ASTK18352U SOMMER 21: Finanspolitikkens Politik

Årgang 2020/2021
Engelsk titel

SUMMER 21: The Politics of Fiscal Policy

Uddannelse

SOMMERSKOLE 2021

Kursusindhold

Den klassiske politolog Harold Lasswell er citeret at have sagt ” Politics is who gets what, when, and how.” I langt de fleste demokratiske lande er finanspolitikken rammen om den autoritative fordeling af materielle ressourcer. Imidlertid er der stor forskel imellem selv velhavende industrialiserede lande på hvordan finanspolitikken tager sig ud. Hvorfor har nogle lande offentlige udgifter svarende til omkring eller over 50 pct. af det samlede bruttonationalprodukt, mens andre lande bruger omkring 40 eller 30 pct. af bruttonationalproduktet? Hvorfor har nogle lande højere overførselsindkomster herunder arbejdsløshedsydelser end andre lande? Hvorfor har nogle lande næsten konstante underskud på deres statsfinanser, mens andre generelt kører med overskud- Hvorfor vælger nogle regeringer at skære ned i offentlige udgifter i perioder med store statsunderskud, mens andre regeringer ikke gør og hvilke politiske konsekvenser har dette? Hvilken rolle spiller politiske processer og institutioner desuden i forhold til disse spørgsmål?

I lyset af den voksende statsgæld og med offentlige underskud og gæld er der også en gryende interesse i policykredse for hvilken rolle budgetinstitutioner, altså selve de regler og procedurer, der bestemmer hvordan finanspolitikken fastlægges og udformes på, spiller for især spørgsmålet om statsunderskud og statsgæld. EU-landene har strammet sine finanspolitiske regler og flere og flere stater indfører egne regler om alt fra budgetlofter, statsunderskudsgrænser og regler for statsgæld.

Denne udvikling falder desuden sammen med en nyere og voksende litteratur inden for statskundskab og politisk økonomi omhandlende netop disse spørgsmål.

I dette fag vil vi se på hvilken rolle politiske institutioner, politiske processer og budgetinstitutioner, herunder finanspolitiske regler, spiller i forhold til landes finanspolitik med en særlig vægt på deres effekt på statsunderskud og statsgæld. Derudover vil vi se på de politiske årsager til og konsekvenser af finanspolitiske konsolideringer. Tilgangen vil være komparativ med fokus på vestlige industrialiserede demokratier, primært europæiske og OECD-lande, men ikke-vestlige demokratier vil også blive inddraget.

Målbeskrivelser:

Udbuddet vil sætte den studerende i stand til efter endt undervisning at:

• Forstå og diskutere politiske institutioners rolle i forhold til landes grundlæggende finanspolitik med særlig fokus på statsunderskud og statsgæld.

• Forklare og diskutere begrebet politiske budgetcykler.

• Forklare og diskutere betydningen af forskellige budgetinstitutioner og finanspolitiske regler og samt disses sammenspil med generelle politiske institutioner og politik på tværs af lande.

• Diskutere de politiske elementer og konsekvenser i forhold til finanspolitiske konsolideringer.

Gennemgangsplan:

1. Præsentation.

2. Generel finanspolitik og politiske institutioner.

Læs: Boix 2001. Iversen & Soskice 2006. Bawn & Rosenbluth 2006.

Læs evt: Aidt, Dutta &Loukoianova 2006.  Albertus & Menaldo 2014.

3. Politiske budgetcyklusser I.

Læs: Brender & Drazen 2005. Min & Svensson 2006. Klomp & De Haan 2013.

Læs evt: Canes-Wrone & Park 2012.

4. Politiske budgetcyklusser II.

Aaskoven & Lassen 2017. Katsimi & Sarantides 2012. Brender & Drazen 2013.

5. Regeringer, budgetprocedurer og finanspolitiske konsekvenser I.

Læs: Hallerberg, Von Hagen & Strauch kapitel 1. Wehner 2010a.

Læs evt.: Weingast, Shepsle & Johnsen 1981. Velasco 2000.

6. Regeringer, budgetprocedurer og finanspolitiske konsekvenser II.

Læs: Hallerberg, Von Hagen & Strauch kapitel 2-4. de Haan, Jong-A-Pin & O. Mierau 2013. Martin & Vanberg 2013.

7. Parlamenters rolle i budgetprocessen.

Læs: Wehner 2006. Wehner 2010b. Heller 1997 & 2001. Bradbury & Crain 2001.

8. Numeriske finanspolitiske regler.

Læs: Schaechter et al. 2012. Heinemann et al. 2018.  Reuter 2015.

Læs evt.: Hortala-Vallve & Larcinese 2017. Revilli 2016. Aaskoven 2020a/b.

