HDAK0027EU  DAN; Litteraturhistoriografi: Hvordan skal det 20. århundredes danske litteraturhistorie skrives?

Årgang 2019/2020
Engelsk titel

How do we write the history of 20th century Danish literature?

Kursusindhold

Knap 20 år efter at have rundet millennium-hjørnet er det relevant at begynde at spørge til, hvordan det 20. århundredes danske litteraturhistorie skal skrives. Skal litteraturhistorien skrives inde fra litteraturen selv eller udefra, hvor litteraturen ses som funktion af andre forhold, de være sig politiske, kønslige, racemæssige, mediale, teknologiske eller lignende? Skal litteraturhistorien skrives dannelsestænkende, traditionsforvaltende, modernistisk eller avantgardelogisk? Skal det 20 århundrede litteraturhistorisk set betragtes som et langt eller et kort århundrede? Og skal århundredets litteraturhistorie beskrives som en fortrinsvis national eller snarere som en international, endog global, affære?

 

Spørgsmål som disse vil være rammesættende for kurset. Et tilbagevendende punkt i diskussionerne vil i den forbindelse være humanismen og det antropocæne som overordnet paradigme. Ud over tekster af litteraturhistoriografisk tilsnit skal vi læse historiske, idehistoriske, mediehistoriske, videnskabshistoriske og socialhistoriske tekster. Desuden skal vi dykke ned i skønlitterære enkeltcases og se på, hvordan forskellige forfatterskaber og værker er blevet behandlet forskelligt ud fra divergerende litteraturhistoriografiske tilgange.

Målbeskrivelser

Faglige mål for KA-studerende

Eksaminanden kan:
 

  • redegøre for ældre såvel som nyere tilgange til litteraturhistorieskrivning samt for de forskellige litteraturfaglige, politiske og filosofiske problemer, der knytter sig hertil.
  • med afsæt i den litteraturhistoriografiske redegørelse give et selvstændigt bud på en bestemt tilgang til formidlingen af det 20. århundredes danske litteraturhistorie samt diskutere fordele og ulemper ved denne tilgang.
  • ud fra en eller to konkrete litterære cases vise, hvilke implikationer den valgte litteraturhistoriografiske tilgang ville have for behandlingen af det eller de pågældende værk(er).

 

Faglige mål for BA-tilvalgsstuderende:
Eksaminanden kan:
 

  • redegøre for ældre såvel som nyere tilgange til litteraturhistorieskrivning samt for de forskellige litteraturfaglige, politiske og filosofiske problemer, der knytter sig hertil.
  • med afsæt i den litteraturhistoriografiske redegørelse give et selvstændigt bud på en bestemt tilgang til formidlingen af det 20. århundredes danske litteraturhistorie samt diskutere fordele og ulemper ved denne tilgang.
  • ud fra en konkret litterær case vise, hvilke implikationer den valgte litteraturhistoriografiske tilgang ville have for behandlingen af det pågældende værk.


Studieordninger
Kurset kan læses under følgende studieordninger på Dansk:

Kandidatuddannelser:
2015-ordningen
2019-ordningen


KA-tilvalg
2019-ordningen
 

BA-tilvalg:
2019-ordningen (enkeltstående BA-tilvalg) 

Alle studieordningerne findes her.

Grundbog på kurset vil være antologien Litteraturhistoriografi (red. Mads Rosendahl Thomsen og Svend Erik Larsen, 2005).

Til første gang læses Marianne Stidsens samtale med Peer E. Sørensen i Levende litterater. Samtaler om kritikkens guldalder (2018).

Forelæsning, holdundervisning, oplæg samt gruppearbejde
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Fri hjemmeopgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Hvis kurset tages som Specialiseringsmodul 3 på Dansk KA 2015-ordningen eller som Danskfagligt emne 1 på Dansk KA 2019-ordningen, er der dog ekstern censur.
Reeksamen

Fri hjemmeopgave, jf. Særlige bestemmelser i studieordningen

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Undervisningsforberedelse
  • 210
  • Eksamensforberedelse
  • 146,5
  • I alt
  • 412,5