ASTK18449U Indvandring og politisk adfærd: Gruppedynamikker i det multietniske samfund

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Immigration and political behavior: Group dynamics in the multiethnic society

Uddannelse

Fuldtidsstuderende der er indskrevet på Institut for Statskundskab, KU.

  • Bachelor- og kandidatuddannelsen i Statskundskab
  • Kandidatuddannelsen i Security Risk Management
  • Kandidatuddannelsen i Samfundsfag

 

 Fuldtidsstuderende der er indskrevet på det Samfundsfaglige fakultet, KU.

  • Kandidatudannelsen i Psykologi.
  • Kandidatuddanelsen i Social Data Science.

 

Kurset er tilgængeligt for:

  • Enkeltfagsstuderende
  • Studerende på Åbent Universitet

 

Indskrevne studerende tilmelder sig kurset gennem Selvbetjeningen. Kontakt venligst studieadministrationen på de enkelte uddannelser for spørgsmål vedrørende tilmelding.

 

NB: Studerende der har bestået eksamen i kurset "Hvad gør indvandringen ved os? Indvandringens holdningsmæssige konsekvenser”(ASTK18119U) på grund af overlap i pensum.

Kursusindhold

Indvandring, og de reaktioner den potentielt afføder, har været blandt af de mest omdiskuterede fænomener i de seneste mange år. Tænk blot på Flygtningekrisen, Brexit og valget af Donald Trump. Disse begivenheder illustrerer med tydelighed, hvorfor det er centralt at forstå spørgsmålet, som dette fag kredser om: reaktionerne på indvandring i såvel den bredde befolkning som på eliteniveau. Som centrale eksempler på underspørgsmål i den debat kan bl.a. nævnes:

  • Undergraver indvandringen den sociale sammenhængskraft og dermed fundamentet for velfærdsstaten?
  • Er danskerne racister og forklarer det modvilje mod indvandrere og indvandring? Eller er modviljen drevet af frygt for konkurrence på arbejdsmarkedet og andre opfattede økonomiske trusler?
  • Abonnerer mange indvandrere på udemokratiske værdier og er de af den grund svære ”at integrere”?
  • I hvilket omfang diskrimineres indvandrere i forskellige sammenhænge? Hvad skyldes diskrimination og kan den modvirkes?
  • Kan multikulturalisme afbøde de potentielt negative konsekvenser af indvandringen?

 

Disse og relaterede spørgsmål bliver ofte besvaret med stor patos af politiske meningsdannere. Men hvad er den videnskabelige evidens for disse og andre hyppigt fremsatte påstande? Nærværende fag sigter mod at give en bredt funderet oversigt over dette i form af en introduktion til en række centrale problemstillinger. Eksempler på emner, som forventes at blive gennemgået, tæller bl.a. følgende:

  • Indvandringens demografi (baggrund)
  • Kan man måle holdninger til og fordomme om indvandrere troværdigt?
  • Hvordan dannes holdninger til indvandrere og indvandring?
  • Reducerer ”kontakt” med indvandrere den indfødte befolknings fordomme om og negative holdninger til gruppen?
  • Truer indvandring og den deraf følgende etniske diversitet den sociale sammenhængskraft?
  • Holder indvandrere fast i en udemokratisk politisk kultur?
  • Hvad er evidensen for forekomsten af diskrimination af indvandrere? Hvordan kan den modvirkes?
  • Hvilken rolle spiller højre-populistiske partier i at fremme indvandrerskeptiske holdninger?                                                         

 

Faget tager udgangspunkt i centrale teoretiske debatter og afledte empiriske studier. Den kvantitative metode, og forskningsdesign i det hele taget, står ligeledes centralt i faget. Det er ikke påkrævet at have fulgt videregående fag i kvantitativ metode, men de studerende bør være indstillet på, at læse tekster, som anvender avancerede kvantitative metoder.

Faget ruster de studerendes til specifikt at forstå reaktioner på indvandring, men tager derudover også afsæt i litteraturen om relationer mellem grupper, der har en endnu bredere relevans.