9. Finanspolitisk transparens.

Læs: Alt & Lassen 2006a. Alt & Lassen 2006b. de Renzio & Wehner 2013. Alt, Lassen & Wehner 2014.

Læs evt. Aaskoven 2016.

10. Årsager til forskellige typer af budgetinstitutioner og finanspolitiske regler?

Læs: Hallerberg, Von Hagen & Strauch kapitel 5-6. Fabrizio & Mody 2010. Suenson, Nedergaard & Munk Christiansen 2016.

Læs evt.: Badinger & Reuter 2017.

11. Finanspolitisk decentralisering og finanspolitik i føderale stater. Finanspolitisk føderalisme og finanspolitiske regler i EU.

Læs: Treisman 2006. Rodden 2002. Hallerberg, Von Hagen & Strauch kapitel 7. Kelemen & Teo 2014, Koehler & König 2015, Hallerberg & Baerg 2016.

Læs evt.: Rodden 2003. Rodden & Wibbels 2002. Gimpelson & Treismann  2002. Hallerberg 2011.

12. Finanspolitiske konsolideringer I.

Læs: Alesina, Ardagna &Trebbi 2006. Lavigne 2011. Breunig & Busemeyer 2012. Tavares 2004.

Læs evt.: Alesina,Perotti, Giavazzi & Kollintzas 1995. Alesina, Perotti & Tavares 1998.

13. Finanspolitiske konsolideringer II.

Læs: Alesina, Carloni & Lecce 2012. Ponticelli & Voth 2020. Arias & Stasavage 2019.  Hübscher & Sattler 2017. Hübscher, Kemmerling & Sattler 2016.

Læs evt.: Grittersova et al. 2016.

14. Opsummering.

Kompentencebeskrivelse:

Faget vil især være brugbart for studerende, der kommer til at arbejde med budgetter og finanspolitik i politiske organisationer hvad enten det er ministerier, kommuner eller regioner. Faget vil være særligt brugbart for de studerende, der kommer til arbejde med finanspolitiske eller økonomiske spørgsmål i internationale organisationer som EU, OECD og IMF. Faget vil desuden være brugbart for studerende, der vil arbejde i organisationer, for hvem finanspolitik er af interesse såsom private virksomheder og interesseorganisationer. Faget er desuden nyttigt for studerende, der er interesserede i de nyeste forskningsmæssige indsigter i studiet af komparativ politik og politisk økonomi.

Målbeskrivelser

Viden:

  • Oversigt over nyere forskning inden for finanspolitik i statskundskab og politisk økonomi.
  • Viden om centrale finanspolitiske begreber, herunder offentlige udgifter, underskud, statsgæld etc.
  • Viden om typer af og udvikling i finanspolitiske regler og andre budgetmæssige institutioner i en række lande særligt indenfor EU.

 

Færdigheder:

  • Evnen til at analysere forskelle i landes finanspolitik.
  • Evnen til at analysere og diskutere effekten af finanspolitiske institutioner i samspil med andre politiske institutioner.
  • Evnen til at aflæse statistiske resulter inden for finanspolitik.

 

Kompetencer:

  • Forståelse af betydning i politiske faktorer ift. finanspolitiske beslutninger.
  • Forståelse for samspil mellem forskellige typer af politisk-administrative institutioner.
  • Forholde sig kritisk til forskningsresultater.

 

Uddrag af Litteraturliste (endelig liste publiceres i Absalon):

Aaskoven, Lasse. (2016). Fiscal Transparency, Elections and Public Employment: Evidence from the OECD. Economics & Politics 28 (3), 317–341.

Aaskoven, Lasse. (2020a). Fiscal rules and electoral turnout. Forthcoming Political Science Research and Methods.

Aaskoven, Lasse. (2020b). Do fiscal rules reduce political polarization? Forthcoming Comparative European Politics.

Aaskoven, Lasse & David Dreyer Lassen. (2017). Political Budget Cycles. Oxford Research Encyclopedias. Kan findes online på: http:/​/​politics.oxfordre.com/​view/​10.1093/​acrefore/​9780190228637.001.0001/​acrefore-9780190228637-e-163

Aidt, Toke, Dutta, J., & Loukoianova, E. (2006). Democracy comes to Europe: Franchise extension and fiscal outcomes 1830–1938. European Economic Review 50 (2), 249-283.

Albertus, Michael & Victor Menaldo. (2014). Gaming Democracy: Elite Dominance during Transition and the Prospects for Redistribution. British Journal of Political Science (44), 575–603.

Alesina, Alberto, Silveo Ardagna & Francesco Trebbi.(2006). Who Adjust and When? The Political Economy of Reforms. IMF Staff Papers 53, Special Issue, 1-29.

