HDAK0037FU DAN; Litteratur - Litteraturen i praksis: Litterær kritik og formidling

Årgang 2020/2021
Engelsk titel

Literary Criticism and the Uses of Literature

Uddannelse

Dansk (dette kursus kan også tages under den gymnasierettede profil på kandidatuddannelsen i Dansk)

Kursusindhold

Kurset fokuserer på studiet af litteraturen i dens møde med læserne, sådan som dette møde skete og sker, ikke kun i studerekammeret og i akademisk forskning og universitetsundervisning, men også i hele undervisningssystemet samt i medieverdenen, dvs. dels i dagspresse, tv og radio, dels på internettet og i de sociale medier. Fagelementet ”Litteraturen i praksis” integrerer i sin generelle ramme litteraturkritik, forlagsvirksomhed, herunder nyudgivelse af klassikere, forfatternes arbejdsprocesser, litteratur- og kulturformidling samt receptionsæstetik og litteraturdidaktik, men har som sit fokus altid forholdet mellem litteratur og omverden, mellem tekst og kontekst, altså litteraturen i praksis, som socialt og kulturelt fænomen

 

Kurset vil i foråret 2021 sætte særligt fokus på litteraturkritikken og litteraturformidlingen i disse aktiviteters forskellige former og mediemæssige forgreninger, især på den løbende dagbladskritik. Vi lægger således hovedvægten på den aktuelle bogsæson og vil undersøge de måder, hvorpå den nye litteratur lanceres, modtages, vurderes og formidles. Det litteraturkritiske fokus betyder, at vi vil interessere os for forskellige typer kritik og variationen i kritiske strategier, i den trykte presse, i tidsskrifter og i radio/tv, men også i fora på nettet og ude i bibliotekssystemet. Den traditionelle autoritative smagsdommer er blevet en truet art, men vi ser samtidig også nye kritiske positioner og alternative kritiske formater tegne sig. Desuden antager litteraturformidling i dag ofte nye former, der dels bringer læserne tæt på forfatterne, dels fører læserne sammen og lader dem afprøve rollerne som kritiker og formidler.

 

Kursets opmærksomhed på bogsæsonen indebærer inddragelse af aktuel anmelderpraksis, medvirken af mindst én anmelder samt praktiske øvelser, hvor de studerende selv øver sig i at skrive litterær kritik. De praktiske øvelser skal mærkbart forbedre de studerendes evne til karakteriserende præsentation og argumenterende vurdering af ny (samt i et vist omfang ældre) litteratur såvel skriftligt som mundtligt, og de skal hele tiden søge at forholde sig reflekterende og åbent problematiserende til egen og andres formidlingspraksis. To eller tre ekskursioner vil føre holdet til en dagbladsredaktion med henblik på at få et opdateret billede af kortkritikkens konkrete betingelser, til et forlag med henblik på belysning af den redaktionelle proces samt om muligt til et folkebibliotek med henblik på indsigt i bibliotekssektorens formidlingspraksis.

 

Kursets fokus lægger op til inddragelse af så forskellige vidensområder som kritikteori, hermeneutisk teori, æstetikteori og oversættelsesteori, herunder mere specifikt teori om den litterære oversættelse af prosa og poesi, samt oversættelsesanalyse og almen litteratursociologi.

 

Hvad det sidstnævnte angår, tilbyder kurset de studerende konkret og nyttig opdateret viden om det litterære kredsløb, herunder forlag og fremstilling, redaktørernes rolle, litteraturens brug, samt distributionen gennem f.eks. biblioteker og andre organer til omsætning af ’kulturel kapital’, beskrevet ud fra bl.a. Pierre Bourdieu. Som grundbøger vil blive anvendt Litteraturen rundt af Lars Handesten (2018) og antologien Litteratur i brug ved Anne-Marie Mai (2019).

