ASTK18341U Psykologisk Bias i Offentlig Forvaltning

Årgang 2023/2024
Engelsk titel

Psychological Bias in Public Administration

Uddannelse

Full-degree students enrolled at the Department of Political Science, UCPH

  • MSc in Political Science
  • MSc in Social Science
  • MSc in Security Risk Management
  • Bachelor in Political Science

 

The course is open to:

  • Credit students from Danish Universities
  • Open University students

 

Indskrevne studerende tilmelder sig kurset gennem Selvbetjeningen. Kontakt venligst studieadministrationen på de enkelte uddannelser for spørgsmål vedrørende tilmelding.

 

Kursusindhold

En central teori i adfærdspsykologien tilsiger, at vi tænker hurtigt og langsomt. Den hurtige tænkning er ubevidst, automatisk, intuitiv og involverer ofte associering og følelser. Omvendt er den langsomme tænkning bevidst, analytisk og involverer mental koncentration og overvejelse. Den langsomme tænkning er dog også ”doven”. Den bliver nemt træt. Vi er derfor tilbøjelige til – ganske ubevidst – at forfalde til hurtig tænkning. Vi er ofte slet ikke så fornuftsstyrede og velovervejede, som vi forestiller os.

 

Det gælder også for skønsvurderinger og beslutningstagning i den offentlige forvaltning. Anvendelse af heuristikker (dvs. mentale genveje) er et menneskeligt grundvilkår, der former leveringen af den offentlig politik og service. Heuristikker hjælper offentlige ansatte og borgere til hurtigt at navigere og skabe mening i en kompleks virkelighed, men de kan også resultere i kognitiv bias (dvs. mental fejlslutning eller forvrængning i opfattelsen af verden). Kognitiv bias kan påvirke dømmekraft og adfærd, og kan i værste fald føre til systematisk mistolkning, fejl og forskelsbehandling. Det er derfor vigtigt at forstå og analysere offentlig politik og forvaltning i perspektiv af psykologisk adfærdsteori- og forskning. Det gælder ikke mindst nyere samfundsudvikling, hvor politiske beslutningstagere og embedsværket i stigende grad omsætter indsigter fra netop den psykologiske adfærdsforskning til at forstå og forsøge at påvirke adfærd.  

 

Faget har til formål at introducere den studerende til psykologisk adfærdsteori- og forskning, der giver viden om skønsvurdering, beslutningstagning og evaluering i offentligt regi. Hvordan kan vi forstå og forklare bias i offentlige ledere og ansattes vurderinger og adfærd? Hvorfor kan der opstå forskelsbehandling i den offentlige forvaltning? Hvornår er borgernes evalueringer, fx i form af tilfredshedsmålinger, farvet af usaglige forhold? Hvad kan man gøre for at understøtte, at disse vigtige vurderinger er styret af ”langsom” frem for ”hurtig” tænkning, hvor det er relevant? Det er nogle af de centrale spørgsmål, som faget vil belyse.  

 

Faget består af tre moduler:

 

Første modul fokuserer på en grundforståelse af psykologisk adfærdsteori, der forklarer, hvordan og hvorfor vi ofte danner vurderinger og træffer beslutninger, som er præget af kognitiv bias. Med afsæt i adfærdsteori og -forskning af bl.a. Daniel Kahneman vil vi diskutere forskellige heuristikker og typer af kognitiv bias, der kan påvirke vores virkelighedsoplevelse – og dermed vores handlinger og adfærd – i bestemt retning.

 

Andet modul er det største af de tre. Vi fokuserer på fremtrædende emner inden for offentlig forvaltning, fx repræsentativt bureaukrati, markarbejderadfærd, ledelse, performance information og borgerevalueringer. Temaerne vil udbygge kendskabet til ”klassisk” litteratur inden for offentlig forvaltning, og vi vil søge at analysere og forstå hvert tema i perspektiv af den psykologiske adfærdslitteratur, som vi tog hul på i første modul. Diskussionen vil vise, hvordan indsigt i heuristikker og kognitive bias skaber forståelse for årsagerne til bestemt adfærd i offentlig politik og forvaltning. Relevant og væsentlig viden, ikke mindst for politiske beslutningstagere og offentlige ledere.

