ASTK18324U Adgang til medicin: Prioritering i sundhedspolitikken

Årgang 2020/2021
Engelsk titel

Access to new Medicines: Priorities & Politics in Danish Healthcare

Uddannelse

Bachelorstuderende 2017-studieordning: 7,5 ECTS

Kandidatstuderende: 7,5 ECTS

 

Bemærk: Det er kun muligt at følge ét kursus med 3-dags bunden skriftlig hjemmeopgave som eksamensform, da eksamensperioden er sammenfaldende.

Kursusindhold

Når ny medicin kommer på markedet, tilbydes den ikke nødvendigvis til patienter på de danske hospitaler. Det skaber røre hos patienter og pårørende, der forventer at modtage den nyeste og bedste behandling. 

 

For tre år siden begyndte regionernes medicinråd at prioritere, hvilken ny medicin danskere får tilbudt. Medicinrådets anbefalinger baseres på Folketingets syv principper for prioritering samt en analyse af pris kontra effekt. 

 

Den nye praksis har skabt stor debat blandt både læger og politikere, ligesom den har bragt overskrifter og medført samråd i Folketinget.   

 

Sundhedsvæsenet er et af de største velfærdsområder i Danmark og et højt prioriteret policy-område på tværs af partiskel. Skiftende regeringer bevilliger kontinuerligt nye milliarder til sektoren. Alligevel er der ikke råd til at tilbyde den nyeste og bedste behandling til alle. 

 

Du lærer i faget om ræsonnementet bag prioritering i sundhedsvæsenet, organisering af sundhedssektoren og de mange aktører, der har indflydelse på beslutningsprocessen. Temaerne i undervisningen centrerer sig omkring:

  • Organisering: Ansvarsfordeling mellem stat og regioner
  • Den politiske debat: Hvordan prissættes et liv?
  • Interessevaretagelse: Aktørerne i sektorens indflydelse på beslutningsprocessen omkring adgang til medicin
  • Udgifter til medicin: Hvordan håndteres presset på offentlige budgetter
  • Prioritering mellem lægemidler: Hvad er principperne bag, og hvordan håndteres krydspresset mellem evidens, økonomi og værdier

 

Med erfaring fra Sundheds- og Ældreministeriet og sin nuværende stilling i medicinalindustrien, vil underviseren tage udgangspunkt i praktiske eksempler.

 

Læring fra faget vil kunne anvendes i forbindelse med job i både den offentlige og private sektor. 

 

Undervisningsgange:

  1. Introduktin: Forventninger til sundhedsvæsenet 
  2. Organisering mellem stat og regioner: Tilskudssystemet og sygehusmedicin
  3. Udgiftsstyring: Håndtering af presset på offentlige budgetter  
  4. Medicinalindustrien: Incitamenter til innovation
  5. Principper bag prioritering i sundhedsvæsenet
  6. Hvad betyder prioritering for politikerne og den offentlige debat?  
  7. Hvilken rolle spiller interessenterne i prioriteringsdebatten? 
  8. Interessevaretagelse: De syv principper for prioritering
  9. Samarbejde: Afhængighedsforhold mellem aktørerne på lægemiddelområdet
  10. Medicinrådet I: Hvordan inddrages pris i regionernes prioriteringsinstitut
  11. Medicinrådet II: Hvad betyder implementeringen for patienten?
  12. Etiske og økonomiske udfordringer med prioritering
  13. Corona i 2020: Prioritering eller ej?
  14. Prioritering i fremtidens sundhedsvæsen: Personlig medicin og et nyt behandlingsråd
Målbeskrivelser

Viden

Den studerende vil lære om organisering af sundhedsvæsenet på tværs af institutioner inden for lægemiddelområdet.

 

Færdigheder

Den studerende vil kunne analysere beslutningsprocesser og diskutere offentlige og private aktørers indflydelse på lægemiddelområdet.