Alesina, Alberto, Dorian Carloni & Giampaolo Lecce. (2012). The Electoral Consequences of Large Fiscal Adjustments. Working paper.  Kan downloades her: http:/​/​scholar.harvard.edu/​alesina/​filter_by/​unpublished-academic-papers

Alesina, Alberto, Roberto Perotti, Francesco Giavazzi & Tryphon Kollintzas. (1995). Fiscal Expansions and Adjustments in OECD Countries. Economic Policy 10 (21), 205-248.

Alesina, Alberto, Roberto Perotti & José Tavares. (1998). The Political Economy of Fiscal Adjustments. Brookings Papers on Economic Activity, Vol. 1998 (1), 197-266.

Alt, James E. & David Dreyer Lassen. (2006a). Fiscal transparency, political parties, and debt in OECD countries. European Economic Review (50), 1403–1439.

Alt, James E. & David Dreyer Lassen. (2006b). Transparency, Political Polarization, and Political Budget Cycles in OECD Countries. American Journal of Political Science (50) (3), 530–550.

Alt, James E., David Dreyer Lassen and Joachim Wehner. (2014). It Isn’t Just About Greece: Domestic Politics, Transparency, and Fiscal Gimmickry in Europe. British Journal of Political Science 44 (4), 707-716.

Arias, Eric and David Stasavage. 2016. How Large Are The Political Costs of Fiscal Austerity? Journal of Politics 81 (4),

Badinger, Harald & Wolf H. Reuter. (2017). Determinants of fiscal rules. Applied Economics Letters 24 (3), 154-158.

Bawn, Kathleen & Frances Rosenbluth. (2006). Short versus Long Coalitions: Electoral Accountability and the Size of the Public Sector. American Journal of Political Science, Vol. 50, No. 2, 251–265.

Boix, Carles. (2001). Democracy, Development and the Public Sector. American Journal of Political Science, Vol. 45, No. 1, 1-17.

Bradbury, John Charles & W. Mark Crain. (2001). Legislative organization and government spending: cross-country evidence. Journal of Public Economics, Vol. 82, 309–325.

Brender, Adi & Allan Drazen. (2005). Political budget cycles in new versus established democracies. Journal of Monetary Economics, Vol. 52, 1271–1295.

Brender, Adi & Allan Drazen. (2013). Elections, leaders, and the composition of government spending. Journal of Public Economics 97, 18-31.

Breunig, Christian & Marius Busemeyer. (2012). Fiscal austerity and the trade-off between public investment and social spending. Journal of European Public Policy, Vol. 19, No. 6, 921–938.

Canes-Wrone, Brandice & Jee-Kwang Park. (2012). Electoral Business Cycles in OECD Countries. American Political Science Review, Vol. 106, No. 1, 103-122.

Fabrizio, Stefania &  Ashoka Mody. (2010). Breaking the Impediments to Budgetary Reforms: Evidence from Europe. Economics & Politics 22 (3), 362-391.

Gimpelson, Vladimir & Daniel Treisman. (2002). Fiscal Games and Public Employment: A Theory with Evidence from Russia. World Politics, Vol. 54, No. 2, 145-183.

Grittersova, Jana,  Indridi H. Indridason, Christina C. Gregory & Ricardo Crespo. (2016). Austerity and niche parties: The electoral consequences of fiscal reforms. Electoral Studies 42, 276-289 

de Haan, Jakob, Richard Jong-A-Pin  Jochen O. Mierau. (2013). Do budgetary institutions mitigate the common pool problem? New empirical evidence for the EU.  Public Choice 156, 423-441.

Hallerberg, Mark. (2011). Fiscal federalism reforms in the European Union and the Greek crisis. European Union Politics, Vol. 12, No. 1, 127-142.

Hallerberg, Mark & Nicole Rae Baerg. (2016). Explaining Instability in the Stability and Growth Pact: The Contribution of Member State Power and Euroskepticism to the Euro Crisis. Comparative Political Studies Vol. 49 No. 7,  968–1009.

Hallerberg, Mark, Rolf Rainer Strauch & Jürgen von Hagen. (2009). Fiscal Governance in Europe. New York: Cambridge University Press.

Heinemann, Friedrich, Marc-Daniel Moessinger & Mustafa Yeter. (2018). Do Fiscal Rules Constrain Fiscal Policy? A Meta-Regression-Analysis. European Journal of Political Economy 51, 69-92.

Heller, William B. (1997). Bicameralism and Budget Deficits: The Effect of Parliamentary Structure on Government Spending. Legislative Studies Quarterly, Vol. 22, No. 4, 485-516.

Heller, William B. (2001). Political Denials: The Policy Effect of Intercameral Partisan Differences in Bicameral Parliamentary Systems. The Journal of Law, Economics & Organization 17 (1), 34-61.