 

Tredje modul peger fremad. Vi fokuserer særligt på de praktiske muligheder for at mindske forekomsten af kognitiv bias i offentlig forvaltning. Hvilke tiltag kan medvirke til at sikre en levering af offentlig politik og service, der er fritaget for uønsket eller illegitim kognitiv bias? Hvilke strukturer og indsatser kan mindske bias (dvs. såkaldt ”debiasing”)?

 

Faget er relevant for alle studerende med interesse i at lære mere om menneskelig adfærd, herunder hvorfor og hvordan skønsvurdering og beslutningstagning i den offentlige sektor til tider er præget af kognitiv bias, der kan fører til mistolkning, fejl og forskelsbehandling. Faget danner afsæt for et psykologisk adfærdsteoretisk perspektiv på aktuelle problemstillinger og temaer i litteraturen om den offentlige forvaltning. Faget kan derfor tænkes at afføde nye og interessante forskningsspørgsmål, der kan undersøges i et speciale. Samtidig giver faget forståelse for virkelighedsoplevelser og adfærd blandt offentligt ansatte og borgere, og er derfor også relevant for studerende med interesse for offentlig styring og ledelse

Målbeskrivelser

Viden:

  • Redegøre for centrale begreber, teorier og problemfelter inden for psykologisk adfærdsforskning og offentlig forvaltning.
  • Sammenligne og vurdere teorier og tilgange til psykologiske studier af aktuelle problemstillinger i den offentlige forvaltning.

Færdigheder:

  • Diskutere og evaluere styrker og svagheder ved forskellige teorier og tilgange inden for psykologisk adfærdsforskning og offentlig forvaltning.
  • Argumentere selvstændigt, analytisk, kritisk og systematisk i dialog med faglige problemstillinger inde for fagets emneområder.
  • Formidle en teoretisk styret empirisk undersøgelse af en aktuel problemstilling i den offentlige sektor med brug af fagets teorier og tilgange.

Kompetencer:

  • Kritisk forholde sig til den eksisterende litteratur og aktivt forsøge at bidrage til den med nye teoretiske og empiriske indsigter.
  • Selvstændigt anvende, overføre og perspektivere fagets teorier og tilgange til en analyse af aktuelle spørgsmål inden for offentlige forvaltning.
  • Omsætte teoretiske og empiriske indsigter til konkrete policy anbefalinger.
 

 

Pensum udgør ca. 1.000 sider og vil bestå af én bog samt forskellige boguddrag og videnskabelige artikler fra førende internationale tidsskrifter i psykologi, offentlig forvaltning, økonomi og statskundskab.

 

Bog:

 

Kahneman, D. (2011). Thinking, Fast and Slow, Penguin: London.

 

Eksempler på øvrig pensumlitteratur:

 

Andersen, S.C., & Hjortskov, M. (2016). Cognitive Biases in Performance Evaluations. Journal of Public Administration Research and Theory, 26(4), 647-662

 

Baekgaard, M., & Serritzlew, S. (2016). Interpreting Performance Information: Motivated Reasoning or Unbiased Comprehension. Public Administration Review, 76(1), 73-82

 

Bolsen, T., Druckman, J. N., & Cook, F. L. (2014). The Influence of Partisan Motivated Reasoning on Public Opinion. Political Behavior, 36, 235-262

 

Bordalo, P., Coffman, K., Gennaioli. N., & Shleifer, A. (2016). Stereotypes. The Quarterly Journal of Economics, 131(4), 1753-94 (pp. 1753-1756)

 

Boring, A., & Philippe, A. (2021). Reducing Discrimination in the Field: Evidence from an Awareness Raising Intervention Targeting Gender Biases in Student Evaluation of Teaching. Journal of Public Economics, 193, 104323

