ASTK18233U  NGOer og deres udfordringer

Årgang 2019/2020
Engelsk titel

NGOs and their Challenges

Uddannelse

Bachelorstuderende (2012-studieordningen): 10 ECTS

Bachelorstuderende (2017-studieordningen): 7.5 ECTS

Kandidatstuderende: 7,5 ECTS

Kursusindhold

NGOer (nongovernmental organizations) spiller en vigtig rolle i såvel national som international politik. De bringer sager på den politiske dagsorden, de påvirker offentlig politik, de tilbyder i mange tilfælde selv løsninger og de er også med til at implementere politik vedtaget i offentlig regi. De er tillige involveret i mange forskellige politikområder og har ekspertviden, som slet ikke eller kun i begrænset omfang findes blandt andre aktører i politik. Endelig opfattes de ofte som havende moralsk legitimitet, og deres støtte til eller afvisning af politiske tiltag kan derfor have afgørende betydning.

 

I kraft af stor diversitet er NGOer blevet studeret i forskellige dele af forskningen. Vi møder dem under begreber som interesseorganisationer, frivillige organisationer, non-profit organisationer, civilsamfundsorganisationer, advokerende grupper, transnationale foreninger og mange flere. I dette valgfag ser vi kritisk på de forskellige begreber og deres anvendelse.

 

Centralt for dette valgfag er fokus på de forskellige dilemmaer, som NGOer møder i dag, og herunder ikke mindst: Hvordan kan organisationerne navigere mellem de krav og forventninger, som  medlemmer og aktivister har, og de strategiske orienteringer som er formuleret af organisationernes ledelser og som skal sikre anerkendelse og overlevelse i omverdenen?; Hvordan kan organisationerne bevare deres autonomi, når de i stigende krav får offentlig støtte og underlægges politiske krav til deres drift og målsætninger?; Hvordan kan organisationerne bevare det frivillige element, når de i højere grad må indrette sig som virksomheder, der skal indhente ressourcer fra private donorer og imødekomme forskellige donorkrav?

Målbeskrivelser

Viden

Faget giver de studerende nye indsigter i NGOers komplekse roller og deres stilling i civilsamfund og politik. Faget giver også grundlæggende kendskab til de centrale dilemmaer, som organisationerne er konfronteret med, og som de søger at reagere på. Endelig giver faget indsigt i, hvilke teorier der er til rådighed til studiet af NGOer, og hvordan de analytisk kan anvendes og kombineres for at forstå deres adfærd.   

 

Færdigheder

Faget giver færdigheder, der ikke blot kan anvendes ved udarbejdelse af fremlæggelser og udarbejdelse af opgaver under seminaret, men som også kan anvendes til at skrive projektopgaver og specialer om NGOer. En række færdigheder kan også anvendes i en mere praktisk forstand i de berørte typer af organisationer.

 

Kompetencer

Faget giver mulighed for at identificere, anvende, videreudvikle og efterprøve en række teorier og værktøjer til begrebsliggøre og analysere NGOer nationalt og inteernationalt. Der lægges vægt på at kunne kritisk reflektere over de eksisterende teorier. Faget giver tillige kompetencer til at vurdere de aktuelle udfordringer for NGO-verdenen.   

Lars Skov Henriksen, Kristin Strømsnes, Lars Svedberg, red. (2018). Civic Engagement in Scandinavia. Volunteering, Informal Help and Giving in Denmark, Norway and Sweden, Springer.

 

Lasse Lindekilde, Thomas Olesen, 2015, Politisk protest, aktivisme og sociale bevægelser (Hans Reitzel)

 

Thomas Davies, 2014. NGOs: A New History of Transnational Civil Society, Oxford University Press

 

Peter A. Gourevitch, David A. Lake, Janice Gross Stein, eds. 2012. The Credibility of Transnational NGOs. (Cambridge University Press).   

 

David Lewis, 2014. Non-Governmental Organizations, Management and Development, Routledge. 

 

Peter Dauvergne, Genevieve LeBaron 2014, Protest Inc.: The Corporatization of Activism (Wiley)

 

Robert H. Salisbury (1984). “Interest Representation: The Dominance of Institutions”. American Political Science Review,  78, 1:  64-76

 

Angela Eikenberry, Jodie Klover (2004). "The Marketization of the Nonprofit Sector: Civil Society at Risk?" Public Administration Review, (64)2: 132-140.

Bestået bacheloruddannelse. Nysgerrighed og interesse for at afdække forhold og afprøve teorier uden for den mest konventionelle del af politologien.
Forelæsninger
Øvelser i mindre grupper
Fremlæggelser
Ekskursioner
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Portfolio
Porteføjleeksamen

De studerende skal afløse forskellige opgaver undervejs i forløbet. 1: Fremlægge et kort ideudkast til opgaven. 2. Udarbejde et kort review af en udvalgt tekst under faget. 3. Fremlægge et udkast til den endelige opgave. 4. Aflevere en endelig opgave (15 sider). Alene den sidste opgave er karakterbedømt og efter 7-trinsskalaen.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: Fri skriftlig opgave  

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28