 

Kompetencer

Den studerende vil kunne diskutere, hvilke forhold og beslutningsgrundlag forandringer i sundhedsvæsenet bygger på. Kompetencerne vil kunne anvendes i forbindelse med job både i offentlig forvaltning, i lægemiddelindustrien eller interesseorganisationer.

Uddrag af litteraturliste. Total antal sider: 1033

Danmarks Statistik (2018). De offentlige sundhedsudgifter er steget markant mere end de øvrige offentlige udgifter siden 2000.

Berlingske (2018). En splinterny måling afslører danskernes vigtigste dagsorden: ”Det er formentlig den mulighed, Socialdemokratiet har for at vinde valget”

Holstein, Erik (2017). Sundhed overhaler udlændinge: Her er vælgernes vigtigste dagsorden 

Petersen, Jørgen Henrik (2014). Velfærdsstaten mellem etik og økonomi. Foredrag i Nationaløkonomisk Forening i København den 22. april 2014. 

Krasnik Allan og Signild Vallgårda (2016). Sundhedsvæsen og sundhedspolitik, Munksgaard. Kapitel 1 (11-27)

Velfærdskommissionen (2004). Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv. (Kapitel 1, 11-24)

Vike, Halvard (2015). Antropologien og den skandinaviske velferdsstaten. Tidsskriftet Antropologi nr. 72. 

Christensen, Jørgen Grønnegård et al. (2017). Politik og forvaltning. Hans Reitzels forlag (Kapitel 5, 123-141 og kapitel 7, 176-198)

Krasnik Allan og Signild Vallgårda (2016): Sundhedsvæsen og sundhedspolitik, Munksgaard (Kapitel 2, 29-60)

Amgros: Ekstern analyse af Amgros lægemiddelindkøb (2016).

Folketinget (2017). Samrådstale den 20. december 2016 kl. 14.30‐16 om distributionaf medicin til landets apoteker (samrådsspørgsmål BB, BC og BD 

Folketinget (2017). Svar på SUU alm. del spm. 1098.

Hauschultz, Frederik Plum og Anders Munk-Nielsen (2017). Priscykler i markedet for receptpligtig medicin.

Lægemiddelstyrelsen (2020). Medicintilskudsgrænser

Lægemiddelstyrelsen (2019). Priser på medicin. 

Lægemiddelstyrelsen (2012). Lægemiddelsubstitutionsgrupper. 

Lægemiddelstyrelsen (2018). Tilgængelighedsstrategi for Lægemiddelstyrelsen

VIVE (2017). Kortlægning af lægemiddelområdet i de nordiske lande. 

Amgros (2020). Lægemiddelomkostningerne faldt marginalt i 2019.

Apotekerforeningen (2018). Danmark har Europas billigste tilskudsmedicin. 

Christiansen, Peter Munk (2014). Budgetlægning og offentlige udgifter. Hans Reitzels Forlag (Kapitel 6, 171-201)

Danske Regioner (2018).

Folketinget (2011). Beretning om indkøb af sygehusmedicin.

Lif (2018).

Søgaard, Jes (2018). Stigende medicinpriser presser sundhedsvæsenet. Altinget. 

Sundheds- og Ældreministeriet (2018). Regeringen prioriterer 6,5 mia. kr. til sundhed de næste fire år.

Sundheds- og Ældreministeriet (2018). 

Breyer, Friedrich et al. (2009): Health Economis. Springer-Verlag Berlin Heidelberg. (Kapitel 12, 401-429 og kapitel 13, 429-447)

Lif (2019)

Folketinget (2017). F 31 Om en bindende aftale med FN om en mere bæredygtig medicinindustri. Lokalisering: Karen Ellemann kl. 18. Skriftlig tale

Amgros (2018). Prisanalyse af sygehuslægemidler i syv europæiske lande.