Målbeskrivelser

Kursusspecifikke mål for KA-studerende

Eksaminanden kan:

  • Demonstrere viden om litterær vurderingsteori Eksaminanden kan:og om den litterære smagsdoms hovedtyper og grundproblemer
  • Demonstrere viden om litterær vurderingsteori og om den litterære doms typer og grundproblemer.
  • Redegøre for den litterære kritiks historie set i lyset af etableringen og udviklingen af den litterære institution.
  • Redegøre for den litterære kritiks forskellige typer og variationen i kritiske strategier, i den trykte presse, i tidsskrifter og i radio/tv, men også i fora på nettet.
  • Demonstrere opdateret viden om det det litterære kredsløb, herunder forlag og fremstilling, redaktørernes rolle, litteraturens brug, samt distributionen gennem f.eks. biblioteker og andre organer til omsætning af ’kulturel kapital’.
  • Demonstrere overblik over centrale aspekter af litteratur som socialt og kulturelt fænomen set i lyset af litteratursociologi og receptionsæstetik.
  • Demonstrere relevant orientering i teoridannelser af betydning for beskrivelsen af litterær kritik såsom hermeneutisk teori, æstetikteori og oversættelsesteori (herunder mere specifikt teori om den litterære oversættelse af prosa og poesi).
  • Demonstrere egen færdighed i at skrive litterær kritik i form af såvel karakteriserende præsentation som argumenterende vurdering af især ny, men også og ældre litteratur, f.eks. klassikerudgaver og klassikeroversættelser.
  • Demonstrere evne til at reflektere over egen og andres litteraturkritiske praksis.
  • Afgrænse, præsentere og diskutere et selvvalgt, herunder gerne selvproduceret materiale til aktuel eller historisk belysning af vitale litteraturkritiske problemstillinger i teoretisk og principielt perspektiv.
  • Redegøre for dansk litterær kritiks historie set i lyset af etableringen og udviklingen af den litterære institution
  • Redegøre for nutidig dansk litterær kritiks forskellige formater og variationen i kritiske strategier i den trykte presse, i tidsskrifter og i radio/tv, men også i litteraturkritiske fora på nettet
  • Redegøre for de vigtigste aktuelle typer af litteraturformidling og de kommunikative og kulturelle udfordringer, de rummer
  • Demonstrere opdateret viden om det litterære kredsløb, herunder bl.a. forlag og bogfremstilling, redaktørernes rolle, litteraturen i brug, samt distributionen gennem f.eks. biblioteker og andre organer til omsætning af ’kulturel kapital’.
  • Demonstrere overblik på centrale aspekter af litteratur som socialt og kulturelt fænomen set i lyset af litteratursociologi og receptionsæstetik.
  • Demonstrere relevant orientering i teoridannelser af betydning for beskrivelsen af litterær kritik såsom hermeneutisk teori, æstetikteori og oversættelsesteori (herunder mere specifikt teorier om den litterære oversættelse af prosa og poesi).
  • Demonstrere egen færdighed i at skrive litterær kritik i form af såvel karakteriserende præsentation som argumenterende vurdering af især ny, men også ældre litteratur, f.eks. klassikerudgaver og klassikeroversættelser.
  • Demonstrere evne til at reflektere over egen og andres litteraturkritiske praksis.
  • Afgrænse, præsentere, analysere og diskutere et selvvalgt, herunder gerne selvproduceret materiale til aktuel og/eller historisk belysning af vitale litteraturkritiske og/eller formidlingsmæssige problemer i teoretisk og principielt perspektiv

 

Kursusspecifikke mål for KA-studerende

Eksaminanden kan:

  • Demonstrere viden om litterær vurderingsteori Eksaminanden kan:og om den litterære smagsdoms hovedtyper og grundproblemer
  • Demonstrere viden om litterær vurderingsteori og om den litterære doms typer og grundproblemer.
  • Redegøre for den litterære kritiks historie set i lyset af etableringen og udviklingen af den litterære institution.
  • Redegøre for den litterære kritiks forskellige typer og variationen i kritiske strategier, i den trykte presse, i tidsskrifter og i radio/tv, men også i fora på nettet.
  • Demonstrere opdateret viden om det det litterære kredsløb, herunder forlag og fremstilling, redaktørernes rolle, litteraturens brug, samt distributionen gennem f.eks. biblioteker og andre organer til omsætning af ’kulturel kapital’.
  • Demonstrere overblik over centrale aspekter af litteratur som socialt og kulturelt fænomen set i lyset af litteratursociologi og receptionsæstetik.
  • Demonstrere relevant orientering i teoridannelser af betydning for beskrivelsen af litterær kritik såsom hermeneutisk teori, æstetikteori og oversættelsesteori (herunder mere specifikt teori om den litterære oversættelse af prosa og poesi).
  • Demonstrere egen færdighed i at skrive litterær kritik i form af såvel karakteriserende præsentation som argumenterende vurdering af især ny, men også og ældre litteratur, f.eks. klassikerudgaver og klassikeroversættelser.
  • Demonstrere evne til at reflektere over egen og andres litteraturkritiske praksis.
  • Afgrænse, præsentere og diskutere et selvvalgt, herunder gerne selvproduceret materiale til aktuel eller historisk belysning af vitale litteraturkritiske problemstillinger i teoretisk og principielt perspektiv.
  • Redegøre for dansk litterær kritiks historie set i lyset af etableringen og udviklingen af den litterære institution
  • Redegøre for nutidig dansk litterær kritiks forskellige formater og variationen i kritiske strategier i den trykte presse, i tidsskrifter og i radio/tv, men også i litteraturkritiske fora på nettet
  • Redegøre for de vigtigste aktuelle typer af litteraturformidling og de kommunikative og kulturelle udfordringer, de rummer
  • Demonstrere opdateret viden om det litterære kredsløb, herunder bl.a. forlag og bogfremstilling, redaktørernes rolle, litteraturen i brug, samt distributionen gennem f.eks. biblioteker og andre organer til omsætning af ’kulturel kapital’.
  • Demonstrere overblik på centrale aspekter af litteratur som socialt og kulturelt fænomen set i lyset af litteratursociologi og receptionsæstetik.
  • Demonstrere relevant orientering i teoridannelser af betydning for beskrivelsen af litterær kritik såsom hermeneutisk teori og æstetikteori.
  • Demonstrere egen færdighed i at skrive litterær kritik i form af såvel karakteriserende præsentation som argumenterende vurdering af ny litteratur.
  • Demonstrere evne til at reflektere over egen og andres litteraturkritiske praksis.
  • Afgrænse, præsentere, analysere og diskutere et selvvalgt, herunder gerne selvproduceret materiale til aktuel og/eller historisk belysning af vitale litteraturkritiske og/eller formidlingsmæssige problemer i teoretisk og principielt perspektiv.

 

Studieordninger
Kurset kan læses under følgende studieordninger på Dansk:

Kandidatuddannelser:
2015-ordningen
2019-ordningen


KA-tilvalg
2019-ordningen
 

BA-tilvalg:
2019-ordningen (enkeltstående BA-tilvalg) 

Alle studieordningerne findes her.

Holdundervisning med øvelser, oplæg og andre former for aktiv inddragelse af de studerende. Forelæsningsformen vil også blive anvendt. Der vil i tilknytning til kurset blive arrangeret to, om muligt tre ekskursioner i form af virksomhedsbesøg. Gæsteundervisere vil medvirke ved mindst to kursusgange.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 210
  • Eksamensforberedelse
  • 146,5
  • I alt
  • 412,5
Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Fri mundtlig prøve med materiale
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Hvis kurset tages som Specialiseringsmodul 3 på Dansk KA 2015-ordningen eller som Danskfagligt emne 1 på Dansk KA 2019-ordningen, er der dog ekstern censur.
Reeksamen

Fri mundtlig prøve med materiale