 

Carlsson, M., Fenserass, H., Midtbøen, A. H., & Rafnsdóttir, G. L. (2021). Gender Bias in Academic Recruitment? Evidence from a Survey Experiment in the Nordic Region. European Sociological Review, 37(3), 399-400

 

Choi, D., Harris, J., & Shen-Bayh, F. (2022). Ethnic Bias in Judicial Decision Making: Evidence from Criminal Appeals in Kenya. American Political Science Review, 116(3), 1067-1080

 

Druckman, J. N. (2012). The Politics of Motivation. Critical Review: A Journal of Politics and Society, 24(2), 199-216 (pp. 199-206)

 

Fazio, R. H., & Olson, M. A. (2014). The MODE Model: Attitude–Behavior Processes as a Function of Motivation and Opportunity. In Sherman, J.W., Gawronski, B., & Trope, Y., eds., Dual Process Theories of the Social Mind. The Guilford Press: New York, NY (pp. 155–171)

 

Gigerenzer, G. (2008). Why Heuristics Work. Perspectives on Psychological Science, 3(1), 20-29

 

Grimmelikhuijsen, S., Jilke, S., Olsen, A. L., & Tummers, L. (2016). Behavioral Public Administration: Combining Insights from Public Administration and Psychology. Public Administration Review, 77(1), 45-56

 

Guul, T. S. (2022). Political Solutions to Discriminatory Behavior. American Political Science Review, 1-15. doi:10.1017/​S0003055422000648

 

Jacobsen, C.B., & Andersen, L. B. (2015). Is Leadership in the Eye of the Beholder? A Study of Intended and Perceived Leadership Strategies and Organizational Performance. Public Administration Review, 75(6), 829-841

 

James, O. & Olsen, A. L. (2017). Citizens and Public Performance Measures: Making Sense of Performance Information. In James. O., Jilke, S., & Van Ryzin, G. G., eds., Experiments in Public Management Research: Challenges and Contributions. Cambridge: Cambridge University Press (pp. 270-290)

 

Jilke, S., & Tummers, L. G. (2018). Which Clients Are Deserving of Help? A Theoretical Model and Experimental Test. Journal of Public Administration Research and Theory, 28(2), 226-238

 

Jussim, L., Crawford, J. T., Anglin, S. M., Stevens, S. T., & Duarte, J. L. (2016). Interpretations and Methods: Towards a more Effectively Self-Correcting Social Psychology. Journal of Experimental Social Psychology, 66, 116-133

 

Kahneman, D., & Frederick, S. (2005). A Model of Heuristic Judgment. In Holyoak, K.J., & Morrison, R.G., eds., Cambridge Handbook of Thinking and Reasoning. Cambridge University Press: Cambridge, New York (pp. 267–293)

 

Keiser, L. R., Wilkins, W. M., Meier, K. J., Holland, C. A. (2002). Lipstick and Logarithms: Gender, Institutional Context, and Representative Bureaucracy. American Political Science Review, 96(3), 553–563

 

Lane, K. A, Banaji, M. R., Nosek, B. A., & Greenwald, A. G. (2007). Understanding and Using the Implicit Association Test: IV. In Wittenbrink, B., & Schwarz, N. S., eds., Implicit Measures of Attitudes: Procedures and Controversies. New York: Guilford Press. (pp. 59-81)

 

Larrick, R. P. (2004). Debiasing. In Koehler, D. J., & Harvey, eds., Blackwell Handbook of Judgment and Decision Making. New York: Blackwell Publishing (pp. 316–337)

 

Mengel, F., Sauermann, J., & Zölitz, U. (2018). Gender Bias in Teaching Evaluations. Journal of the European Economic Association, 17(2), 535-566 (pp. 535-539)

 

Morewedge, C.K., Yoon, H., Scopelliti, I., Symborski, C.W., Korris, J.H., Kassam, K.S. (2015). Debiasing Decisions: Improved Decision Making with a Single Training Intervention. Policy Insights from the Behavioral and Brain Sciences, 2(1), 129–140