Drummond, Michael og Alistair McGuire (2001): Economic evaluation in health care – merging theory with practice. Oxford (kapitel 2, 22-46)

Folketinget (2018). Åbent samråd om Medicinrådet og prioritering af sygehusmedicin. 

Kvist, Jon og Niels Ploug (2008). Small steps, Big change? I  Albæk,  Erik et al.: Crisis,  Miracles and  Beyond  –  the  Negotiated  Adaption of  the Danish Welfare State. Aarhus: Aarhus University Press. (Kapitel 5, 171-200)

RADS (2020). Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin. 

Pallesen, Thomas og Lars Dahl Pedersen (2008). Healthcare in Denmark. I  Albæk,  Erik et al.: Crisis,  Miracles and  Beyond  –  the  Negotiated  Adaption of  the Danish Welfare State.Aarhus: Aarhus University Press. (Kapitel 7: 227-251)

Goul  Andersen,  Jørgen  (2008).  Interests  and  values,  institutions  and  performance  I  Albæk,  Erik et al.: Crisis,  Miracles and  Beyond  –  the  Negotiated  Adaption of  the Danish Welfare State. Aarhus: Aarhus University Press. (Kapitel 2: 75-114)

Green-Pedersen, Christoffer (2001). Welfare-state Retrenchment in Denmark and the Netherlands, 1982-1998: The Role of Party Competition and Party Consensus. Comparative Political Studies 34 (9): 963-985.

Green-Pedersen, Christoffer (2002). The Politics of Justification: Party Competition and Welfare-state Retrenchment in Denmark and the Netherlands from 1982 to 1998. Amsterdam: Amsterdam University Press. (Kapitel 1 og 2, side 13-41)

Hansen, Kasper  Møller  &  Michael  Beck  (2007).  De  sociotropiske  vælgere:  Ønsket  om  faldende ledighed  betyder  mere,  end  hvem  der  bliver  statsminister,  og  vælgerne  kan  ikke  købes  med lønstigninger. Politica vol. 39 (1) (Side 67-86).

Holstein, Erik (2017). Sundhed overhaler udlændinge: Her er vælgernes vigtigste dagsorden (2 sider) 

Slothuus, Rune & Claes H. de Vreese (2010). Political Parties, Motivated Reasoning, and Issue Framing Effects. Journal of Politics 72 (3), p. 630-645.

Binderkrantz, Anne Skorkjær, Christiansen, Peter Munk og Helene Helboe Pedersen, Helene Helboe (2014): Organisationer i politik. 1. udgave. Hans Reitzel (kapitel 4, 91-115 og kapitel 6, 147-174)

Christiansen, Peter Munk, Asbjørn Sonne Nørgaard og Niels Christian Sidenius. 2004. Hvem skriver lovene? Interesseorganisationer og politiske beslutninger. Aarhus Universitetsforlag. (kapitel 2, 19-43)

Lindbom, Anders (2008). The Swedish conservative party and the welfare state: Institutional change and adapting preferences. Government and Opposition, 43(4), p. 539–560

Møller Pedersen, Kjeld (2005). Sundhedspolitik. Syddansk Universitetsforlag. (Kapitel 3, 33-39, kapitel 6, 111-149)

Danske Patienter (2016). Patienterne betaler prisen i regionernes model. Danske Patienter.

Danske Regioner (2016)

Folketinget (2015). B19 Forslag om folketingsbeslutning om oprettelse af et uafhængigt prioriteringsinstitut i det danske sundhedsvæsen via sammenlægning af KRIS, RADS, Institut for Rationel Farmakoterapi, Amgros og dele af Sundhedsstyrelsen.

Kjærgaard Hansen, Kristian (2012). 44.2. Kommissioners betydning for upopulære reformer – en ny blame avoidance strategi. Politica.

