HDAK0066FU DAN; Henrik Pontoppidans store romaner: Hermeneutisk og genetisk kritik

Henrik Pontoppidan (1857-1943) er en af de få danske forfattere, der har fået Nobelprisen – selv om han måtte dele den med Karl Gjellerup, fordi Det Svenske Akademi ikke fandt hans forfatterskab idealistisk nok. Pontoppidan skrev næsten udelukkende prosa; forfatterskabet strækker sig over mere end 60 år og 35 titler. Han skrev hovedsagelig i to genrer: noveller og romaner, og i grænselandet indrettede han selv en mellemgenre, som han kaldte ‘små romaner’.

Dette kursus skal handle om Pontoppidans store romaner. Af dem skrev han tre: Det forjættede Land (1891-95), Lykke-Per (1898-1904) og De Dødes Rige (1912-16). De rummer alle tre et tidsbillede af det danske samfund, men de udfolder også en eller flere menneskeskæbner, og desuden kan de hver for sig læses som en prøvende dialog med en af 1800-tallets tænkere: Lev Tolstoj, Friedrich Nietzsche og Arthur Schopenhauer. Det er stor litteratur og noget af det bedste, der er skrevet på dansk.

Kursets undertitel antyder, at der vil blive anlagt to læsestrategier: Den hermeneutiske er en strategi, der lægger vægt på at afdække romanernes helhedsmening eller budskab, mens den genetiske tager udgangspunkt i det faktum, at Pontoppidan blev ved med at revidere sine romaner, efter at de første gang var blevet trykt. Op til syv forskellige versioner nåede han at udsende, idet han bad om, at man som læser ville holde sig til den sidste nye.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er i gang med en elektronisk udgave af de store romaner i alle deres versioner. Udgaven skal rumme redskaber, der gør det muligt at læse versionerne parallelt og udpege forandringerne. Vores kursus vil læne sig op ad den nye udgave og trække på de muligheder, den tilbyder, mens den endnu er under udvikling.

Vi vil studere nogle af Pontoppidans omarbejdelser og se, hvad de betyder for vores forståelse af romanerne – og for vores begreber om et litterært værk. I samspillet mellem den hermeneutiske og den genetiske læsning ligger der nemlig også en komplicering af nogle af de mest almindelige begreber i litteraturvidenskaben: tekst, værk og forfatterskab.