Faget spiller sammen med de to obligatoriske fag på specialiseringen i politisk adfærd (”Politisk adfærd” og ”Videregående anvendt kvantitativ metode”), men det er ikke nødvendigt at følge disse for at følge faget.

Målbeskrivelser

Viden:

  • Redegøre for hovedlinjer (teoretisk og empirisk) i forskningen inden for centrale emner relateret til kursets fokus (fx konsekvenser af indvandring for social sammenhængskraft og politiske holdninger).
  • Kende styrker og svagheder ved centrale teorier, empiriske fund, og metoder inden for feltet.

 

Færdigheder:

  • Anvende relevante teorier og tilgange fra kurset til analyse af relaterede problemstillinger.
  • Vurdere og selvstændigt diskutere undersøgelser af problemstillinger relateret til kursets fokus.

 

Kompetencer:

  • Selvstændigt formulere og analysere en problemstilling relateret til kursets fokus, herunder reflektere over valg af teori, empiri og metode.

Pensum udgør 900-1200 sider og består af videnskabelige artikler fra førende tidsskrifter inden for statskundskab og beslægtede discipliner. Den endelige litteraturliste foreligger før undervisningsstart. Repræsentative eksempler på litteratur, der potentielt inddrages:

  • Alesina, A., Baqir, R. & Easterly, W. (1999). “Public Goods and Ethnic Divisions.” The Quarterly Journal of Economics, Vol. 114(4), pp. 1243-1284.
  • Allport, Gordon. W. 1954. The Nature of Prejudice. New York: Basic Books. Kapitel 16.
  • Boomgarden, H. G. & Vliegenhart, R. (2009). ”How news content influences anti-immigration attitudes: Germany, 1993-2005.” European Journal of Political Research, Vol. 48, pp. 516-542.
  • Brady, D. & Finnegan, R. (2014). “Does Immigration Undermine Public Support for Social Policy”, American Sociological Review, 79(1), pp. 17-42.
  • Butler, D. M. & Broockman, D. E. (2011). “Do Politicians Racially Discriminate Against Constituents? A Field Experiment on State Legislators.” American Journal of Political Science, Vol. 55(3), pp. 463-477.
  • Dahlberg, M., Edmark, K. & Lundqvist, H. (2012). “Ethnic Diversity and Preferences for Redistribution.” Journal of Political Economy, Vol. 120(1), pp. 41-76.
  • Danckert, B. Dinesen, P. T. & Sønderskov, K. S. (2016). “Reacting to Neighborhood Cues? Political Sophistication Moderates the Effect of Exposure to Immigrants.” Public Opinion Quarterly.
  • Dancygier, R. M. & Laitin. D. D. (2014). ”Immigration into Europe: Economic Discrimination, Violence, and Public Policy.”, Annual Review of Political Science, Vol. 17, pp. 43-64.
  • Dancygier, R. M., Lindgren, K.-O., Oskarsson, S., & Vernby, K. (2015). ”Why are Immigrants Underrepresented in Politics? Evidence from Sweden.” American Political Science Review, Vol. 109(4), 703-724.
  • Dinesen, P. T. & Hooghe, M. (2010). “When in Rome, Do as The Romans Do: The Acculturation of Generalized Trust Among Immigrants in Western Europe.” International Migration Review, Vol. 44(3), pp. 697-727.
  • Dinesen, P. T., & Sønderskov, K. S. (2015). “Ethnic Diversity and Social Trust: Evidence from the Micro-Context”, American Sociological Review, 80(3), pp. 550-573.
  • Enos, R. D. (2014). “Causal effect of intergroup contact on exclusionary attitudes”, Proceeding of the National Academy of Sciences, 111(10), pp. 369-374.
  • Fershtman, C. & Gneezy, U. (2001). “Discrimination in a Segmented Society: An Experimental Approach.” Quarterly Journal of Economics, Vol. 116(1), pp. 351-377.
  • Green-Pedersen, C. & Krogstrup, J. (2008). ”Immigration as a political issue in Denmark and Sweden.” European Journal of Political Research, Vol. 47, pp. 610-634.
  • Hainmueller, J., Hangartner, D., & Pietrantuono, G. (2015). ”Naturalization fosters the long-term political integration of immigrants.” Proceeding of the National Academy of Sciences, Vol. 112(41), pp. 12651-12656.
