HDAK0048FU DAN; Krop, køn og kærlighed i nordisk litteratur fra romantikken til i dag

Årgang 2021/2022
Engelsk titel

Questions of the body, gender and love in Nordic Literature from Romanticism to the present day

Uddannelse

Dansk (dette kursus kan også tages under den gymnasierettede profil på kandidatuddannelsen i Dansk)

Kursusindhold

Krop, køn og kærlighed er emner, der altid har interesseret menneskene. De er vigtige for den måde, vi forstår os selv og andre på. På kurset undersøger vi, hvordan forestillinger om intime relationer har ændret sig i de sidste 200 år og hvordan disse forandringer kommer frem i nordisk litteratur.

Mens man på den ene side kan sige, at litteratur afspejler de forskellige tiders syn på seksualitet og kærlighed, bidrager den på den anden side aktivt til at skabe disse fænomener. Litterære tekster italesætter og dermed former vores opfattelse af krop og køn og giver deres bud på, hvad der betragtes som rigtigt og forkert, sundt og sygt, forførisk og frastødende.

For at forstå disse sammenhænge på en nuanceret måde skal vi læse nogle af kønsforskningens sværvægtere som Simone de Beauvoir, Judith Butler og Raewyn Connell, samt sociologiske tekster af bl.a. Anthony Giddens og Lauren Berlant, hvor der reflekteres over intimitetens forandring i det moderne samfund. Derudover skal vi beskæftige os med teorier, der arbejder med idéen om en ”posthuman intimitet”, hvor også ikke-menneskelige aktører indgår i en intim relation.

 

Kurset former sig over følgende tre epoker og emner:

1. Den ”intime offentlighed” i nordisk litteratur 1830-1880. Her skal vi undersøge kvindelige og mandlige forfatteres bidrag til debatten om seksualmoral og fri kærlighed. Derudover skal vi rette søgelyset mod afvigende former for intimitet, f.eks. den, som Mathilde Fibiger sætter til debat med sin roman Minona (1854), der drejer sig om incestuøs søskendekærlighed.

2. Perioden 1910-1940:Den heteroseksuelle norm under pres. I 1900-tallets første tiår blev begrebet og fænomenet ’homoseksualitet’ et offentligt anliggende for videnskab og medierne, men også et vigtigt emne i litteraturen. Vi skal undersøge tekster, der udfordrer forestillingen om ”heteroseksuel normalitet”, herunder Margarete Subers Charlie (1932), Karen Blixens ”Aben“ (1934) og selvbiografien Fra mand til kvinde: Lili Elbes bekendelser (1831).

3. Fri os fra kærligheden? Intimitet og kropslighed i moderne litteratur fra 1970 til i dag. I 1970’erne sattes kroppen på den politiske agenda. Men hvad menes egentlig med sloganet at det private er politisk? Og hvilke narrative strategier anvendes, for at diskutere køn og krop? Vi læser forfattere som Suzanne Brøgger, Bjørn Rasmussen, Ida Marie Hede, Pablo Llambías og Jonas Eika, der fortæller om intimitetens ”veje og vildveje”.

 

Der vil blive udfærdiget et kompendium med teoretiske og andre tekster. De fleste romanværker der indgår i pensum, skal de studerende selv anskaffe.

Målbeskrivelser

Kursusspecifikke mål for KA-studerende:
Ved prøven kan den studerende demonstrere:
Viden om:

  • den udvalgte litteraturs vigtigste tematiske samt æstetiske kendetegn og dens væsentligste problemstillinger
  • centrale dele af nyere teorier om krop, køn og intimitet, deres begreber og metoder samt deres ligheder og forskelle
  • den udvalgte litteraturs relevante historiske dimension.

 

Færdigheder i at:

  • præsentere og diskutere de væsentligste problemstillinger inden for nordisk litteratur, der drejer sig om krop- og kønsspørgsmål på en klar og nuanceret måde og med brug af områdets begreber
  • redegøre for litteratur- og kulturvidenskabelige kønsteorier og metoder og diskutere begge dele selvstændigt
  • anvende litteratur- og kulturvidenskabelige analytiske værktøjer på relevant litterært materiale.

 

Kompetencer i at:

  • fokusere på og perspektivere litteratur om krop, køn og kærlighed i en samtidig og historisk dimension
  • formulere og belyse nye problemstillinger inden formoderne litteratur selvstændigt og på videnskabelig vis
  • tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde
  • sammenfatte og formulere sig med præcision og klarhed under overholdelse af fagets grundlæggende akademiske standarder.


Kursusspecifikke mål for BA-studerende:
Ved prøven kan den studerende demonstrere:
Viden om:

  • moderne litterære tekster om krop, køn og kærlighed med forståelse for deres betydning i en bredere faglig sammenhæng.
  • relevante teorier og metoder.

 

Færdigheder i at:

  • anvende litteraturfagets videnskabelige analyseredskaber og metoder samt begrunde anvendelsen af disse i forhold til den givne problemstilling
  • give en reflekteret og selvstændig analyse af væsentlige problemstillinger inden for moderne litteratur med fokus på intime relationer
  • formidle et fagligt stof og en faglig diskussion på en klar og veldokumenteret måde i overensstemmelse med akademiske normer.

 

Kompetencer i at:

  • indplacere moderne litteratur om intime relationer i en relevant kønsteoretisk sammenhæng og forholde sig til de metoder, der anvendes på det pågældende felt.
  • arbejde selvstændigt med et emne.


Studieordninger
Kurset kan læses under følgende studieordninger på Dansk:

Kandidatuddannelser:
2015-ordningen
2019-ordningen


KA-tilvalg
2019-ordningen
 

BA-tilvalg:
2019-ordningen (enkeltstående BA-tilvalg) 

Alle studieordningerne findes her.

Kurset er udformet som et arbejdsfælleskab bestående af underviseroplæg, diskussioner og nærlæsninger. Det forventes derfor at deltagerne møder op til alle kursusgange og bidrager med et mundligt oplæg om et udvalgt emne om krop, køn og kærlighed i moderne nordisk litteratur
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 210
  • Eksamensforberedelse
  • 146,5
  • I alt
  • 412,5
Skriftlig
Individuel
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri hjemmeopgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Hvis kurset tages som Specialiseringsmodul 3 på Dansk KA 2015-ordningen eller som Danskfagligt emne 1 på Dansk KA 2019-ordningen, er der dog ekstern censur.
Reeksamen

Fri hjemmeopgave, jf. de særlige bestemmelser i studieordningen