ASTK18465U Kollektive valg: Afstemningsteori og valgmetoder

Årgang 2025/2026
Engelsk titel

Collective choice: Voting theory and voting methods

Uddannelse

Fuldtidsstuderende der er indskrevet på Institut for Statskundskab, KU.

  • Bachelor- og kandidatuddannelsen i Statskundskab
  • Kandidatuddannelsen i Security Risk Management
  • Kandidatuddannelsen i Samfundsfag

 

Fuldtidsstuderende der er indskrevet på det Samfundsfaglige fakultet, KU.

  • Bachelor og Kandidatuddannelsen i Psykologi
  • Bachelor og Kandidatuddannelsen i Antropologi 
  • Bachelor og Kandidatuddannelsen i Økonomi
  • Kandidatuddannelsen i Social Data Science

 

Kurset er åbent for:

  • Enkeltfagsstuderende
  • Studerende på Åbent Universitet
  • Dansktalende udvekslingsstuderende
Kursusindhold

Findes der i meningsfuld forstand en ”folkevilje”, der kan udtrykkes via demokratiske procedurer? Og er nogle valgmetoder eller institutionelle rammer bedre/værre til at gøre det? Fagets formål er som sådan at give en introduktion til teorier om og empiriske studier af alternative måder at træffe kollektive beslutninger på gennem afstemninger og valg, herunder teoretiseren om beslutningsmetoders oprindelse, funktion og konsekvenser (positive og negative).
Faget er opdelt i tre dele. I den første del gives en introduktion til væsentlige teoretiske indsigter om valg og afstemninger. Hovedvægten vil her være lagt på det teoretiske studie af alternative afstemningsformer, herunder hvorledes forskellige beslutningsprocedurer vil kunne lede til forskellige resultater og særligt (men ikke udelukkende) hentet fra såkaldt ”social choice”-teori. Primær litteratur er her Riker (1982).
I anden del af faget skifter fokus mere snævert til sammenhængen mellem specifikke typer af institutioner og politiske aktørers muligheder for at påvirke udfaldet gennem strategisk stemmeadfærd, dagsordensmanipulation og dimensionskontrol m.v. Dette illustreres med detaljerede empiriske casestudier. Til dette formål læses uddrag af Riker (1986), samt en række empiriske studier relaterende sig til bl.a. forfatninger, valgsystemer, parlamentariske institutioner, folkeafstemninger, etc. Ved afslutningen af denne del af faget indleverer de studerende skriftlige forslag til selvvalgt problemstilling, som gennemgås, hvorefter der holdes en skrivepause.
I den tredje del sigtes imod, at de studerende anvender de gennemgåede begreber og teorier på konkrete, selvvalgte empiriske cases. Dette kan f.eks. være i form af studier af alternative valg- og afstemningssystemer, folkeafstemninger, Folketinget, forfatninger e.l. (Ved semesterets begyndelse vil der foreligge en liste med idéer til emner.) Skriftlige synopser/udkast til opgaver fremlægges og gennemgås herefter på et eller flere heldagsseminarer, hvor der gives feedback af underviser og i klynger inden endelig aflevering.

Målbeskrivelser

Viden:

  • Kende alternative opfattelser af formålet med demokrati, specifikt ”populistiske” og ”liberale”.
  • Kende alternative afstemnings- og valgmetoder, herunder disses evner til at reflektere vælgernes ønsker.

 

Færdigheder:

  • Præsentere alternative teoretiske fortolkninger af forholdet mellem beslutningstageres ønsker og demokratisk trufne beslutninger.
  • Beskrive alternative afstemningsformer og valgsystemer, teoretisk og empirisk. 
  • Anvende teorierne på konkret empiri.
  • Kombinere og syntetisere bidrag til den akademiske debat om forholdet mellem beslutningstageres ønsker og demokratisk trufne beslutninger.

 

Kompetencer:

  • Udvikle og teste egne forskningsspørgsmål og hypoteser.
  • Anvende og evaluere alternative demokratiforståelser i praksis.
  • Vurdere konsekvenserne af alternative afstemningsformer og valgsystemer.

Primær litteratur:

  • Farrell, David M. ([2001] 2011) Electoral systems: A comparativeintroduction, London: Palgrave (2. udg.).
  • Riker, William H. (1982). Liberalism against populism: A confrontation between the theory of democracy and the theory of social choice, San Francisco: W.H. Freeman.
  • Riker, William H. (1986). The art of political manipulation, New Haven: Yale University Press.

 

Sekundær vil være hentet fra et stort antal forskningsartikler, samt uddrag af bl.a. disse bøger:

  • Colomer, Josep M. (2004). Handbook of electoral sy­stem choice, Palgrave: Macmillan.
  • Elster, Jon & Aanund Hylland (eds.) (1986). Foun­da­tions of social choice theory, Cambridge: Cam­bridge University Press.
  • Gehrlein, William V. (2006). Condorcet's paradox. Berlin: Springer.
  • Gehrlein, William V. & Dominique Lepelley (2011). Voting paradoxes and group coherence. Berlin: Springer.
  • Kurrild-Klitgaard, Peter (red.) (2014). Empirical social choice: Special issue of Public Choice. Public Choice, Springer, Vol. 158:3-4.
  • Lijphart, Arend & Bernard Grofman (red.) (1984). Choosing an electoral system: Issues and alternatives, New York: Praeger.
  • Munger, Michael C. & Kevin M. Munger (2015). Choosing in groups: Analytical politics revisited. Cambridge: Cambridge University Press.
  • Mueller, Dennis C. (2003). Public choice III, Cambridge: Cambridge University Press.
  • Nurmi, Hannu (1987). Comparing voting systems, Dordrecht: Reidel.
  • Reynolds, Andrew, Reilly, Ben m.fl. (2002): The international IDEA handbook of electoral system design, Stockholm: Institute for Democracy and Electoral Assistance.
Der kræves ingen særlige forudsætninger, men en del tekster vil forudsætte en manglende uvilje mod formaliseret teori. En interesse for at arbejde selvstændigt med kvantitative data vil være en fordel, men ikke et ubetinget krav.
Blanding af undervisergennemgang/​-oplæg (ca. 50-75%), øvelser og de studerendes fremlæggelse af egne arbejder.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Forberedelse (anslået)
  • 88
  • Øvelser
  • 10
  • Eksamensforberedelse
  • 44
  • Eksamen
  • 36
  • I alt
  • 206
Skriftlig
Mundtlig
Individuel

 

Slutningen af semesteret også anvende peerfeedback.

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Hjemmeopgave
Prøveformsdetaljer
Faget bestås gennem udarbejdelse af en tredages bunden skriftlig hjemmeopgave. Se afsnit vedr. skriveøvelser og eksamensformer i studieordningen for mere information om retningslinjer og omfang.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

På semestret hvor kurset finder sted: 3-dages bunden skriftlig hjemmeopgave.

På efterfølgende semestre: Fri opgave udenfor kursusregi.

Kriterier for bedømmelse

Opfylde fagets videns, færdigheds- og kompetencekriterier, som beskrevet i målbeskrivelsen, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.