  • Hainmueller, J. & Hiscox, M. (2007). “Educated Preferences: Explaining Attitudes Toward Immigration in Europe”, International Organization, 61, pp. 399-442.
  • Hainmueller, J. & Hopkins, D. J. (2015). “The Hidden American Immigration Consensus: A Conjoint Analysis of Attitudes toward Immigrants”, American Journal of Political Science, 59(3), pp. 529-548.
  • Herda, D. (2010). “How Many Immigrants? Foreign-born Population innumeracy in Europe.” Public Opinion Quarterly, Vol. 74(4), pp. 674-695.
  • Hopkins, D. J. (2011). “National Debates, Local Responses: The Origins of Local Concern about Immigration in Britain and the United States.” British Journal of Political Science, Vol. 41, pp. 499–524.
  • Ivarsflaten, E. (2008). “What Unites Right-Wing Populists in Western Europe? Re-Examining Grievance and Mobilization Models in Seven Successful Cases.” Comparative Political Studies, Vol. 41(1), pp. 3-23.
  • Janus, A. L. (2010). “The Influence of Social Desirability Pressures on Expressed Immigration Attitudes.” Social Science Quarterly, Vol. 91(4), pp. 928-946.
  • Koopmans, R. (2013). “Multiculturalism and Immigration: A Contested Field in Cross-National Comparison.” Annual Review of Sociology, Vol. 39, pp. 147-169.
  • Larsen, C. A. (2011). “Ethnic Heterogeneity and Public Support for Welfare: Is the American Experience Replicated in Britain, Sweden and Denmark?” Scandinavian Political Studies, Vol. 34(4), pp. 333-353.
  • Mudde, Cas. 2013. “The 2012 Stein Rokkan Lecture. Three decades of populist radical right parties in Western Europe: So what?.” European Journal of Political Research, Vol. 52, pp. 1-19.
  • Pager, D. & Sheperd, H. (2008). “The Sociology of Discrimination: Racial Discrimination in Employment, Housing, Credit, and Consumer Markets.” Annual Review of Sociology, Vol. 34, pp. 181-209.
  • Putnam, R. (2007). “E Pluribus Unum? Diversity and Community in the Twenty-first Century. The 2006 Johan Skytte Prize Lecture”, Scandinavian Political Studies, 30(2), pp. 137-174.
  • Sides, J. & Citrin, J. (2007). “European Opinion About Immigration: The Role of Identities, Interests and Information”, British Journal of Political Science, 37, pp. 477-504.
  • Thomsen, J. P. F. (2006). Konflikten om de nye danskere. Om danskernes holdninger til etniske minoriteters kultur og rettigheder. Viborg: Akademisk Forlag. Kap. 8.
  • Thomsen, J. P. F. (2012). ”How Does Intergroup Contact Generate Ethnic Tolerance? The Contact Hypothesis in a Scandinavian Context.” Scandinavian Political Studies, Vol. 35(2), pp. 159-178.
  • Wright, M. & Bloemraad, I. (2012). ”Is There a Trade-off between Multiculturalism and Socio-Political Integration? Policy Regimes and Immigrant Incorporation in Comparative Perspective.” Perspectives on Politics, Vol. 10(1), pp. 77-95.
Det forudsættes, at man har gennemført Metode 1-3, Almen Statskundskab og Sammenlignede Statskundskab (eller tilsvarende).

Faget spiller hænger sammen med de to obligatoriske fag på specialiseringen i politisk adfærd (”Politisk adfærd” og ”Videregående anvendt kvantitativ metode”), men det er ikke nødvendigt at følge disse for at følge faget

Faget har både et teoretisk og empirisk fokus, men det er værd at bemærke, at mange tekster på pensum anvender avancerede kvantitative metoder, som det er nødvendigt at kunne forstå for at få det maksimale udbytte af faget.
Undervisningen foregår som en blanding af underviserpræsentation, gruppearbejde, klassediskussioner og studenterpræsentationer.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Prøveformsdetaljer
Fri skriftlig opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: Fri skriftlig opgave  

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.