Hortala-Vallve, Rafael & Valentino Larcinese. 2017. The Perverse Consequences of Policy Restrictions in the Presence of Asymmetric Information. Political Science Research and Method 5 (3), 411-425.

Hübscher, Evelyn and Thomas Sattler. (2017). Fiscal Consolidation under Electoral Risk. European Journal of Political Research 56 (1), 151-168.

Hübscher, Evelyn, Achim Kemmerling and Thomas Sattler. (2016). Austerity for the Win? The Effect of Fiscal Consolidation on Political Support for the Government. Working Paper.

Iversen, Torben &  David Soskice. (2006). Electoral Institutions and the Politics of Coalitions: Why Some Democracies Redistribute More than Others. American Political Science Review, Vol. 100, No. 2, 165-181.

Katsimi, Margarita &  Vassillis Sarantides. 2012. Do elections affect the composition of fiscal policy in developed, established democracies? Public Choice 151, 325-362.

Kelemen, R. Daniel & Terence K. Teo. (2014). Law, Focal Points and Fiscal Discipline in the United States and European Union. American Political Science Review, Vol. 108, No 2, 355 – 370.

Klomp, Jeroen & Jakob de Haan. (2013). Do political budget cycles really exist? Applied Economics, Vol. 45, 329–341.

Koehler, Sebastian & Thomas König. (2015). Fiscal Governance in the Eurozone: How Effectively Does the Stability and Growth Pact Limit Governmental Debt in the Euro Countries? Political Science Research and Methods  (3) .2 , 329-351.

Lavigne, Robert. (2011). The political and institutional determinants of fiscal adjustment: Entering and exiting fiscal distress. European Journal of Political Economy, 27, 17–35.

Martin, Lanny W. and Georg Vanberg. (2013). Multiparty Government, Fiscal Institutions, and Public Spending. The Journal of Politics 75 (4), 953–967.

Milesi-Ferretti, Gian Maria, Roberto Perotti, and Massimo Rostagno. (2002) Electoral Systems and the Composition of Public Spending. Quarterly Journal of Economics 117, 609-57.

Ponticelli, Jacopo & Hans-Joachim Voth. (2020). Austerity And Anarchy: Budget Cuts And Social Unrest In Europe, 1919-2009. Journal of Comparative Economics 48 (1), 1-19.

de Renzio, Paolo & Joachim Wehner. (2013). Citizens, Legislators, and Executive Disclosure: The Political Determinants of Fiscal Transparency. World Development, Vol. 41, No. 1, 96-108.

Reuter, Wolf Heinrich. (2015). National numerical fiscal rules: Not complied with, but still effective? European Journal of Political Economy 39, 67-81.

Revilli, Federico. 2016. Tax limits and local elections. Public Choice 166, 53-68.

Rodden, Jonathan. (2002). The Dilemma of Fiscal Federalism: Grants and Fiscal Performance around the World. American Journal of Political Science, Vol. 46, No. 3, 670-687.

Rodden, Jonathan. (2003). Reviving Leviathan: Fiscal Federalism and the Growth of Government International Organization 57, 695–729.

Rodden, Jonathan & Erik Wibbels. (2002). Beyond the Fiction of Federalism: Macroeconomic Management in Multitiered Systems. World Politics 54, 494–531.

Schaechter, Andrea, Tidiane Kinda, Nina Budina & Anke Weber. 2012. Fiscal Rules in Response to the Crisis – Towards the “Next-Generation” Rules. A New Dataset. IMF Working Paper 12/187.

Shi, Min & Jakob Svensson. (2006). Political budget cycles: Do they differ across countries and why? Journal of Public Economics 90, 1367– 1389.

Suenson, Emil Lobe, Peter Nedergaard and Peter Munk Christiansen (2016). "Why do you want to lash yourself to the mast? The case of the Danish 'Budget Law'". Public Budgeting & Finance 36  (1), 3–21.

Tavares, José.(2004). Does right or left matter? Cabinets, credibility and fiscal adjustments. Journal of Public Economics 88, 2447-2468.

 

 

 

En viden om komparative politiske institutioner svarende til indholdet i Dansk og Komparative Politik 2 på bachelordelen eller tilsvarende viden om politiske institutioner. Evnen til at kunne aflæse regressionstabeller er nødvendig (svarende til niveau i Metode 2). Kendskab til basal mikro- og makroøkonomisk teori (som gennemgået i Økonomi 1 & 2) er en fordel, men ikke et krav.
Oplæg ved underviser samt klassediskussion.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Mundtlig
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Mundtligt eksamen uden forberedelse.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

Fri opgave udenfor kursusregi

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.