 

Moynihan, D.P., Herd, P., & Harvey, H. (2014). Administrative Burden: Learning, Psychological, and Compliance Costs in Citizen-State Interactions. Journal of Public Administration Research and Theory, 25(1), 43-69 (pp. 43-53)

 

Nagtegaal, R., Tummers, L., Noordegraaf, M. & Bekkers, V. (2020). Designing to Debias: Measuring and Reducing Public Managers’ Anchoring Bias. Public Administration Review, 80(4), 565-576

 

Olsen, A. L., Kyhse-Andersen, J. H. & Moynihan, D. (2022). The Unequal Distribution of Opportunity: A National Audit Study of Bureaucratic Discrimination in Primary School Access. American Journal of Political Science, 66(3), 587-603

 

Pedersen, M. J., & Nielsen, V. L. (2020). Bureaucratic Decision-Making: A Multi-Method Study of Gender Similarity Bias and Gender Stereotype Beliefs. Public Administration, 98(2), 424-40

 

Pedersen, M. J., & Nielsen, V. L. (2022). Understanding Discrimination: Outcome-Relevant Information Does Not Mitigate Discrimination Based on Stereotypes. Social Problems, doi: 10.1093/socpro/spac006

 

Pedersen, M. J., Stritch, J. M., & Thuesen, F. (2018). Punishment on the Frontlines of Public Service Delivery: Client Ethnicity and Caseworker Sanctioning Decisions in a Scandinavian Welfare State. Journal of Public Administration Research and Theory, 28(3), 339-354

 

Schuette, R.A., & Fazio, R.H. (1995). Attitude Accessibility and Motivation as Determinants of Biased Processing: A Test of the MODE Model. Personality and Social Psychology Bulletin, 21(7), 704-710

 

Simon, H. (1997): Administrative Behavior, 4th edition. New York: Free Press. Chapter 5 (pp. 92-97, 117-122, 129-137)

 

Stanovich, K., West, R., Toplak, M. (2014). Rationality, Intelligence, and the Defining Features of Type 1 and Type 2 Processing. In Sherman, J.W., Gawronski, B., & Trope, Y., eds., Dual Process Theories of the Social Mind. The Guilford Press: New York, NY (pp. 80–91)

 

Thaler, R. H., & Sunstein, C. R. (2008). Nudge: Improving Decisions about Health, Wealth, and Happiness.  London: Penguin Books (pp. 1-15, 19-25, 40-41, 79-109)

 

Tummer, L. G., Bekkers, V., Vink, E., & Musheno, M. (2015). Coping during Public Service Delivery: A Conceptualization and Systematic Review of the Literature. Journal of Public Administration Research and Theory, 25(4), 1099-1126

 

Van Ryzin, G. G. (2006). Testing the Expectancy Disconfirmation Model of Citizen Satisfaction with Local Government. Journal of Public Administration Research and Theory, 16(4), 599-611

Anbefales: Offentlig forvaltning 1 + 2 på grunduddannelsen
Faget vil involvere oplæg fra underviser kombineret med plenumdiskussion, gruppeøvelser samt evt. gæsteoplæg. De studerende, der søger om optag på kurset, må forvente en undervisningsform, der lægger vægt på aktiv inddragelse af de studerende i undervisningen.

Den sidste undervisningsgang vil omhandle eksamensforberedelse, hvor de studerende kan præsentere en idé til eksamensopgaven med henblik på feedback fra både medstuderende og underviser.

Den sidste undervisningsgang vil omhandle eksamensforberedelse, hvor de studerende kan præsentere idéer til eksamensopgaven og få feedback fra både underviser og medstuderende.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

 

 

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Prøveformsdetaljer
Fri skriftlig opgave
Brugen af AI/LLM værktøjer til eksamen er tilladt.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

På semestret hvor kurset finder sted: Fri skriftlig opgave

På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.