HEGRBTV05U Tværfagligt valgfag, emne 5: Holocaust i europæisk litteratur og kultur

Emne: Erindring af holocaust i litteratur og kultur efter 1945

Indhold: Vi analyserer centrale værker om holocaust - den nazistiske jødeforfølgelse- og udryddelse - fra 1945 til nu. Kurset vil have fokus på den såkaldte ”vidnelitteratur”, dvs. erindringsbaserede beretninger, men også fiktion (romaner og noveller) og film vil blive inddraget.

Vi vil se på, hvordan de traumatiske begivenheder repræsenteres sprogligt og endda viser sprogets grænser. På baggrund af relevant teori vil vi diskutere selve genren vidnesbyrdlitteratur og undersøge, hvad det indebærer for spørgsmålet om autenticitet, at værkerne altid befinder sig på grænsen mellem det subjektivt erfarede og det objektivt sandfærdige og derfor balancerer mellem upålidelighed og troværdighed. Nogle forskere har skelnet mellem Holywood-kitsch på den ene side og troværdige vidnesbyrd på den anden side, der er skrevet i et såkaldt ’post-Auschwitz sprog’ (I. Kertèsz) og undgår kitsch. Vi skal diskutere holocaust som individuel og kollektiv europæisk erindring/erfaring, og vi vil lægge op til at de studerende inddrager et komparativt element mellem mindst to forskellige sprogområders litteratur.

De vidnesbyrd vi har valgt, er de mest læste i verden og har formået at skildre det ubeskrivelige på en troværdig måde, der balancerer mellem etiske og æstetiske krav. Blandt de gennemgående temaer i værkerne er fx: sprog og kommunikation i kz-lejren; de sociale og moralske hierarkier; spørgsmålet om skyld. Både kvindelige og mandlige forfattere inddrages. Vi vil anvende relevante tekst- og filmanalytiske begreber, idet vi både analyserer teksternes sprog/stil og tematiske indhold. Som perspektivering vil vi også inddrage uddrag af centrale filosofiske essays (af fx G. Agamben, H. Arendt, Z.Bauman).

Følgende teorier inddrages på kurset:

• genreteori (hvordan definere vidnesbyrdlitteraturen? Hvilken rolle spiller spørgsmålet om autenticitet vs. fiktion?)
• receptionsteori (hvordan er et bestemt værk fx blevet modtaget og kanoniseret i de forskellige europæiske lande?)
• kvinde og kønsteori (hvordan spiller køn ind i kz-erfaringen? hvordan adskiller den kvindelige kz-erfaring sig fra den mandlige?)
• traumeteori (psykoanalytisk og litterær)
• kulturel erindringsteori (hvordan bidrager vidnesbyrdene til national og transnational kulturel erindring? Er de nationale eller transnationale?)