Medicinrådet (2020)

Rommetvedt, Hildur et al. (2010). Patientorganisationer i Danmark og Norge: Karakteristika og strategier for interessevaretagelse. politica, 42. årg. nr. 1 2010, 90-108

Sundheds- og Ældreministeriet (2016): Pressemeddelelse om de syv principper for prioritering af nye lægemidler

Sundheds- og Ældreministeriet (2016): Princippapir for prioritering af sygehuslægemidler 

Altinget (2019). Wammen forventer lavere vækst, men medicinalindustrien sprænger alle rammer.

Lena Brogaard (2015). Drivkræfter og barrierer i offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) på sundheds- og ældreområdet i Danmark. politica, 47. årg. nr. 4 2015, 541-560

Christiansen, Peter Munk og Niels Christian Sidenius. 1995. “Korporatisme på retur?” Politica Bind Årgang 27 (4). 

Konnerup, Merete (2011). Evidensbaseret politik. Samfundsøkonomen Nr. 1 marts 2011.

Vohnsen, N. H. (2015). EVIDENSBASERET POLITIKUDVIKLING. Tidsskriftet Antropologi, (72).

Altinget (2019). Medicinrådet tvinges til at lave mere samfundsøkonomiske analyser.

Drummond, Michael og Alistair McGuire (2001): Economic evaluation in health care – merging theory with practice. Oxford (kapitel 2, 22-46)

Medicinrådet (2016). Medicinrådets etablering.

Medicinrådet (2016). Model for vurdering af lægemidler.

Sundheds- og Ældreministeriet (2016). Brev om oprettelse af Medicinrådet.

VIVE (2017). Kortlægning af lægemiddelområdet i de nordiske lande.

Søgaard, Jes (2019). Medicinalindustriens prispolitik gør patienter og deres familier utrygge. Altinget.

Folketinget (2019): Svar på SUU alm del spm. 259.

Folketinget (2018). Åbent samråd om Medicinrådet og prioritering af sygehusmedicin.

Medicinrådet (2017). Anvendelse af alvorlighedsprincippet.

Medicinrådet (2018). Årsberetning 2018

Muskelsvindfonden (2019): Høring om Medicinråd: Mennesker får ikke gavnlig medicin.

Sundhedspolitisk tidsskrift (2019): Åbent brev til Lose: Få Medicinrådet til at leve op til basale krav om åbenhed.

Sundhedspolitisk tidsskrift (2019). Åbent svar: Medicinrådets åbenhed har det fint.

Sundhedspolitisk tidsskrift (2019). Overlæge må sige nej til patienter: Jeg føler mig klemt mellem politikernes løfter og virkeligheden.

Sundheds- og Ældreministeriet (2019). Sundheds- og Ældreudvalget (SUU) 

Wadmann, Sara (2019). De politiske rammebetingelser for medicinrådet bør gøres tydeligere. VIVE.

Wadmann, Sara (2017). Viden, værdi og omstridt ekspertise: Analyse af den danske debat om lægemiddelprioritering.

Altinget (2019). Forælder: Medicinrådets syn på dyre behandlinger skaber ulighed i sundhed. 

Altinget (2019). Jes Søgaard: Gidseldrama mellem medicinalindustrien og Medicinrådet udhuler borgernes tillid.

Etisk Råd (2018): Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen (18 sider)

Etisk Råd (2018): Baggrundsnotat: Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen (30 sider)

Møller Pedersen, Kjeld (2005). Sundhedspolitik. Syddansk Universitetsforlag. (Kapitel 21, 543-549)

Altinget (2019). Politisk stuegang: Nyt behandlingsråd skal ikke kun vurdere nye ”dimser"

Kristensen, Dorthe Brogård. 2016. ENQUETE. Sundhedens Univers. Tidsskriftet Antropologi nr. 73. Velfærdsstaten II (s. 83-87).

Ingen særlige forudsætninger er påkrævet.
Mundtlig holdundervisning
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Mundtlig
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
3-dags bunden skriftlig hjemmeopgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: 3-dags bunden skriftlig hjemmeopgave

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.