantiske tableaux.

 

Modul 2: Argumentationsteori

Argumentationsteorien anskues især ud fra et argumentationsanalytisk standpunkt, hvor den studerende præsenteres for redskaber til og erhverver kompetencer i at analysere og vurdere forskelligartede argumenter. Der arbejdes med at identificere argumenter og argumentative strukturer i hverdagslige, filosofiske og videnskabelige ræsonnementer. Redskaberne er i dette modul overvejende uformelle logiske begreber som præmis, konklusion, følgerigtighed, ræsonnement, begrundelse, demonstrativ styrke, etc. I forbindelse med videnskabelig argumentation præsenteres og arbejdes med en simpel teoretisk model.

 

Modul 3: Sprogfilosofi

Sprogfilosofiens hovedemne er undersøgelsen af, hvad sproglig betydning er. I dette modul trækkes en linje fra logikmodulets redegørelse for semantikken for formelle sprog til sprogfilosofiens undersøgelse af naturlige sprogs semantik. Der holdes fokus på særligt to semantiske funktioner: Reference og prædikation. Den studerende præsenteres for flere klassiske teorier inden for begge emner. Endvidere præsenteres teorier inden for sprogpragmatik, herunder talehandlingsteori.

Målbeskrivelser

Ved prøven kan den studerende demonstrere:

 

Viden om og forståelse af

  • argumenters grundstruktur samt argumentationsteoriens væsentligste begreber og slutningsformer.
  • grundelementerne i filosofiske, videnskabelige og hverdagslige demonstrationer, begrebsanalyser og bevisformater.
  • syntaks og semantik for udsagns- og den fulde førsteordenslogik, afgørbarhedsprocedure for gyldighed med særlig opmærksomhed for sandhedstabeller og semantiske tableaux.
  • centrale filosofiske teoridannelser om sprogs semantik og pragmatik.

 

Færdigheder i at

  • redegøre for vigtigste slutningsformer, fejlslutninger mv.
  • redegøre for syntaks og semantik for udsagns- og den fulde førsteordenslogik.
  • redegøre for afgørbarhedsprocedure for gyldighed med særlig opmærksomhed for sandhedstabeller og semantiske tableaux.
  • redegøre for centrale teorier om sprogs semantik og pragmatik.

 

Kompetencer til at

  • gennemføre identifikation af logisk form og formalisering af udsagn og argumenter i udsagns- og den fulde førsteordenslogik.
  • analysere af gyldighed, holdbarhed og den demonstrative styrke af filoso­fiske, videnskabelige og hverdagslige ræsonnementer.
  • formidling af forskningsbaseret viden om argumenters brug i filosofiske, videnskabelige og hverdagslige sammenhænge.
  • udrede og analysere tekster og sproglige ytringer med henblik på at afklare deres semantiske indhold og pragmatiske funktion.
Undervisningen har form af forelæsninger og seminarer.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 84
  • Forberedelse (anslået)
  • 325,5
  • I alt
  • 409,5
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet
Krav til indstilling til eksamen

Den aktive undervisningsdeltagelse består af:

  • Den studerende skal have gGodkendt mindst 10 ud af 12 stillede øvelser/opgaver med et omfang på ½ - 2 normalsider hver.
  • Den studerende skal være til stede i mindst 75 % af seminarundervisningen.
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

August 2022. Syge-/omprøve: Bunden hjemmeopgave. 21-25 normalsider. Der gives 14 dage til besvarelsen.

Kriterier for bedømmelse