HDAK0034EU  DAN; Navne som magtmiddel, identitetsmarkør og branding

Årgang 2019/2020
Engelsk titel

Names as power means, identity marker and branding

Kursusindhold

Et navn er ikke bare et navn! Navne er en central del af vores sprog, for hvordan skulle man kunne referere til hinanden og til steder uden de ord, vi kalder navne? Som udgangspunkt tjener navne det praktiske formål at identificere og udpege bestemte personer eller steder fra andre, men navne rummer også et væld af sociale konnotationer, bevidste eller ubevidste intentioner, og i nogle tilfælde kan de ligefrem udtrykke magt. Navne og navngivning kan virke tilfældig og uden særlig betydning, men navnevalg spejler individets eller sprogbrugerkredsens motivation, intention og strategi.

 

Navne er både historie og samtid. De er tydelige markører for kulturelle strømninger - også i nutiden. Den magtfulde jernaldermands navn var ikke tilfældigt, og de ældste personnavne er i stor udstrækning overleveret gennem fx stednavne på ‑lev, som vi endnu i dag orienterer os efter i landskabet. Ligeledes spiller navnet en rolle for individets eller gruppens, fx familiens, selvforståelse, identitet og tilhørsforhold.

Vikingernes runesten står som visuelle magtmanifestationer med stormændenes navne og bedrifter hugget i sten. Da vikingerne slog sig ned i England, gav de både nye og eksisterende bebyggelser danske stednavne, nogle af dem endda opkaldt efter de enkelte høvdinge, hvilket var med til at vise englænderne, hvem de nye magthavere var. Kristendommens indvirkning gennem middelalderen reflekteres i stednavne som Kirkerup og Munkebo, og identitetsmarkøren ”kristen” er karakteristisk for middelalderens personnavnerevolution fra Thorkil til Thomas. Stednavnet Løvenborg vidner om storhed og overlegenhed i 1700-tallet, mens et navn som Slottet til et faldefærdigt hus vidner om det stik modsatte. Når for længst uddøde personnavne som Asger og Helga bliver reintroduceret i 1800-tallet, er der tale om en direkte udløber af romantikkens dyrkelse af den nordiske fortid.

 

Stednavne som magtmiddel finder vi også i kolonitiden, hvor de danske koloniherrer indførte danske stednavne i Vestindien, Guldkysten og Trankebar, såvel som i Grønland. Mens danske gadenavne endnu er bevaret i Vestindien (nu U.S. Virgin Islands) af kulturhistoriske årsager, udgør spørgsmålet fortsat et ophedet emne i det postkoloniale forhold mellem Danmark og Grønland, hvor grønlandske stednavne officielt har afløst de fleste danske former. Alligevel er der fra nogle politiske sider i Danmark fortsat argumentation for en dansk stednavnebrug.

 

Navngivningen i nutiden finder sted hele tiden, fx når et nyt projekt skal have navn eller når man vælger personnavn, fx ændrer sit eget efternavn eller navngiver et barn. Efternavnet Jensen fortæller én ting - fornavnet Altan noget helt andet! Bevidst brug af bemærkelsesværdige navne, som fx når et byrum kaldes Superkilen eller når et barn får et navn som Awesome eller Sagafryd, må forstås som branding af sted eller barn med et ønske om at dette af omgivelserne tildeles særlig opmærksomhed og forhåndsbestemt identitet. Den personlige branding er et forhold som ser ud til at være forskelligt fra tidligere tiders mere traditionsbundne navnevalg.

 

Dette kursus vil omhandle person- og stednavnes brug som magtmiddel, identitetsmarkør og branding. Fokus vil være på materiale og eksempler med relation til Danmark, men problemstillingerne vil være af generel international gyldighed. Undervisningen vil veksle mellem forskellige hovedtemaer, teori og metode og inkludere en række praktiske øvelser, hvor det tillærte afprøves ved hjælp af litteratur, kilder og arkivmaterialer. Resultatet af disse øvelser fremlægges og diskuteres løbende i plenum. Der trækkes tråde fra ældre tiders navneskikke, magtmanifestationer, selvforståelse og markedsføring for at kunne forstå hvorfor vi hedder, det vi hedder, og forstå navnevalg og navngivningsstrategier i nutiden. Herved gives en bred indsigt i navneskikkens sammenhæng over tid, i navnes mange forskellige funktioner i relation til de kulturer, som påvirker og indvirker i samfundet, sprogforandring, kultur- og litteratur, moderne medier og nutidens SoMe.

Målbeskrivelser

Faglige mål for KA-studerende

Ved prøven skal den studerende demonstrere:

Viden om:

  • det navnefaglige områdes væsentligste problemstillinger
  • centrale dele af navneforskningens begreber, teorier og metoder
  • navneforskningens væsentligste analytiske værktøjer
  • dansk navnforsknings historiske dimension

 

Færdigheder i at:

  • præsentere og diskutere de væsentligste navnefaglige problemstillinger på en klar og nuanceret måde og med brug af områdets begreber
  • redegøre for navneforskningens teorier og metoder og diskutere begge dele selvstændigt
  • anvende navneforskningens metodiske og analytiske værktøjer på relevante materialer

 

Kompetencer til at:

  • fokusere på og perspektivere navnefaglige problemstillinger i en samtidig og historisk dimension
  • formulere og belyse nye problemstillinger i relevante navnematerialer selvstændigt og på videnskabelig vis
  • tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde
  • sammenfatte og formulere sig med præcision og klarhed under overholdelse af fagets grundlæggende akademiske standarder


Faglige mål for BA-tilvalgsstuderende
Ved prøven skal den studerende demonstrere:

Viden om og forståelse af:

  • dansk navneforskning med forståelse for dets betydning i en bredere faglig sammenhæng
  • navnefagligt relevante teorier og metoder

 

Færdigheder i at:

  • anvende navneforskningens videnskabelige analyseredskaber og metoder samt begrunde anvendelsen af disse i forhold til den givne problemstilling
  • give en reflekteret og selvstændig analyse af væsentlige problemstillinger inden for det navnefaglige område
  • formidle et fagligt stof og en faglig diskussion på en klar og veldokumenteret måde i overensstemmelse med akademiske normer

 

Kompetencer i at:

  • indplacere navneforskningen i relevant teoretisk sammenhæng og forholde sig til de metoder, der anvendes på det pågældende felt
  • arbejde selvstændigt med afgrænsede navnematerialer


Studieordninger
Kurset kan læses under følgende studieordninger på Dansk:

Kandidatuddannelser:
2015-ordningen
2019-ordningen


KA-tilvalg
2019-ordningen
 

BA-tilvalg:
2019-ordningen (enkeltstående BA-tilvalg) 


Alle studieordningerne findes her.

Vekslen mellem underviseroplæg (/forelæsninger), studenteroplæg, gruppediskussioner og praktiske øvelser
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri hjemmeopgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Hvis kurset tages som Specialiseringsmodul 3 på Dansk KA 2015-ordningen eller som Danskfagligt emne 1 på Dansk KA 2019-ordningen, er der dog ekstern censur
Reeksamen

Fri hjemmeopgave, jf. Særlige bestemmelser i studieordningen

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Undervisningsforberedelse
  • 210
  • Eksamensforberedelse
  • 146,5
  • I alt
  • 412,5